Short-cuts til mine sider:

6. nov. 2012

Dette er ...

... En nisse!

Det kan du da godt se, ikk'?
:-)


2. nov. 2012

Hvad synes DU?!!

Jeg sidder - som tidligere skrevet - med hovedet i blød, for at finde på hvad jeg skal vise frem til Smuksak-butikken, med henblik på at få lidt forskelligt i kommision i den (med garanti) LÆKRE shop!
Det er sindssygt svært at vide hvad I, læserne og kunderne, kunne tænke jer, og jeg vil derfor rigtig gerne opfordre til at I hjælper mig lidt på vej ift. hvad jeg skal producere/vise frem!
Så jeg vil blive rigtig glad hvis du vil svare på dette:

Hvilke af mine varer kunne du tænke dig
at se/købe i Smuksak?!!

(skriv også gerne forslag til kommende varer
 - hvad kunne du tænke dig at jeg kastede mig ud i
 at lave på den anden side af jul?!!)

På forhånd 1000 tak for hjælpen, og ha' en urimeligt lækker dag!!

30. okt. 2012

NÆSTEN

færdig med tegningerne til bogprojektet! Næsten klar til at vise de skønne kvinder i Smuksak hvad jeg kunne tænke mig at få i kommision i deres lækre butik. Næsten totalt motiveret til at lægge mit liv om og blive sund og energisk! Næsten klar til at tage hul på årets juleprojekter og næsten klar til ungernes fødselsdage (hhv. 3 & 5 år ... wow!)!

Det er bestemt ikke en kedelig periode i mit liv!! :-)

Ha' en fantastisk dag!!

20. okt. 2012

Livsstil!

Denne weekend tilbringer jeg på Livsstilscenteret i Brædstrup! Det er 2. gang jeg er hér udaf ialt 3.
Målet med opholdet er at ændre livsstil, blive bedre til at spise sundt og at lære at få mere bevægelse/motion ind i hverdagen!
Jeg er omgivet af fantastiske mennesker med det samme mål, og nogle ualmindeligt dygtige behandlere!

Hvis du læser dette, og tænker at det kan være noget for dig, så kig på stedets hjemmeside og/eller henvend dig til egen læge, som skal give dig en henvisning!
Opholdene er helt gratis, og tæller som en indlæggelse.

Ha' en lækker weekend! :-)


14. okt. 2012

På mit bord ...

Har der stået akvarelfarver og ligget viskelæder-fnuller det meste af weekenden! Jeg er nemlig godt igang med at rentegne og farvelægge illustrationer til bogprojektet! Det er SÅ spændende, men samtidig sindsoprivende, og en af de oplevelser som man nyder at være midt i, men samtidig bare gerne vil have overstået ... Hvis det giver mening!




Weekenden synger på sidste vers, og nu vil jeg gå ind og bygge LEGO med David! Ha' en skøn aften!

1. okt. 2012

Se lige ham hér!!

Sådan ser man ud når man er på vej i børnehave før ALLERFØRSTE gang! Og mindst lige så glad - omend lidt mere træt - ser man ud når man bliver hentet igen, hele 5½ time senere!!


Min dejlige Adam er nemlig tilsyneladende et naturtalent som børnehavebarn, og moderens hjertebanken og bekymring dagen igennem er på smukkeste vist gjort til skamme!

Hvor er jeg stolt og glad!

27. sep. 2012

Det regner ...

... men hvor er det uendeligt ligegyldigt!

Lige nu sidder jeg indendøre med min fantastiske familie, med følelsen af at kunne klare ALT! Jeg kender mig selv godt nok til at vide at følelsen ikke varer ved ... men selv det betyder intet lige nu!

Ha' en skøn regnvejrstorsdag derude!!

23. sep. 2012

Så fik hun også et nyt hjem!

Min 2. frøken - lavet lige efter modtagerens ønsker - er flyttet hjemmefra! Den lykkelige ejer er dejlige Dorthe, som ønskede sig en frønken, der var inspireret af Yvonne fra Olsenbanden, med farver, blomster, diamanter og hele baduljen!
Det stak lidt i hjertet denne gang, for jeg var yderst tilfreds med resultatet da hun blev pakket og sendt til Hadsund!
Det er SÅ dejligt at se at Dorthe også er tilfreds!




Jeg laver gerne frøkener på bestilling, lige som du selv kan tænke dig hende. Prisen er 250,- + porto, og der må beregnes en del arbejdstid, da det er 'gå-til-og-fra' arbejde i min travle hverdag!

18. sep. 2012

Tandfeen har fået nye visitkort!

Og det er sgu mig, der har designet dem!!

Søde Lykke, som jeg tidligere har lavet sjove og søde tegninger til, fik den fantastiske idé, at det ville være skønt, hvis Tandfeen kunne efterlade et visitkort, når hun var forbi for at hente tænder fra de små søde pus!
Så derfor har jeg lavet dette kort, som man så kan lægge under puden sammen med en lille mønt i bytte for den tabte tand!


Og da jeg synes, at det er synd at det kun er Lykke der skal nyde godt af mine streger, så kan du nu også erhverve dig Tandfe-visitkort til når dit barn/barnbarn taber mælketænderne!

Visitkortene er trykt på visitkort-papir, som er lige til at trykke ud, og 1 pakke indeholder 20 stk. visitkort - 1 for hver mælketand, der skal tabes!

I denne uge  (til og med søndag) har jeg intro-tilbud på visitkortene, 
og de kan erhverves for KUN 60,- kr. + porto

Hvis du skulle være interesseret, så send mig en mail med din adresse, og så sender jeg betalingsoplysningerne!

Ha' en fantastisk dag derude ... 
og mange tak for de søde kommentarer igår!
De varmede rigtig meget!

17. sep. 2012

Hmmmmmm!

Jeg "hmmm'er" af mig selv. Fordi jeg er midt i en helt masse rod oppe i mit hoved, der gør, at jeg ikke kan finde ud af at skrive her. Og det endda selv om der ligger hele 3 lange og næsten færdige indlæg klar i min kladde-box i blogger!

Mit humør slår knuder og går op og ned, frem og tilbage. Det ene ufærdige indlæg handler om hvor godt jeg har det med at jeg er igang med at smide en (forhåbentlig) masse kilo, og at jeg er stolt og glad over hvor godt jeg er igang med min træning.
Det næste handler om noget krea, men føles ikke helt som mig, og derfor blev det aldrig postet.
Og det sidste handler om hvor ondt det gør, at min mand stadig ikke har job, og at jeg så småt må begynde at se i øjnene at vi risikerer at miste vores hus, hvis han kommer på kontanthjælp til foråret!

Det er sgu noget rod det hele! Og nu tror jeg bare jeg har brug for at sige det højt! For det er sgu svært at være glad og se på de lyse sider af livet, når der hænger store sorte skyer over mit hoved!

Håber at der er solskin og glæde til jer derude - i massevis!

6. sep. 2012

Efterårssalg med et skvæt neon!

I anledning af efterårets komme (det er faktisk min alleryndlings-årstid!), så sætter jeg mine illustrationer med neon-skvæt til salg!

Du kan erhverve dig en A5 illustration, trykt på lækkert akvarelpapir og med håndmalede neondetaljer for kun 50,- kr. + porto!

Har du i stedet lyst til at købe lidt mindre dobbeltkort med tilhørende kuverter, trykt på hvidt karton og også med håndmalede neondetaljer, så kan 2 stk. blive dine for kun 30,- kr. + porto!


Og er du til gode tilbud og pakkeløsninger kan du købe 
BÅDE illustration og 2 stk. kort for 70,- kr. + porto!

Send mig en mail på jane.agesen(snabela)gmail.com med din adresse hvis du er interesseret, og jeg sender betalingsoplysninger!
Alle forsendelser sendes som B-post!

31. aug. 2012

En færdig frøken!

Så kunne hun endelig blive færdig - den frodige frøken som lige om lidt flytter til sit nye hjem.
Hun er gevinsten i mit bloglotteri i sidste måned, og nøgleordene, som hun er lavet udfra er: briller, diamant, løbesko og neon.
Håber at Tine bliver glad for hende!




30. aug. 2012

Nu med neon!

Ja - det måtte jo nødvendigvis komme før eller siden! ;-)




28. aug. 2012

pip....

Ej, nu bliver jeg lige nødt til at skrive noget! Kan simpelthen ikke HA' at jeg ikke har skrevet ret mange indlæg på det seneste. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har noget at skrive om, for her er sket SÅ meget, men der er bare hverken tid eller overskud!
Lige nu ligger jeg syg med en - meget omfattende - gang influenza.
Syntes bare lige at jeg ville sige at jeg stadig er her, og at der sikkert lige pludselig kommer en HELT masse!

Ha' en fantastisk tirsdag derude i virkeligheden!!

14. aug. 2012

Sensommer-salg

Jeg har besluttet mig for endelig at sætte nogle af mine Frodige Forårsfrøken til salg! I første omgang de 3, som jeg sad og lavede på forårsmarkedet i Odense!
Da jeg stadig synes at jeg er i udviklingsfasen mht. dukkerne sælger jeg dem til kun 200,- kr. pr. stk, incl. porto!

Hvis du er interesseret, så skriv en besked herunder og send mig derefter en mail, så vender jeg tilbage med betalingsoplysninger.



Frodig forårsfrøken #1



Frodig forårsfrøken #2




Frodig forårsfrøken #3


Ha' en superlækker tirsdag aften!

5. aug. 2012

Vi søger frivillige dansklærere på mellemtrinnet!

I forbindelse med vores bogudgivelse (!) søger vi (Emilie og undertegnede) dansklærere på mellemtrinnet til at afprøve nogle af de forskellige afsnit i elevhæftet.

Der er følgende temaer som skal afprøves:
- ordklasser
- sætninger
- tegnsætning
- punktummer
- kommaer (grammatisk komma)

Da fokus er på at tilføje grammatikken aktive øvelser, skal du være opmærksom på at der til hvert område vil være 2-3 aktiviteter, der kan tage lidt tid.

Da vi snart har deadline (1. september) er det nødvendigt, at du har mulighed for at arbejde med materialet fra starten af skoleåret (afprøve det i uge 33 - 34) samt at du hurtigst muligt vender tilbage til Emilie med kommentarer)

Hvis du er interesseret, så skriv din mailadresse i en kommentar og Emilie skriver tilbage!

Vi håber rigtig meget, at der er nogen derude som gerne vil hjælpe, så vi får mulighed for at rette materialet til efter jeres tilbagemeldiger.

30. jul. 2012

Så er det vist på tide at finde nogle heldige vindere!

I min give away med Frodige forårs frøkener var der hele 70 deltagere.

1. præmie, som er en Frodig Forårs Frøken lavet ud fra vinderens 4 nøgleord til mig går til:

STJERNEGOIDE! Stort tillykke! Skynd dig at sende mig en mail med dine 4 nøgleord til dukkens design, samt din adresse, så går jeg igang med din præmie!

2. og 3. præmierne, som består af en lille goodie-bag med Brilletings-lækkerier går til:

TANKESTATIONEN  &  Anonym/Trine! Også stort tillykke til jer! Send mig snarest muligt en adresse, som jeg kan sende jeres gevinster til!


I min Boys' Month give away, hvor gevinsten var et sæt Bukke Bruse dukketeater-dukker, er vinderen:
AJNAT (Mads på 3 år)!
 STORT tillykke til dig, Mads! Sig til din mor, at hun fluks skal sende mig din adresse, så Bukke Brusene kan komme hjem til dig!

Derudover har mit billede af give away'en fået nogle af jer til at tro at det var en illustration man kunne vinde ... og det blev jeg faktisk rigtig glad for, for så har jeg en undskyldning for at trække et par ekstra præmier. Jeg har derfor besluttet at hele 2 heldige børn (og deres voksne) vinder en Bukke Bruse illustration! Og vinderne er:
GODMORGENFRUE (Venindens søn Andreas som er helt nyfødt
 - eller måske hendes egen 2 årige pige?!)

Frk.TURKIS (Magnus på 5 år)

Også STORT tillykke til jer og drengene! Hvis I sender mig jeres adresser, så sender jeg illustrationerne snarest!

25. jul. 2012

Kun en lille uge endnu ...

til du kan vinde en af mine 2 give aways.

Hvis du har eller kender en lille dreng, der kunne tænke sig et sæt "Bukke Bruse"-dukketeaterdukker, så kan den lille fyr vinde et sæt på mandag, d. 30. juli. Alt hvad du skal gøre er at skrive drengens navn og alder i en kommentar ved DETTE indlæg!

Og du kan selv vinde én af mine "frodige forårs frøkener" - jeg trækker en vinder på søndag, d. 29. juli. Skriv en glad lille kommentar  ved DETTE indlæg.

23. jul. 2012

En skøn overraskelse!

Jeg er, for et par dage siden, kommet hjem fra en fantastisk uge på camping! Da jeg kom hjem lå der en pakke til mig - og jeg havde jo ellers ikke bestilt noget eller havde noget til gode, så jeg blev meget overrasket!
Pakken var fra søde Janni*, som jeg for nyligt havde fornøjelsen af at hilse på, da jeg var på marked i Odense. Janni havde sendt mig en lækker pakke som tak for et kort som jeg laved for/til hende, da hendes søn, Oliver, blev konfirmeret i foråret. Jeg havde altså ikke forventet at få noget for kortet, skønne Janni, så TUSIND tak for de mange fine ting!
*Janni blogger af og til med på "Skomagerhuset" sammen med sin mor! En superhyggelig blog, med masser af dejlige idéer!


Smukt hjemmelavet papir/kort

Lækkert hæfte, som er perfekt til skitser og idéer

Smuk fugl, der nok skal tage sig godt ud på mit træ i stuen!

Flotte ugleøreringe!

... Og selv gavebåndet var smukt og hjemmegjort, og kan bruges som hårbånd! Så fint!

Selv 1000 tak, søde Janni ... Jeg blev SÅ glad - både for pakken, dens indhold og den søde tanke!
- Posted using BlogPress from my iPad

3. jul. 2012

Boys Month + Give away

Juli er drengens måned her i Blogland. Jeg har naturligvis tilmeldt mig frk. Turkis' BM 2012, og har valgt at fejre begivenheden med en give away.

Min drøm var vist lidt at jeg kunne nå at finde på en masse nye drengeillustrationer og -produkter, men en føromtalt glædelig nyhed har lagt lidt beslag på min tid, så derfor er præmien en ældre sag i mit repertoire ...

De 3 Bukke Bruse-dukker til dramatisering og leg.



For at deltage skal du skrive en besked ved dette indlæg med navn og alder på den dreng som du synes skal vinde. (det er desværre ikke muligt for små piger at deltage i denne omgang)

Brug gerne billedet til at linke alle tænkelige steder - f.eks. facebook, din blog eller på opslagstavlen i den lokale Netto - men det giver ikke flere lodder ... Kun læssevis af god karma!

... Og hvis der er rigtig mange deltagere (over 50), så smider jeg et par sidegevinster i puljen!

Jeg trækker den heldige vinder tirsdag d. 31. juli

Og som lidt inspiration til hvad den heldige vinder har i vente, så genudsender jeg lige en lille David (med Adam (og undertegnede) i baggrunden, som snakker med) der fortæller "De 3 Bukke Bruse"! Enjoy!


... og skulle jeg få tid til en lille ny drengetegning eller 2, så skal jeg naturligvis nok flashe, dele og hvad jeg ellers kan finde på! ;-)

HUSK desuden min anden give away som trækkes d. 28. juli (se mit sidepanel!)

HA' EN FANTASTISK SOLSKINSDAG!

26. jun. 2012

Vi skal lave bøger ...

... og det er en af årsagerne til at jeg har været temmelig meget fraværende her på bloggen - både fysisk og mentalt!
Overskriften på dette indlæg er helt nøjagtig magen til overskriften på den mail som Emilie og jeg fik fra det forlag, som netop har godkendt hendes synopsis og mine skitser til vores første bog (forhåbentlig ud af mange)!

Jeg har været overvældet, nervøs og indtil flere gange i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet var god nok, men heldigvis har skønne Emilie (som jeg er evigt taknemmelig for overhovedet at have fået muligheden) og jeg kunnet være nervøse sammen og klappe hinanden på skuldrene og er derved komme helskindede igennem både den første omgang 'kreativ proces' og den grusomme ventetid.

Og nu er det så besluttet - vi er blevet godkendte og skal lave et undervisningsmateriale om grammatik, og jeg GLÆDER mig til at kaste mig ud i projektet ... Især sammen med Emilie! Det kan KUN blive godt!

21. jun. 2012

At glæde andre!

Dette indlæg handler om at glæde andre ... om nogle som har glædet mig og om muligheden for at sprede lidt kærlighed ud til dem, som kunne have brug for lidt ekstra.

Først og fremmest er der dumpet 2 überlækre pakker ind ad min dør. Det er 2 pakker fra pakkelegen, fra hhv. Camilla og Pernille ... og DAMN, hvor blev jeg glad!!!

Camillas gave havde jeg faktisk set før jeg fik den. Hun havde nemlig blogget om den vildt fantastiske make-up-pung et par dage før jeg fik den, men jeg vidste jo ikke om det var mig der var den heldige modtager. Det VAR det jo heldigvis, og for dælen, hvor er den lækker! Jeg elsker farven, designet og at den er SÅ flot syet! TUSIND tak, søde Camilla ... også for det dejlige kort og de søde ord! ;-)


Pernilles gaver bestod af 2 af hendes LÆKRE dåser, som jeg længe har kigget sukkende efter ... og de har bare de skønneste farver, som passer fint ind på mit spisebord! Her har jeg nemlig - i den ene ende - et organiseret krea-rod, hvor dåserne med sikkerhed kan hjælpe mig med at få styr på de mindre nødvendigheder som målebånd, sekundlim, limstift og små neonmaling-tuber! Man kan ALDRIG få for mange smukke opbevarings-genstande! Og så var der også 3 rigtig søde og skønne fyrfadsstager - hæklet i lilla og hvid. Uhmmmmm! Jeg glæder mig allerede til at tænde dem en lun sommeraften på terrassen! TUSIND skide tak, skønne Pernille ... dejlige gaver!





Og så har jeg fået et tip fra søde Helle! Hun har sat sig for at indsamle bidrag i form af gaver til projekt "GLÆD BØRNENE" og du kan læse meget mere om Helles indsamling af gaver og selve projektet lige HÉR!
Til og med d. 8/7 kan du sende gaver som egner sig til børn mellem 0 og 17 år. Hvis du er interesseret i at hjælpe, så send en mail til Helle, og hun sender sin adresse til dig.

altmann1982(snabela)gmail(punktum)com


Vi plejer at kunne så urimeligt meget sammen her i Blogland
 - håber at vi også denne gang kan få delt ud af vores kreativitet og kærlighed!
 

14. jun. 2012

*Nydelyd*

Det er bare SÅ lækkert - det smukke, varme, farvestrålende og hjemmegjorte sjal/tørklæde som jeg modtog for lidt tid siden af min dejlige veninde, Emilie!


Man kan ikke lade være med at lave nydelyde når man føler på det, ser på det eller binder det om halsen. Det er liiige før man næsten glæder sig til efterår og en rigtig grund til at bruge det ... andet end at man ikke kan holde fingrene fra det!


TUSIND tak, skønne Emilie!
For tørklædet, for kaffeinvitationen og alt det andet! ;-)
♥ 

11. jun. 2012

Overspringshandlinger

... laver man kun når man har travlt! Og det har jeg faktisk lige for tiden.

Min yndlingsoverspringshandling lige nu er de skønne kaktuskits fra Yarnfreak!
Hvis du ikke allerede kender til butikken - og er sådan én der godt kan li' garn - så fortjener den bestemt din opmærksomhed. Yarnfreak er desværre lige blevet en ansat fattigere, men dejlige og dygtige Camilla driver heldigvis biksen videre så hæklegale som jeg kan shoppe videre.



Jeg er igang med alle 3 kaktuskits, men har desværre ikke fundet potterne til dem, og er derfor gået liiiidt i stå. Det er superfine opskrifter, som er dejligt nemme at gå til!
Skal nok vise billeder når jeg finder potter og får tid til at blive færdig!


... og så ellers pøj pøj til både Puk og Camilla!!

4. jun. 2012

Give Away - vind din helt egen frøken!


JA, sgu!!

I har været så søde til at kommentere og været så begejstrede for mine frøkner,og (blandt andet) derfor har jeg besluttet at det skal give lidt bonus til et par heldige læsere!

Der er mulighed for at vinde 1 stk. frøken efter dine helt egne ønsker. Vinderen får mulighed for at give mig op til 5 nøgleord som jeg indarbejder i designet af dukken, så der er derfor god mulighed for at sætte personligt præg på sin frøken.

Derudover er der 2 ekstra-gevinster, som hver består af 1 stk. Brilleting-goodiebag med blandede lækkerier fra min hånd!



Det ABSOLUT eneste du behøver at gøre for at deltage, er at skrive en glad lille kommentar ved dette indlæg ... men for søren, hvor bliver jeg glad hvis du skulle få lyst til at melde dig som læser og/eller gøre lidt reklame for denne konkurrence. Det giver ikke ekstra lodder, men til gengæld en rigtig glad Jane! (brug i så fald gerne billedet herover)

Jeg trækker vinderen når min sommerferie lakker mod enden, nemlig lørdag d. 28 juli!

3. jun. 2012

Frodige forårs frøkner

SÅ - nu vil jeg altså vise og fortælle jer lidt om mine frodige forårs frøkner! De har jo været undervejs i flere versioner, og jeg har kun fået vist jer småting af mine overvejelser og min produktudvikling. Derfor har jeg taget nogle billeder (og lånt et enkelt!)
Dukkerne er stadig under udvikling, og lige nu ved ingen - slet ikke jeg - hvor min leg med bomuldslærred, pudefyld, selvtørrende ler og akrylmaling ender. Men det betyder jo heller ikke så meget, bare vejen derhen er undreholdende!!

Dette billede er en af frøknerne fra det første 'kuld'. Jeg har lånt billedet hos søde
Camilla, som fik dukken i gaven fra pakkelegen, da jeg
ikke selv fik taget ordentlige billeder, før jeg sendte dukkerne!
 (sig endelig til, hvis du ikke har lyst til at jeg låner det!)


Hér er et billede af mine nye frøkner, inden de for alvor blev pyntet på.
Billedet er taget omkring kl. 10 på markedet i Odense, pinselørdag.

De kommende billeder viser så hvordan de frodige frøkner nu tager sig ud. Stadig ikke færdige, men alligevel ret godt på vej. Jeg har iøvrigt ikke arbejdet videre på dem siden jeg kom hjem fra marked, så forandringen fra billedet før og til nu er altsammen sket på markedsdagen. Det var iøvrigt SÅ fedt at have 'arbejdende værksted' og LÆKKERT med interesse og komplimenter fra de søde besøgende!




Dukkerne er som sagt ikke færdige, men som et svar på nylig forespørgsel om hvorvidt de kommer til salg er svaret naturligvis JA! Jeg er ikke helt sikker på prisen endnu, men lover at vende tilbage når jeg har bestemt mig. Og hvis du allerede nu tænker at du godt kunne tænke dig en sådan, så er du velkommen til at kontakte mig. Så kan du evt. også selv være med til at vælge de sidste detaljer og finesser!



Og sidst - men bestemt ikke mindst - har jeg laven denne frøken til min yndlings-hausfrau, i anledning af en vis bogudgivelse! Det har været SÅ sjovt at lave den, og hun blev heldigvis rigtig glad for den!
Så det er garanteret ikke sidste gang jeg kaster mig ud i de mere personlige frøkner!

2. jun. 2012

Stjerner ...

... sådan nogle kender jeg! Et par skønne stjerner, som for nyligt har sendt mig et par af samme slags!
Nogle af jer genkender dem måske - dem til ørerne altså - og hvis ikke, så kan jeg afsløre at de kommer fra bloglands dejligste søstre: Oh Deer!

Disse dejlige neonstjerner dumpede forleden i min postkasse. Med dem fulgte det sødeste kort, hvis indhold jeg sikkert snart kan løfter sløret for.

I er altså bare så dejlige, Tina & Heidi, og jeg er rigtig glad for at jeg har lært jer at kende!
TUSIND tak for de smukke øreringe og det fantastiske brev!!
Related Posts with Thumbnails