Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten Gunvor Ask. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gunvor Ask. Vis alle opslag

8. dec. 2010

Jule-fugle-klippeark

Jeg har vist nævnt hende et par gange i den sidste tid, min nye GURU - Gunvor Ask! Jeg købte mig jo hendes Jule-krea bog - med det fængende navn "Jul" - på det superfantastiske julemarked i Odense, og siden da har jeg været helt solgt til stanglakrids!!

Jeg er blevet inspireret meget af hendes enkle stil, og har udfra al den megen inspiration lavet disse klippeark med fugle, som jeg har kaldt Jule-Fugle, men som i princippet kan bruges året rundt.

Der er 4 klippeark; et gult/orange, et blåt/turkis, et rødt/lilla og et grøn/petrolium.

Der er 4 fugleskabeloner og 4 vinger på hvert ark, og tanken er at krop og vinger kan sættes sammen efter ønske, og vingerne kan sættes som man synes ser bedst ud - der er med andre ord ingen rigtig eller forkert! (Dét elsker jeg!)

Man limer bare de 2 ens kroppe sammen og sætter vinger på. Hvis man ønsker det kan man tegne øjne (vær opmærksom på hvor forskellige udtryk man kan opnå, alt efter hvor man placerer øjet) eller man kan sy knapper/perler på hver side af hovedet, og binde sammen med en (evt. farvestrålende) tråd.

Endelig kan man så hænge fuglene op under hinanden i en lang snor (evt. med perler i lækre farver) eller man kan sætte dem op som en 'almindelig' uro på en ring eller på et 'kryds'.

Man kan naturligvis holde uroen i de samme farver (bare printe flere ark af samme farve) eller man kan gå efter regnbue-effekten. Igen - lige som man selv synes!!

Klippearkene er lige her:






Rigtig god fornøjelse!

27. nov. 2010

Alternativ hjemmegjort adventskrans!

Jeg startede sidst i september med at ønske mig denne:
Adventsstage i petrolium fra Rice, som jeg 1. gang så hos Groovybaby & Mama.
 
Jeg nåede endda til et punkt hvor jeg fik overbevist mig om at jeg ikke kunne leve uden den (flot klaret, Jane!). Det viste det sig imidlertid at jeg godt kunne - det var sgu da heldigt, hva'!!

Manden og pengepungen syntes ikke man skulle ødsle så mange penge væk på en adventskrans, når man lige så godt kan lave én selv. FAIR NOK!! Men så skal det fanden fis'me osse være én af den slags adventskranse som man ikke lige glemmer (ligesom jeg nok heller ikke helt har glemt den fine fra Rice!).

Jeg satte mig ned og lagde en slagplan. Hvad var det nu lige for nogle krav den dersens adventskrans skulle leve op til:
  • Den skulle være billig - helst gratis
  • den skulle være farvestrålende
  • den skulle være praktisk
  • den skulle kunne stå på min skænk i stuen
  • den skulle have alm. lys eller fyrfadslys så jeg kan have den tændt hver eneste dag i hele december uden at 'løbe tør' for lys
  • den skal indeholde flere forskellige kreative elementer
Og så begyndte det ... jeg samlede glas fra marmelade og babymad ... jeg hæklede kugler (tak Puk, for den skønne DIY) og jeg lavede lækre tal til påklistring ... og sidst men ikke mindst sendte jeg manden ud efter ris - det eneste som er købt ind særligt til adventskransen.

Og hér er resultatet:







Bemærk de 2 søde engle! Dem har jeg fået i gave for nyligt af min søde veninde, Tine, som iøvrigt også kom forbi igår med denne fine bog, som jeg er SÅ glad for.


... jeg har nemlig opdaget at jeg er helt vildt stor fan af Gunvor Ask, og nok bliver nødt til at eje alle hendes helt urimeligt mange bøger!
 Tak Tine ... som du kan se har englene fået en pryd-plads i min julepynt i år!! :-)
Related Posts with Thumbnails