Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten genbrug. Vis alle opslag

30. jul. 2014

Upcomers - nu er det LIGE om lidt!

Så er der kun et par dage til lørdag, hvor vi (Emilie og undertegnede) afholder kreativ hækleworkshop til Upcomers i Vejle!
Vi afholder 2 workshops på hver 2 timer, hhv. kl. 11 og kl. 14, og nedenfor kan du se en beskrivelse af hvad man kan lave. Vi ser frem til et par spændende workshops, hvor der forhåbentlig også bliver masser at tid til hygge mens vi inspirerer til kreative udfoldelser indenfor hæklingen. Vi forventer at alle får noget med derfra - udover en god oplevelse! ;-)


WORKSHOP I KREATIV HÆKLING - for alle!

Der bliver mulighed for at lave små hæklerier til fint pynt, der kan laves på kort tid. Udgangspunktet for workshoppen er, at man efter et par timer kan få lavet en færdig ting - også selv om man er nybegynder med en hæklenål.

Vi har garn i både uld og bomuld og masser af ideer til at få lavet flotte ting, så som: vimpler, små farverige knapper, sløjfer, blomster, opbevaring ud af genbrugte dåser og syltetøjsglas.

Pris pr. deltager: 50,- (prisen er incl. alle materialer samt kaffe/the)

Lidt af hvad vi skal lave - opbevaringsglas eller en smuk vase ... eller måske en mandalasten til pynt og glæde!
(Billedet er venligst udlånt af @haandlavetkarma på IG.)



29. maj 2011

Loppe-FUND!!

Jeg har lige tilbragt en FANTASTISK weekend med unger og søster hos mine forældre i Nordjylland! Manden var dermed græs-enke fordi han havde en aftale med en MEGET stor stor-skærm og en vis fodboldkamp lørdag aften!

Selv om jeg savnede min skønne mand, så hyggede jeg mig rigtig meget, og lørdag formiddag blev brugt på hhv. loppemarked og i hele 2 genbrugsbikse af den fede slags (læs: fyldt med ting som lokalbefolkningen ikke kan se det fantastiske i!!).

SÉ lige hvad jeg fandt og tog med hjem til Horsens:

Selv om manden - som jo ikke var med til at blande sig - ikke er vild med idéen om dug på sofabordet, så er jeg HELT vild med denne SKØNNE dug, som har de flotteste brune og orange farver og sender mig lige tilbage til min trygge barndom i 70'erne! :-D Er den ikke NICE!!

Mit ALLERBEDSTE KUP - denne bunke knapper til 30,- kr! Det er jo for vildt!! Og de er SÅÅÅÅ flotte!!

Fin krea-mappe fyldt men forskellige opskrifter på syprojekter. Men jeg er nu sikker på at den har tilhørt en strikker da den var proppet med:
Spændende strikkeopskrifter ....

og endnu flere spændende strikkeopskrifter.


Rigtig flot metalramme som sikkert skal fyldes med noget spændende - foto eller illustration véd jeg ikke, men spændende bliver det med sikkerhed!!

Disse gardinringe skal jeg kigge på længe, og måske dukker der noget op de kan bruges til!! (Nu er de i hvert fald købt, Louise!) ;-)

Filet-hæklebog ... jeg undrer mig over at der er så få farver på de smukke hæklede ting i bogen ... måske jeg gør noget ved det!? :-)

Spændende bog om mosaik - jeg er særligt vild med de mange smykker i bogen!

Keramik-spareugle som skal smadres for at få pengene ud ... så der er (forståeligt nok) ingen penge i denne smuksak!!

LÆKKERT dominospil med de fineste illustrationer fyldt med farver! Må vist hellere lære at spille domino!

En superfin taske til kassettebånd med hele 9 af slagsen i - de skal lige lyttes igennem for eventuelle skjulte musikalske skatte og så skal de nok fyldes med børnemusik fra min barndom til dagplejeungerne og mine egne. De skal vel lære lidt om den danske kulturarv?!! ;-)

4 stk. næsten ubrugte og meget tykke tegneblokke til 5,- kr. stykket!! De skal nok få ben at gå på hér hos mig!! :-)


... og så skal det lige siges at jeg desværre havde budget for turen så jeg måtte bl.a. lade 4 Bjørn Wiinblad billeder og 2 frokosttallerkener stå + en helt masse andet, som lige nåede i favnen før jeg så det næste jeg bare MÅTTE eje!


I'll be back!!

4. sep. 2010

Puslespils-ugler!

Gårsdagens krea-aften stod i samle-arbejdets tegn for mit vedkommende. I løbet af den KANON-hyggelige aften med mine dejlige kolleger fik jeg produceret min Anne Sofie Holm/""Klip en hæl & hug en tå"-inspirerede ugle færdig, samt lavet 3 små, fine ugle-collager.



Jeg startede jo for noget tid siden med min Anne Sofie Holm-inspirerede ugle, som jeg tegnede op på akvarelpapir med vandfast tusch. Igår hyggede jeg mig så med at farvelægge den med en glad blanding af akvarelfarver og mine ungers farveblyanter. Derefter var der klippe-tid ... klippe, klippe, klippe! Til sidst er det hele klæbet på en A3-stor akvarel, med farveblyantsstreger med 'elefant-snot'/'lærer-tyggegummi' eller klæbemasse; vælg selv! Til at starte med var det mest for at se hvordan det hele skulle sidde, uden at bruge lim, så jeg kunne lave det om hvis det ikke var som jeg ønskede, men effekten med tyggegummiet er faktisk superfed - giver en rigtig god 3D-ish fornemmelse!
Nu er mit problem så bare at jeg er lidt bange for at denne lidt lækre effekt vil gå død hvis jeg putter den i en ramme, bag et glas ... men det må jeg jo se når jeg kommer så langt. Har desværre ingen rammer i den rigtige størrelse. Øv - for jeg har LIGE den helt rigtige plads til billedet!

Mine collager var lidt et forsøg, men jeg må sige at jeg blev positivt overrasket over hvor meget man kan få ud af et par dameblade, en ramme fra IKEA og et stykke hvidt akvarelpapir. Helt klart mere af den slags fra min hånd senere.


Har lige været en tur i genbrug, og har hamstret gamle trærammer i stor stil ... de skal med tiden fyldes med flere akvareller/collager/illustrationer, så de kan få nyt liv. Genbrug styrer! :-)

2. sep. 2010

Bagage-garage-tøm-min-kælder-halløj!

Vil lige bruge et par minutter at denne herlige torsdag aften (begge unger sover ... ahhhh!) på at gøre lidt reklame, eller hvad jeg nu skal kalde det!
Næste søndag - det være sig søndag d. 12/9-10 - er jeg, og mere eller mindre af den nærmeste familie, at finde på Rådhusparkeringspladsen (i Horsens, red.) fra kl. 9 til kl. 16, godt udstyret med masser af fund (læs: fantastiske ting, som vi ikke længere har plads til i vores alt for små huse!), samt et småt men godt udvalg af mine hjemmegjorte ting (Lidt sten, bogmærker, sanse- og nulreposer samt et par billeder eller 3).

Håber at se dig til min første offentlige fremvisning af Brilletings små kreative finurligheder, samt masser af andet godt som du slet ikke kan leve uden!!  (Hmmm, jeg skulle vist have været sælger i stedet for dagplejer?!)



Altså! Hvis det nu skulle ske at himmel og jord står i ét (læs: det pisseregner!), så er vi simpelthen så vatnissede (/-pikkede!) at vi ikke tør! (Jeg er SÅ sød, og lavet af sukker, så jeg smelter i regnen! SÅ véd I det!!)
I så fald kommer vi ikke, og I må vente med at købe vores genbrugsguld til næste år, hvor vi vender frygteligt tilbage!
Related Posts with Thumbnails