Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten dukke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dukke. Vis alle opslag

23. sep. 2012

Så fik hun også et nyt hjem!

Min 2. frøken - lavet lige efter modtagerens ønsker - er flyttet hjemmefra! Den lykkelige ejer er dejlige Dorthe, som ønskede sig en frønken, der var inspireret af Yvonne fra Olsenbanden, med farver, blomster, diamanter og hele baduljen!
Det stak lidt i hjertet denne gang, for jeg var yderst tilfreds med resultatet da hun blev pakket og sendt til Hadsund!
Det er SÅ dejligt at se at Dorthe også er tilfreds!




Jeg laver gerne frøkener på bestilling, lige som du selv kan tænke dig hende. Prisen er 250,- + porto, og der må beregnes en del arbejdstid, da det er 'gå-til-og-fra' arbejde i min travle hverdag!

31. aug. 2012

En færdig frøken!

Så kunne hun endelig blive færdig - den frodige frøken som lige om lidt flytter til sit nye hjem.
Hun er gevinsten i mit bloglotteri i sidste måned, og nøgleordene, som hun er lavet udfra er: briller, diamant, løbesko og neon.
Håber at Tine bliver glad for hende!




12. apr. 2012

Frodig forårs-frøken.

Jeg er igen igang med at male på softies. Det bliver til en lille frøken. Alle detaljer er ikke helt på plads, men jeg nyder at planlægge og afprøve forskellige mulighederne.


3. apr. 2012

Navnedukker!

Nu blev jeg - LANGT OM LÆNGE - færdig med prototyperne på mine navnedukker, som jeg har glædet mig vildt til at vise jer.
Jeg stødte ind i et par udfordringer undervejs, og det er bl.a. derfor det har været en så lang proces.

Nu er jeg imidlertid tilfreds med resultatet, og er meget spændt på hvad I synes?!!

Roses navnedukke som lige straks smutter afsted til Rose!
Der er kun tryk på forsiden, så der på bagsiden er plads til de personlige oplysninger .


Williams Superhelt!
Bagsiden med navn og fødselsdata - der er valgt fonte der passer til dukkens udtryk.

Dukkerne er syet i bomuld med transfer af mine tegninger. De har pudefyld og tåler derfor vask ved lave temperaturer (dog ikke for tit, da billederne da slides af).

Det vil være muligt at købe dukkerne i en drenge-/superhelteudgave og en pige-/feudgave, med navn og personlige fødselsdata på ryggen.

Den forventede pris bliver omkring 280,- + porto for 1 dukke.

Der må påregnes en leveringstid på ca. 1 måned, da jeg skal have tid til at lave dukkerne mens jeg har mit normale job, så det håber jeg kan accepteres?!


29. feb. 2012

Næste skridt: symaskinen!

Nu er jeg efterhånden godt på vej med Roses navnedukke, som jo også er prototypen.
Det er et sjovt projekt, og jeg er så spændt på det endelige resultat.
Og fik jeg liiiiige sagt at jeg elsker den kreative proces?



16. jan. 2012

Bukke Bruse softies

Jeg har - efter en del forespørgsler - besluttet mig for at lave softies med de 3 Bukke Bruse, og sætte dem til salg. 
Det har i noget tid været muligt at købe en PDF-fil med 'dukkerne' (så man kunne lave dem selv enten i stof eller pap), men noget siger mig at det nok kan være mere interessant at købe færdige softies, så de bliver sat til salg snarest.
Jeg venter med at gå i gang med produktionen til jeg har en fornemmelse for hvor stor interessen er, men kan allerede nu røbe at jeg har fri i næste uge, og der er det jo oplagt at hygge ved symaskinen!





Du kan imidlertid allerede nu sikre dig et sæt ved at sende en bestilling til mig på mail:

jane.agesen(snabela)gmail.com

Prisen for et sæt er 150,- kr. + porto

(NB: Billederne af dukkerne ovenfor er af min egen prototype. 
Dukkerne til salg vil komme til at indeholde bamsefyld, og afsluttes med håndsyet lukning!!)


6. okt. 2011

Fååååårk!!

Igår gik det lige op for mig hvor ualmindelig kort tid der er til jul og ikke mindst til JULEMARKEDET!! Derfor brugte jeg lidt af min tid (som jeg mangler masser af, og aftager gerne, hvis nogen har lidt til overs!) til at få overblik over hvad jeg skal have med til marked!
Og HOLD da op, hvor har jeg mange løse ender og ufærdige ting ... og KUN 42 (!) dage at få det hele færdigt i!!

GISP!!

Jeg brugte derfor også aftenen igår foran fjernsynet med at færdiggøre nedenstående illustrationer (+ et par ekstra, som I må have til gode - lidt spænding skal der vel også være!) som skal bruges til dukker til Guldlok-fortælling!




På lørdag har jeg fornøjelsen af at deltage i Kreadag i Århus, og dér satser jeg på at gå amok med symaskinen og forhåbentlig få reduceret mængden af ufærdige projekter - bare en lille smule!

30. sep. 2011

ØF ØF!! (og så liiige en lille smule Grrrr!)

Jeg har haft grise på hjernen, for det næste eventyr jeg har kastet mig over at lave dukke-teater-dukker til er Grimms "De 3 små grise"!



Jeg synes selv at de er ret så sjove, og glæder mig til at fortælle ungerne den sindsoprivende og faktisk ret uhyggelige fabel om de 3 små grise og ulven!

10. feb. 2011

Sprællemænd!

Som opfølgning på mit indlæg igår vil jeg lige vise hvad jeg netop har hængt op på "træet i stuen" ... de er ca.12 cm. høje.




9. feb. 2011

Forårsmarked & Fornyelse?!

Jeg er jo - som tidligere nævnt - i fuld gang med at produkt-udvikle til Forårsmarkedet, og sidder lige nu og overvejer:


  • er der stadig stemning for nogle ugler fra undertegnedes hånd?
  • skal jeg finde mig et nyt objekt at kaste min kærlighed på?
Jeg har haft nogle ting under overvejelse - motiver, som passer godt med min stil og min streg.


Den ene er fisk i alle afskygninger ... dem har jeg jo også flashet lidt af her på bloggen.


Den anden er træer. På min Pinterest-side er der efterhånden rigtig mange af dem. Jeg er endnu ikke helt sikker på hvad det skal ende med, men al inspirationen bygger sig op, og lige pludselig bliver det til noget, det er jeg sikker på!



Billedet er lånt HERFRA - Tjek lige de ualmindeligt fede billeder hun laver!!

Og endelig tror jeg at der skal være nogle børn - lidt a la "Rikke & Rune" (måske bare lidt mere stilrene i stregen) på stof, på sten og på pap, måske!


Jeg produkt-udvilker videre, og flasher lidt i ny og næ - har jeg mon sagt at jeg glæder mig til Forårsmarked i maj!?? :-)

Ha' en superfantastisk onsdag!
Related Posts with Thumbnails