Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie. Vis alle opslag

5. feb. 2013

SUPERlækkert Blogtræf!

I weekenden var jeg - sammen med dejlige Emilie - til Blogtræf i Risskov ved Århus! Det var, ganske som forventet, en helt utroligt skøn dag, med en masse nye bekendtskaber, og mulighed for at hilse på nogle af de skønne mennesker jeg har læst med hos og har fået massevis af søde beskeder fra i tidens løb! SÅ overvældende og inspirerende!

Et KÆMPESTORT tak til søde og dygtige Anna som da lige havde overskud til at arrangere denne dag - det er ALTID et hit, og jeg håber at du fortsætter år efter år med denne dejlige tradition!

Der er massevis af ting fra dagen jeg gerne vil vise og fortælle om, men meget af det skal lige behandles - både i mit hoved og rent praktisk (projekter der næsten er færdige!), så der kommer nok en del Blogtræf-inspirerede indlæg dryppende over den næste tid!

Idag vil jeg imidlertid lige dele de fysiske gevinster (både i bogstavelig og overført betydning) af dagen. Vi fik nemlig udleveret en helt utrolig sponsor-pose, som indeholdt massevis af lækkerier! TUSIND tak til initiativtagerne og indsamlerne for at skaffe de fine gaver, og til sponsorerne, naturligvis!

Hér lidt billeder af godterne (enkelte er ikke fotograferet, da jeg allerede nu har givet dem et godt nyt hjem hos Emilie - heriblandt stof fra hhv. Malika & Rosa og Johnny Trapez!)!















Badeanstalten.dk
Frøken Larsen Design
BettyP.dk
Rikki Tikki Company
Malika & Rosa
Rosendahl
Husflid.dk
Klinik Kozo
Frøbutikken
Hudplejeinstituttet
Derma
Terapihobby
Klematis
ByNord
Tiger
Sinnerup
By & My
Johnny Trapez / RetroPusheren
Galleri Lone Hedegaard

...Og udover de fine gaver, var jeg så heldig at vinde denne smukke plakat fra Småfolk!
 Jeg er nu gået på jagt efter et sted hvor den kan hænge og se godt ud
 UDEN at blive hevet ned af små pilfingre! ;-)

2. feb. 2013

En fantastisk ferie

... er snart ved at nå sin ende! Hele 14 dage fyldt med skønne, lærerige, sociale og hjertevarmende oplevelser!
Der er drukket kaffe med fantastiske veninder, nydt en "mindblowing" koncert med Hush sammen med min vidunderlige søster, der er tænkt store kreative tanker og taget hul på nogle af de mange upcoming projekter.
Igår gik turen forbi Smuksak i Århus og idag går turen igen til Århus til Blogtræf med massevis af skønne mennesker! Glæder mig rigtig meget til at gense kendte og møde nye! Og så håber jeg faktisk på at få færdiggjort nogle af de mange projekter - også selv om der ofte bliver snakket en del mere end der bliver lavet! ;-) Jeg har i hvert fald udstyret mig med ALT jeg kunne forestille mig at have lyst til at lave!
I aften har Emilie og jeg planlagt MGP-fest for vores "unge mænd" med sushi til mødrene (og de børn der vil smage) og pommes & pølser til drengene! DAMN, det bliver den perfekte afslutning på en helt fantastisk ferie!

På mandag venter hverdagen, og selv om ferie er skønt, så har jeg det vist lidt som Dan Turell: "Mest af alt holder jeg af hverdagen!"

18. apr. 2012

Ferie

Hvor er det dog en lækker overskrift, og alligevel er det ikke helt så lækkert som det lyder. Jeg har nemlig valgt (!?!) at være syg nu for 3. ferie i træk! AAAARGH!
Denne gang er det dog 'kun' ondt i maven og migrænelignende hovedpine, men det er nok til at jeg ikke kan overskue alle de ting jeg ellers havde planlagt at se på/tage mig af/organisere/skaffe af vejen!

Og for så lige at gøre det hele lidt mindre overskueligt, så bruger jeg min sparsomme frisk-tid på overspringshandlinger, som i sidste ende giver mig flere opgaver når jeg bliver heltidsfrisk igen ... som f.eks. at genåbne min Amio-biks!

SUK!

Lærer jeg det mon nogensinde, det struktur-pjat?!!


10. apr. 2012

En lækker påskeferie!


Så blev det tirsdag efter en dejlig, lang påskeferie (desværre krydret med lidt sygdom - øv!) Jeg har holdt et par velfortjente blog-feriedage, fordi jeg ikke lige syntes jeg havde noget på hjerte, men nu sidder jeg med det modsatte problem; nye indlæg presser sig på, og jeg kan ikke helt finde hoved og hale i de mange ting jeg vil fortælle om og vise. Så de næste dage bliver måske lidt rodede og der kommer lidt 'forældet' nyt (læs: et par dage senere end ønsket), så bær over med mig, og jeg håber I kan følge med! :-)

Ferien bød på et fantastisk hyggeligt besøg fra København. Min veninde, hendes kæreste og deres skønne datter kom og overnattede, og vi fik ordnet mindst 1 verdenssituation mens vores unger hyggede og legede! Den slags er altså helt vildt undervurderet!
Tusind tak for besøget, Cindy - håber snart vi ses igen!!

Så var der lige et lille pusterum, før mine forældre kom (det var hér mine unger var syge, og formentlig også hér de fik smittet mig!), og så stod den på hygge og glade unger, der havde savnet mormor og morfar!

Søndag lokkede jeg mor og far med til Århus, hvor der var marked i Mølleparken. Her havde jeg nemlig 'opsnust' at jeg kunne rende på Heidi og Tina, og så kom jeg lige til (!) at investere i nye øreringe.
Det var SÅ skønt at se jer igen, skønne kvinder - glæder mig til aftalen i efteråret!

















Og sidst, men ikke mindst, var det min fødselsdag mandag. Hér kom også min dejlige søster og hendes søde kæreste, og jeg fik nogle fantastiske gaver ... men mere om dem senere! :-)

Kan se i de mange dejlige indlæg rundt omkring på jeres blogge at I også har haft en dejlig ferie! Håber også at I får en skøn tirsdag aften!!


27. okt. 2011

Dejlig med dejligt på!

Sådan er min ferie lige nu - rigtig dejlig, med masser af dejligt på!

Dejlig fordi jeg har fri og kan gøre LIGE hvad jeg har lyst til!

Dejlig fordi jeg får lavet en masse skønne ting til det fantastiske julemarked!

Dejlig fordi jeg i tirsdags havde besøg af DEJLIGE Nanna, som har bloggen Troldemutter, fordi det bare var helt ufatteligt hyggeligt! Jeg mangler nærmest ord (!) ... særligt efter jeg læste Nannas beskrivelse af sit besøg!
  
 ... Og dejligt fordi hun havde et sødt hjemmelavet jule-kræmmerhus-hjerte med til mit krea-juletræ og fordi jeg også lige fik 2 nøgler flot, grønt garn (som jeg allerede har besluttes skal bruges til noget jule-pynte-dekorations-halløj hér på matriklen!) Tusind tak, skønne Nanna! Og kom snart igen!

Dejlig fordi jeg har fornøjelsen af at dele ferien med min DEJLIGE mand ! Og fordi vi har tid til at være kærester!!! ♥

Dejlig fordi jeg har fået en rigtig sød Blogaward af Dorthe med bloggen Rumpetski! Det er en tophyggelig og fin blog (som jeg har benyttet lejligheden til at melde mig som fast læser hos - glæder mig til at følge med, Dorthe!), og jeg er meget beæret over awarden.

Jeg vælger dog ikke at give den videre, da jeg synes det er svært at fremhæve nogle frem for andre hos de rigtig, rigtig mange blogs jeg læser! Jeg er bare glad og taknemmelig for at jeg får lov at tage del i alle jeres liv og at I har lyst til at dele glæder, sorger, tanker og oplevelser med mig og alle andre som har lyst til at læse med!

Dejlig fordi vi i weekenden får besøg af familie og venner og skal fejre drengene som begge har fødselsdag i november ... med en tur i Legeland! Det bliver med sikkerhed en fantastisk tur, og jeg ser frem til hyggeligt samvær med de mennesker jeg holder af ... og at se mine fantastiske unger hygge igennem! NICE!

Dejlig fordi min søster har været på besøg og vi har hygget igennem - og hun har været så sød at ordne noget af rengøringen op til gæster i weekend! Du er simpelthen en skat, søster! ♥ Tusind tak!

Dejligt fordi solen skinner udenfor mit vindue lige nu!

Bare dejligt!

Ha' en helt fantastisk dag, skønne Blogland!

13. jul. 2011

Havfrue!

Her i sommerferie-regnvejret kan man vel ikke få gratis underholdning nok til ungerne?! Og har du allerede printet og farvelagt ALLE mine illustrationer under fanebladet "Malebog", så kan du jo passende hente min nyeste tegning på MALBOGEN!


Der er også et par andre af mine tegninger  PLUS læssevis af andre fantastiske illustrationer fra børnebogsillustratorer fra andre lande!

Sommeren behøver ikke at være kedelig bare fordi vejret er det!

15. aug. 2010

Sommerferie-afstressnings-krea-syssel. Eller: hvis du er kørt lidt død i den bog du er ved at læse, så lav dog et bogmærke!

Da jeg her i ferien nød et par dage nord for fjorden i mine forældres hus,
manglede jeg i dén grad en syssel som var passende.
Der var ALT for varmt til at hækle (svedigt hækletøj - adder!), jeg var endnu ikke kommer igang med sten-uglerne og kunne ikke helt finde ud af hvad jeg skulle male, hvis jeg skulle finde akvarellen frem.
Jeg gav mig derfor til at læse - "Hypnotisøren" (en efter min mening desværre lidt skuffende krimi-ting) - men kunne bare ikke holde mig igang i mere end en 10-minutters tid før jeg fald i søvn (ups!).
Til min store irritation havde jeg ikke noget ordentligt bogmærke - brugte en kleenex (ren!),
men den var hele tiden væk eller krøllet når jeg skulle lægge den i bogen igen. SÅ ... derfor startede jeg det, som endte med at være "Projekt Bogmærke".
Lå vågen i over 1 time den ene nat (øv,når man har ferie!)
for at hitte på snedige bogmærke-slogans, som var passende!
Her er resultatet:




Jeg tror der gemmer sig flere bogmærker inden i mig - der gemmer sig vist
i det hele taget en masse underlige ting - men vi må se om det bliver til
flere bogmærker.

Jeg besluttede mig for at jeg enormt gerne vil kunne dele ud af dem, men nænner
ikke helt at skille mig af med dem. Fandt til min store glæde ud af at man
snildt kunne farve-kopiere dem, for derefter at laminere og tilføje et lille fint
silkebånd øverst oppe, så det er nemt at finde i den spændende bog, man er
i gang med! :-)


Related Posts with Thumbnails