Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Julemarked. Vis alle opslag

19. nov. 2014

Jesus-barnet, trolde, klovne og masser af kærlighed!

Jeg er sikker på at dette indlægs overskrift nærmer sig præmien som én af de underligste. Men den giver faktisk god mening!
Jeg sidder nemlig idag og syr både Jesusbørn (til mit krybbespil) og trolde (til mine Bukke Bruse-dukker), mens jeg gør klar til søndagens julemarked:

Hjerteformet Julemarked
hvor overskuddet går til de Danske Hospitalsklovne!

Du kan læse mere om markedet på Facebook og på julemarkedets egen hjemmeside!

Jeg har mest varer med som er blevet til de sidste par år til jul, men i løbet af de næste par dage skulle jeg gerne nå i mål med et par nye varer! Dem glæder jeg mig til at vise jer!

Sidste år deltog jeg også i det hyggelige marked, og kan varmt anbefale en tur til Skjold, for der er julehygge og masser af kærlighed!

SES VI!???

13. okt. 2013

Jul?!

Ja ... ok! Jeg véd godt at vi kun er i starten af oktober måned, men pludselig går det op for mig at der faktisk ikke er SÅ længe til det dersens julehalløj starter!
Særligt fordi jeg d. 24. november skal deltage i Hjerteformet Julemarked i Skjold mellem Horsens og Juelsminde! Så der er slet ikke så længe til julestemning, hygge og masser af færdige juleprodukter ... måske endda nogle nye!!


Jeg har desuden haft en drøm i årets løb om at afholde en stjerne-workshop, hvor jeg ville undervise i foldning/samling af diverse stjerner i papir (ca. 5-6 forskellige varianter), men går lige nu og overvejer om der er tid og overskud til det i en november som også skal rumme hele 2 børnefødselsdage og så liiiiige mit job og tidlige juleforberedelser.

Men hvis der er stemning for det - hvis DU sidder og tænker at du godt kunne tænke dig sådan en workshop, så skriv det lige i en kommentar, så jeg har lidt fornemmelse af om det er "noget".

Jeg juler viderer i hovedet, og i den kommende uge med ferie kommer der nok også et par juleprodukter på kreabordet! Kun få planer, men helt sikkert masser af tests og forsøg ... jeg er spændt på at se hvad det ender ud i!

9. dec. 2012

Et lidt anderledes juletræ!

Som lovet vil jeg nu vise jer nogle af de andre ting, som jeg købte hos Helle i sidste weekend! Jeg har 'installeret' dem på mit mini-juletræ (som jeg har valgt at kalde det!) som pynter hele december i min stue! Der er også 3 af sidste års ophæng fra Helles hånd, og man kan vel godt sige at jeg så småt er ved at lave en samling!
Skønhed, hygge, julestemning og tændte lys!  Lovin' it!









Den lækre Punk Angel og katten med stribet hale er fra sidste år (+ et lille ophæng, som jeg desværre ikke fik med på de mange billeder), og 'lys'-ophænget samt det fine årsophæng - sokken, som kun er lavet i 10 eksemplarer! - er fra i år!
Jeg aner bestemt en tradition, og kan ikke sige mig fri for allerede nu at glæde mig til at føje flere dejlige Helle-ophæng til mit - lidt anderledes - juletræ!

7. dec. 2012

SÅ smukt!

Er kruset, som jeg byttede mig til sidste weekend, da jeg var på Trapholt! Helle D, som laver det smukkeste keramik jeg nogensinde har set (!), gik nemlig med til at lave et SUPER-smukt krus kun til mig! Og nu har jeg fået det, og SE bare lige her, hvor lækkert det er!






Jeg ELSKER mit krus, som er blevet brugt flittigt i dagene med halsbetændelse!! Det hjalp lidt på det hele at have noget smukt at se på!!


Det blev også til denne ufattelig smukke lysestage, som jeg også allerede er stor fan af!





Og de øvrige køb hos Helle viser jeg frem på søndag! Der bliver julestemning for alle pengene, så glæd jer! ;-)

Og husk at kigge med i morgen, hvor jeg sætter gang i et lille jule-bloglotteri!

6. dec. 2012

Altså - JAAAAAH!

Utroligt som ting kan vende, og gå fra at være øv til at være totalt WOW! Sådan er min dag lidt idag! Hør bare hér:


  • Min halsbetændelse er (ENDELIG) på retur, og jeg kan raskmelde mig til i morgen! Jeg SAVNER mine skønne dagplejeunger, og glæder mig til at julehygge med dem og deres forældre i morgen eftermiddag!
  • Skønne, søde og enormt dygtige Emilie - min "partner in crime" - er blevet færdig med sin del af vores bog (altså, dén som Emilie har skrevet, og jeg har fået lov (!) til at lave tegninger til!)! Jeg har haft fornøjelsen af at læse den igennem inden den røg til forlaget igår, og hvis du er dansklærer på mellemtrinnet kan du godt begynde at glæde dig til Emilies TONSVIS af geniale tilgange til grammatikindlæring! (Tillykke med endt knokling, dejlige Emilie!!)
  • Jeg har nu 500 ... ja, du læste rigtigt: 500 læsere! Hele 500 mennesker som - på ét eller andet tidspunkt - har tænkt, at de havde lyst til at læse med på hvad jeg skrev! Det er FOR VILDT! Jeg har derfor planlagt et bloglotteri, som slutter engang i januar ... men da jeg ikke har fået fingre i præmien endnu, så må I jo vente ...
  • ... EJ, pjat! Jeg laver da bare et andet bloglotteri mens vi venter på præmien! Skal vi ikke sige at jeg starter et JULE-bloglotteri op hér i weekenden?!! Hæng på, så kommer der mere info på lørdag!!
  • Jeg fylder idag varer i blogshoppen, så nu kan du endelig se hele min jule-kollektion 2012! ;-)
  • Og de næste dage kommer der et par farvestrålende indlæg med skønheder som jeg købte på sidste weekends julemarkeder!
  • Og så blev jeg SÅ glad da jeg faldt over nogle nisser, som jeg har tegnet sidst jeg var på Livsstilscenteret - det kunne måske være at de snart kommer på bloggen som maleark! De dejlige børn derude skal da ha' noget at få ventetiden op til jul til at gå med! ;-)

HA' EN LÆKKER DAG!

1. dec. 2012

Krybbespil - JULEN 2012

Idag er jeg klar til at tage til Trapholt, hvor der - som nævnt i det sidste indlæg - er julemarked! Med mig bringer jeg 'frugten' af laaaaang tids arbejde: prototypen til mit krybbespil, som Helle skal have! Glæder mig til at se om de lever op til hendes forventninger da hun startede projektet for et års tid siden, da vi mødtes på julemarked i Horsens!

Planen er, at man i år kan købe 2 sæt til krybbespillet - Den Hellige Familie og De Vise Mænd! Og næste år kommer der så flere til - formentlig nogle hyrder og dyr ... og måske en engel!? Jeg overvejer stadig om de skal kunne købes som DIY eller om jeg syr dem færdige, men satser på at de kommer på min blogshop om nogle dage! Jeg har liiiiige et par bestillinger som skal færdiggøres først! :-)


Den Hellige Familie - Det lille Jesusbarn kan tages af, og skiftes ud med honninghjertet på billedet nedenfor, hvis han har brug for at ligge lidt! (han, og honninghjertet, er sat fast med velcro!)

Maria med "Halleluja-honninghjertet"!

De Vise Mænd, klar til at overbringe deres (jule-)gaver til det lille Jesusbarn!


Krybbespillet er - som mine øvrige softies - syet i bomuld, og 'trykt' med tekstiltransfer. Derefter er de fyldt med pudefyld, så de tåler vask!
De  kan holde til små pilfingre, og er derfor optimale til dramatisering og leg!

Desuden kommer både Den Hellige Familie og De Vise Mænd som julekort, med lækre, pastelfarvede baggrunde!

Ha' en helt fantastisk 1. december!



28. nov. 2012

Weekendens julemarkeder

Jeg er meget ked af at jeg ikke selv kommer til at udstille (aktivt) i år, for der ER altså noget særligt ved julemarkeder!

Imidlertid har jeg lige sendt en kasse varer over til skønne Christina, som i weekenden har mine ting med på Roskilde Julemarked! Hér kan du - hvis du kigger forbi - finde julekort og nisse-softies fra Brilletings julekollektion 2012 (hehe)! PLUS (naturligvis) alle de tonsvis af lækre ting som Christina og de øvrige udstillere har med!




Selv skal jeg ud og opleve hele 2 julemarkeder!

Horsens byder endnu engang på julemarked. Denne gang med Stormsalen bag et - med garanti - lækker arrangement kaldet Designcellerne. Dét går i al sin enkelhed ud på at forskellige designere har udsmykket hver deres fængselscelle i Fængslet, hvorfra de sælger deres varer! Derudover er der musik og børneworkshop!



Og så går turen til Trapholt som, vanen tro, afholder lækkert design-julemarked! Hér skal jeg ned og hilse på fantastiske Helle, som jeg har en lille bytte-aftale med! Hun har været min 'partner-in-crime' i forbindelse med udviklingen af mit hemmelige juleprojekt, som nu snart ser dagens lys, og jeg glæder mig SÅ meget til at se hvad hun har med af lækker-heder!

Et eksempel på Helles finurlige og helt specielle keramik!  Det er sgu da fantastisk!!

... og det er jo kun toppen af isbjerget! Der er SÅ mange fantastiske markeder rundt om i det ganske, danske land, og jeg håber at I, ligesom jeg, får tid til at checke et par af dem ud!

Rigtig glædelig julemarked!!

5. dec. 2011

'Markedsrester' i massevis!

Her i weekenden fik jeg lagt alle mine markedsrester på blogshoppen, 
så nu kan alle I, som ikke havde tid og mulighed for at komme til julemarkedet, shoppe amok! 


Kig forbi Brilletings Biks
og se om der er noget du ikke kan leve uden 
- der er i hvert fald lidt for enhver smag til favorable jule-priser!


3. dec. 2011

Julegodter for øjnene!

Ja, bedst som I troede at jeg var færdig med at skrive om julemarked, så kommer der altså mere!
Jeg har nemlig tilbragt (alt for) kort tid i formiddags på Popop.dks julemarked i Horsens. Selvsamme marked som jeg havde fornøjelsen af at være udstiller på for 14 dage siden, men nu med anderledes, skidehamrende dygtige og lidt mere etablerede kunstnere, og et par gengangere!

Der var SÅ mange sindssygt flotte ting, at jeg næsten tabte pusten! Det blev til lidt hyggesnak med nogle af udstillinere - bl.a. dem jeg mødte for 14 dage siden, og DEJLIGE Kat/Søster Lystig.

Jeg kom også til at købe lidt gaver til mig selv ... og der var MEGET mere jeg gerne havde købt hvis jeg havde haft flere penge at købe for (hvorfor jeg udstyrede mig med et LÆS visitkort som skal bladres igennem til når der kommer bedre tider!)


Den LÆKRESTE ring, købt at den skønneste Kat jeg kender! Jeg er SÅ glad for den!! 

Da jeg jo er ret så vild med ting der overrasker og er lidt anderledes, så kunne jeg naturligvis ikke leve uden disse ophæng i kork!! De kommer fra rebell design, hvor man bl.a. også kan købe de VILDESTE kork-gyngeheste som jeg er SÅ forelsket i!!

Og disse dejlige glas-juletræer (i grønne nuancer, nøje udvalgte af David) lavet af søde og dygtige Henriette, som jeg også havde fornøjelsen af at hilse på sidst jeg var på marked! De er allerede flyttet ind på mit træ i stuen sammen med en masse pangfarvet pynt, og her gør de sig supergodt! :-)



Har du mulighed for det kan jeg på det varmeste anbefale at du smutter forbi Torvet 6 i Horsens i morgen mellem 10 & 16. Hér er der virkelig tale om julegodter for øjet, og masser af smil, hyggelig stemning og med garanti plads til en sludder med de dejlige mennesker der udstiller deres fantastiske ting!
ME LIKE!♥

Og når jeg så er igang med at skrive om marked, så kan jeg røbe at jeg i løbet af 'snarest' (formentlig de næste par dage) lægger mine markeds'rester' på min lille blogshop, så hvis du ikke kom forbi markedet i Horsens for 14 dage siden, så har du nu chancen for at erhverve dig nogle af mine streger og finurligheder!

23. nov. 2011

Forkælelse!

Jeg mangler jo lige et indlæg fra Julemarkedet!
Gennem hele weekenden har Lis & Trine vartet os op til den store guldmedalje! Og inden åbning fredag blev der budt velkommen til os med manér, masser af smukke og opmuntrende ord fra de to skønne kvinder, og ikke mindst med en FANTASTISK goodie-bag som de havde samlet til os! Bare fordi de kunne!

Til MIIIIIIIIIG! :-)

Fine bånd, sløjfer, knapper og smykke-grej fra dejlige Camille med bloggen Hverdagshjem!

Spændende frø til haven fra Frøbutikken!

Lækkert stof og prikket kantebånd fra Malika & Rosa!

Den ene side ...

... og den anden side af det lækre håndtegnede bogmærke fra finurlige og skønne Pia Olsen.

Fint bolchestribet kladdehæfte fra Minimega! Og ovenikøbet med blanke sider - så nu er det mit nye tegnehæfte!

Skøn blandet pakke fra Nethelse ... bl.a. med raw-food-slik! Nam nam!!

+ en helt masse guf fra Trine & Lis så vi ikke gik sukkerkolde! ;-)



TUSIND, TUSIND tak til alle sponsorer for at gøre markedsoplevelsen endnu mere lækker og fantastisk!!♥

Og til Café Gran for toplækkert mad ...♥

og endnu engang til Lis & Trine ... fordi de bare er helt fantastiske og har gjort et KÆMPE stykke arbejde! RESPEKT!! ♥ ♥ ♥

22. nov. 2011

Brilleting på Roskilde Julemarked!

Ja, ok ... ikke mig, men mine ting!! Jeg har nemlig sendt mine markeds-'rester' med skønne Britta, når hun i weekenden indtager Roskilde Julemarked.

Ej ... kom og se (og køb!) mine ting på Brittas stand!! (STAND 11);-)

Så nu kan også sjællændere og andet godtfolk som ikke var på marked hér i weekenden i Horsens også få mulighed for at shoppe nogle af mine ting!

Der er desværre nogle ting der allerede er udsolgt, men jeg har sendt et bredt sortiment afsted, så der er noget for enhver smag og tegnebogs-tykkelse!




Med mig hjem har jeg dog taget mine gavemærker - både dem med nisser og dem med engle - og dem kan man bestille over min webshop lige om lidt!

Prisen er 5 stk. for 10,- + porto (sendes som b-post)


21. nov. 2011

Julemarkedet i Horsens - WOW!

WOW er kun et fattigt ord for den GENIALE weekend jeg lige har haft på Popops.dks Julemarked i Horsens!
Alt levede op til forventningerne - ja, oversteg dem på mange punkter!! Der var SMUKKE ting, FANTASTISKE, KREATIVE og SKØNNE mennesker og lokalerne på Torvet 6 emmede af kærlighed og jul på den rigtig FEDE måde!

Rakel var så sød at sende mig dette billede som hun tog søndag - det eneste billede med mig selv på, så det må I hellere få at se! :-) I baggrunden gemmer Anne-Mette sig - hun tilbragte nogle timer søndag med at sidde og holde mig ved selskab og flette de vildeste stjerner !)

Jeg har lige lyst til at vise jer de flotte ting jeg fik købt/byttet mig til. Det blev ikke til nær så meget som jeg kunne have tænkt mig (der var jo bare SÅ meget fedt!!), men jeg fik tilgengæld dækket alle udgifter + startet en lille krea-opsparing af min fortjeneste! NICE! :-D

Jeg byttede mig til 2 fantastisk smukke tørklæder hos Christina. Det ene blev dog foræret væk til Emilie, som tusind tak for hjælpen med marked og for uvurdérlig opbakning op til!
Læg iøvrigt mærke til den flotte 'Gunvor Ask'-hest - det er jo SÅ meget bare lige mig!!


Og hos Christina købte jeg også 2 par lækre bukser til drengene. David var SÅ glad for sine, at han insisterede på at få dem på i børnehave allerede idag! ... derfor må I nøjes med at se Adams fine bukser med stjerner. (Davids er sorte med dødningehoveder)



En rigtig fin frugtpose, som David også allerede har taget i brug - derfor ikke noget billede! Også fra Christina.




... og så fik(!) jeg også liiiige en Gunvor Ask bog (som jeg ikke havde - WOW) og der sneg sig et Bjørn Wiinblad-krus over til mig!! Du er simpelthen bare så dejlig, Christina. Glæder mig allerede til at lave Bjørnebande-ting til dig!! ;-)




Verdens smukkeste cocktailpølser - naturligvis lavet af den helt unikke og ubeskriveligt skønne Laura.  Et super-bytte som naturligvis skal på juletræet iår!! ;-)


Og så en MASSE billeder af alle de LÆKRE ting som jeg byttede mig til eller 
købte hos Helle D! En helt utroligt fantastisk kunstner, hvis univers jeg har forelsket mig helt og aldeles i!
TAK Helle, fordi du var med på marked, så jeg havde mulighed for at møde dig! Og tak for den dejlige sparring vi allerede nu har gang i - det er SÅ spændende!!


Det smukkeste porcelæns-ophæng med påtrykt jule-sangs-udpluk!

Bagsiden af det smukke ophæng
er beklædt med guldplettet pels!


Varmt, blødt og lækkert armbånd med porcelæns-skilt på - "ART LOVER" ... og NEON!♥ 

Den fineste lille engle-kat med guldvinger, blå øjne og NEON-stribet hale ...

Mine 3 smukke, nye Helle D-ophæng på træet i stuen!

Punk Angel ♥ 

Og sidst - men BESTEMT ikke mindst - dette dejlige smykkesæt i NEON-pink! Det byttede jeg mig til hos de supersøde og tophyggelige OhDeer-søstre, som jeg havde den udsøgte fornøjelse at være stand-naboer med i weekenden! Vi hyggede SÅ meget, og de havde helt utroligt mange smukke ting! Kunne have købt mig fattig, og kommer med garanti igen til deres skønne univers af smykker!! Det var en KÆMPE fornøjelse at hænge ud med jer og smykke mig med jeres neon-skønheder!



Jeg var alt for optaget af alt det der skete, at jeg stort set glemte at tage billeder. Lad mig derfor i stedet henvise til følgende superfine 'foto-reportager' fra weekenden: Rakel, Julia, Christina #1 og #2, Asli #1 og #2,  ...  alle dem jeg har glemt eller ikke læst endnu + naturligvis diverse billeder og videoer på popops.dks facebookside.

♥ Og allersidst, men TOTALT ikke mindst, TUSIND tak til Trine & Lis - fordi det hele var så fantastisk og fordi I fik os til at føle os SÅ vigtige!! I er sgu dejlige!! ♥
Related Posts with Thumbnails