Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten anbefales. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten anbefales. Vis alle opslag

16. aug. 2013

Så er reklamen til markedet helt klar!!

Og bor du i Horsens eller omegn (du definerer selv om du mener at du bor tæt nok på til at gælde under dét), så vil jeg, de øvrige deltagere og arrangørene af Slaraffenland i Horsens blive SÅ glade hvis du vil printe nedenstående plakat ud, og hænge den op ALLE de steder du kan komme i tanker om, hvor der kommer børn og forældre!!




På forhånd 1000 tak! Og så håber jeg stadig vi ses - der er iøvrigt stadig ledige stande, hvis du har lyst til at sælge hjemmelavede eller brugte ting til børn og deres forældre!! Se bare hér!!!



SES VI!??

21. jul. 2013

Skal du med på marked!??

Nu skal I bare høre, allesammen!

2hand-universet - en skøn webside for mødre - arrangerer i september et BRAG af et marked i Sønderbro Kulturhus i Horsens!
Der står ALT man har brug for at vide på denne Facebookside, men jeg fortæller lige lidt af det jeg synes er vigtigst hér!

Slaraffenland i Horsens
Lørdag d. 14. september 10-16
Søndag d. 15. september 10-15

Hér kan man (for 250,- kr. 3x3m. stand eller for 300,- 3x4m. stand for hele weekenden (inden for hvilken man helt selv kan indrette sig som man ønsker)) leje en bod til salg af alt fra hjemmelavet til brugte ting til børn og deres mødre! (... og så er der mindre stande til 150,- i Sal B til salg af brugt legetøj!)

Udover de mange stande er der også større firmaer, der kommer og sælger deres lækre varer (heriblandt Danefæ, Freds World og Little Juno), der er modeshow, stort legeland for børn, trylleshow, børnefotograferings-stand, infostande om bl.a. Mødrehjælpen, brug af slynger, Foreningen Forældre og Fødsel, Husmoderen.dk og meget mere!!

OG så er det ganske gratis at komme ind som besøgende!!

Jeg har hørt at der stadig er nogle ledige stande, men kontakt hurtigst muligt 2hand hvis du er interesseret! Jeg personligt synes det kunne være überfedt med masser af bloggere til markedet - ikke mindst for at kunne netværke en helt masse!!

Brilleting kommer - som du nok har opfanget ;-) - og jeg håber at der kommer MANGE flere kreative stande!!
Ses vi!??

P.s.: Jeg var selv med ved sidste arrangement i foråret! Hér var det allerførste gang Slaraffenland blev afholdt, og stemningen var supergod. Jeg fik solgt ok, men tænker at det hjælper hvis der kommer store mængder af lækre hjemmelavede varer, så kunderne ikke kun har lyst til at købe hos de store firmaer og hos de stande der kun sælger 2.hand varer!! Så igen - kom og støt op med dine lækre hjemmegjorte ting, og ikke mindst - kom og få en ultrahyggelig weekend!!

22. maj 2013

Ugens App + gave til dig!

Som lovet fortsætter jeg i denne og (de) næste (par) uge(r) med broderi-apps.

Dette billede er lavet KUN med brug af app'ens
billeder og skrifttyper - det tog ca. 2 min. at lave!

Denne uges app hedder
og var den allerførste broderi-app jeg faldt over!

Jeg er rigtig vild med denne app, da den har en bred vifte af muligheder, er yderst brugervenlig og har et superlækkert design! Dens klare force er 'håndtegning', hvor man så let som at tegne på papir kan udvikle sine egne broderimønstre! Jeg er simpelthen SÅ imponeret over alle de muligheder det giver!

Og fordi jeg ikke kunne lade være (jeg skulle jo se hvad man kunne med app'en!), så lavede jeg et par mønstre som jeg gerne vil dele med jer! De er til fri afbenyttelse (naturligvis med undtagelse af videresalg!)!



Udover frihåndstegning er der masser af færdige billeder som man kan sætte ind i sit broderi, og et bredt udvalg af skrifttyper og rammer der får broderierne til at se superprofessionelle ud! Og så kan man naturligvis også bruge sine designs til HAMA-perler, mosaik eller andet, hvor man bruger pixel-lignende mønstre (jeg leger f.eks. med filethækling, og hér virker denne app helt utroligt godt!! - more to come!)

Man kan nemt dele sine designs via e-mail, Facebook, Twitter og derudover kan man få lavet sit design til alt fra nøgleringe og musemåtter til t-shirts og katteskåle (!) hos firmaet Zazzle.

MEN, hvis jeg endelig skal brokke mig lidt - og det skal man vel når man nu har ophøjet sig selv til app-anmelder (hehe) - så mangler jeg at man kan zoome på broderiet, at man kan lave mønstrene om til 'rigtige' broderiopskrifter med tegn, at man kan lave om til pdf-fil som man kan i nogle af de andre apps, at man nemt kan dele til Dropbox og at man kan lave større broderier end den begrænsede størrelse!

14. maj 2013

Så kan den forudbestiltes!

Bogen, altså! "Aktiv med tegn" som Emilie har skrevet, og som jeg (ja, sgu!) har illustreret!


Bogen er undervisningsmateriale i dansk på mellemtrinnet i grammatik. Aktiv grammatik, vel at mærke! Der står en grundig og (synes jeg) totalt motiverende beskrivelse af bogen lige HÉR (hvor du også allerede nu, som sagt, kan forudbestille den)!

Så hvis du er dansklærer i skolen eller kender nogen som er, så se lige bogens side hos Forlaget Dafolo og del gerne linket til højre og venstre!

Det er en virkelig LÆKKER og inspirerende bog, som med garanti vil gøre grammatikindlæring MEGA-interessant for eleverne (og lærerne) ... og jeg er skidestolt(!!!) og glad for at have været en del af Emilies fantastiske udgivelse!


13. maj 2013

Ugens App - nu med tema!

I denne og de næste 2 uger er temaet for "Ugens App" broderi! Som udgangspunkt korssting, men de udvalgte apps kan også sagtens bruges til andre typer broderi og design af f.eks. HAMA-perlemønstre.

Jeg starter i den lette ende, og kan godt allerede nu afsløre at min klare favorit blandt de 3 apps er den, jeg sidst skriver om! Det betyder bestemt IKKE at de andre er dårlige, men bare at jeg godt ved hvad jeg ville foretrække, så kast jer endelig ud i de 2 første også! Man må aldrig gå ned på apps! (eller hvordan det nu var med den sang!! Hehe!)
Denne uges app hedder
og findes i en lite-version, så man kan teste den,
 før man beslutter sig til at kaste penge efter den! 
Det kan jeg altid godt lide! :-)

Denne app kan både bruges af broderiinteresserede børn og ditto voksne, da den både indeholder en legedel og en designdel.
Legedelen går i al sin enkelhed ud på at man skal udfylde felterne på broderi'stoffet' med de rigtige sting i de rigtige farver - lidt "paint-by-numbers"-agtigt. En rigtig god måde at blive introduceret til broderi på, og også en god måde at lære at læse en broderiopskrift på for børn eller helt nybegyndere! Der er ialt 20 forskellige 'match'-mønstre at gå i krig med, og de er faktisk meget søde og sjove! Meget tiltalende for børn, tænker jeg!


I designdelen kan man så tegne sit eget mønster. Der er ialt 82 forskellige farvenuancer at designe med, men desværre kun 24x30 tern at tegne på, hvilket naturligvis begrænser størrelsen af ens design.


Til gengæld er det meget brugervenligt, og man kan nemt rette fejl, skifte mellem ialt 7 forskellige stingtyper PLUS dele sit fine design på Facebook, Twitter eller sende det som mail til sine venner! ;-)


Jeg synes faktisk at det er en meget sjov måde at lave en broderi-app på, og den har helt klart mange fordele! Håber at den kan sætte gang i nogle sjove/anderledes designs derude i Blogland!

Og så lover jeg ellers at jeg i næste uge har leget lidt med Ugens App og har et par godter i ærmet! :-) Glæd jer!

7. maj 2013

Ugens App!

I anledningen af at min søn er startet i 00. klasse/førskole er ugens app en læringsapp for de skolestartende!

Den hedder
og indeholder øvelser i fagene dansk, matematik og engelsk. 
Der er flere forskellige sværhedsgrader og spillet favner derfor bredt!

David blev hurtigt fanget af spillet, da han opdagede at man kunne tjene point, som så kan bruges i spillets 'gulerod': et sjovt platformsspil hvor man skal besejre den Sorte Ridder.


Der er 2 danskspil, hvoraf det ene er et skriv-bogstav-spil, og det andet handler om begyndelsesbogstav. Matematikspillet er små nemme regnestykker og engelskspillet er et find-det-rigtige-ord-spil. Og eftersom fidusen i spillet er at man skal spille igen og igen for at få point til "gulerods-spillet" så er der meget fokus på gentagelse, hvilket jeg synes virker meget godt!


Desværre har spillet et ret stort minus. Da selve app'en er gratis må spiludviklerne naturligvis skrabe penge til sig på andre måder, og det sker ved ekstrakøb i spillet! Det er lidt ærgerligt, og det havde efter min mening været bedre at tage en 'ordentlig' pris for selve app'en og så lade brugeren 'spille i fred'. Men når det er sagt så er det naturligvis rart med apps som tillader at man afprøver noget af dét de kan før man betaler store penge!

 Alt i alt en ok app til børn i skolestart-alderen! :-)

25. apr. 2013

Ugens App!

Denne uges app er til børn. Nok mest til piger, men så alligevel ikke kun, for mine drenge synes faktisk at den er meget underholdende!

App'en hedder
og går i al sin reneste enkelhed ud på at man skal klæde én af de 4 karakterer 
på, og at man undervejs selv kan være med til at designe deres outfits!

Hvis du slet ikke kender til apps så kender du naturligvis heller ikke firmaet bag denne app: Toca Boca, men har du børn og har stiftet bare lidt bekendtskab med apps så er det næsten umuligt IKKE at kende dem! Det er et svensk/amerikansk firma som har specialiseret sig i at lave LÆKRE, sjove og læringsrige apps til børn (som de selv skriver) "fra 2 til 99 år"!  Der er efterhånden rigtig mange titler, og hos os har vi de fleste installeret på iPad'en til stor glæde for drengene!
Jeg kan varmt anbefale et kig på deres hjemmeside, hvor de bl.a. har skrevet lidt om deres tanker bag deres apps!

Og er man glad for design, tøj, syning og stil, så er Toca Tailor en sjov og inspirerende app - også for den voksne som hjælper sit barn de første par gange! ;-)

I app'en kan man vælge snit på de forskellige beklædningsdele, længde på ærmer, bukseben og lign., vælge stof (endda indsætte egne billeder/fotos), tilføje accessories som hatte, tasker, briller og smykker, og så til sidst forevige sit design med kameraet!

Et lækkert alternativ til de 'gammeldags' påklædningsdukker, med indbygget kreativ udfoldelse!

Én af de 4 skønne karakterer i app'en i mit (!) design! ;-)


Jeg ville have ELSKET denne app som barn, og glædes stadig over de mange muligheder!
Godt at man aldrig bliver for gammel til at lege! ;-)

19. apr. 2013

Ugens App!

Jeg har en hemmelig drøm om at kaste mig ud i at lave collager. Der er noget hyggeligt, afslappende og næsten meditativt over at klippe, klistre og flytte rundt på en masse små stykker papir til de til sidst bliver til noget tilfredsstillende!

Det var mens jeg tænkte på fremtidens kreaudfoldelser at jeg fandt denne uges app som hedder

App'en er nok mest for voksne, men den er helt vildt nem at bruge, så kreative børn og unge kan sagtens være med!

Der er fra start en lille mængde klip/billeder og baggrunde som man kan bruge, og man kan - for en billig penge - købe alle biblioteker med billeder! Det er bestemt pengene værd! Når man har valgt baggrund er der mulighed for at vælge hvor mange lag man vil arbejde i, og lægge billeder (også egne!) ind over.
Det er nemt at ændre farve, størrelse og placering på baggrunden, og der er - om ikke alle så - mange af regnbuens farver til de medfølgende billeder!



Jeg har hér selv forsøgt mig med et par forsøg! Det er de allerførste jeg lavede, og de er da blevet meget gode, så jeg har stor fidus til at man kan lave lækre ting med app'en. Måske en ny header eller visitkort ... eller et navneskilt til ungernes værelse ... eller - ja, kun fantasien sætter grænser!


 
Rigtig god fornøjelse! 
 

27. mar. 2013

Ugens App!

I denne uge vil jeg gerne anbefale en rigtig lækker app til børn i "klar-parat-skolestart"-alderen!

App'en hedder
og går i al sin enkelhed ud på at barnet
 øver sig i at skrive bogstaver (både store og små), tal, former og enkle ord!
 Det er der så mange apps der kan, tænker du måske?!
 MEN denne udmærker sig, efter min mening, på mange måder!


Først og fremmest er app'en på engelsk, MEN indeholder en helt igennem GENIAL funktion der gør at man simpelthen kan gå ind og indtale alle ord selv på det ønskede sprog! Supersmart hvis man f.eks. har 2-sprogede børn/elever!

Og udover at kunne indtale på sit eget sprog kan man sgu (!) også selv tilføje æ, ø, å (eller hvilke andre bogstaver man nu måtte bruge udover a-z) OG nye ord og billeder (f.eks. billeder af egen familie eller ting fra eget hjem)! WOW!

Dernæst viser app'en skriveretningen (som stemmer helt overens med den de danske børn lærer i skolen!) mens man skriver bogstaver/tal, og man skal skrive indenfor linjerne, ellers skal man starte forfra med det pågældende form.

Når man skriver ord kan man - efter man har skrevet ordet - se sine egne bogstaver under billedet af ordet.

Vi har herhjemme både skrevet med finger og øvet 'rigtig' skrivning med stylus! Og begge dele fungerer godt!

Og sidst, men ikke mindst, synes mine unger at det er SÅ sjovt at det er mig, der har indtalt lyden!

Jeg er vildt begejstret for denne app - hvis du kulle være i tvivl - og vil varmt anbefale den til alle førskolebørn og børn i de første klasser i skolen!

21. mar. 2013

Ugens App!

Denne uges app er helt ny for mig! Jeg hentede den i forgårs og vi er faktisk stadig i test-fasen herhjemme!

App'en hedder
og er en slags konkurrence mellem et eller flere børn 
om at klare morgenrutinerne så gnidningsfrit som muligt!

Grunden til at jeg fortæller om den allerede inden jeg selv har nået at lære den helt at kende er, at jeg mener at den har et super potentiale som ALLE fortjener at høre om! For min klare fornemmelse er at der er andre familier som min, der HVER morgen kæmper en kamp for at få de kære små til at makke ret når de skal igennem morgenmad, tandbørstning, påklædning og lignende!

Hvis det lyder bare lidt genkendeligt, så vil jeg på det varmeste anbefale denne app! Man kan oprette én eller flere profiler, som man kan bruge hver for sig (desværre ikke samtidig, så det kræver flere enheder, hvis bror og søster skal kæmpe mod hinanden - øv!) og så vælge hvilke discipliner de skal igennem og i hvilken rækkefølge!

Opgaverne/disciplinerne (som nemt kan vælges til og fra) er: toilet, tage tøj på, morgenmad, børste tænder, vaskes, tage creme på, vaske hænder, rede hår, rede seng, pakke skoletaske!

Billedet er lånt hér!

Ekstra bonus for både dig og børnene er, at man kan (hvis man vil) vælge præmie* for gennemførte dage (fra 1-30 dage)! Så er der ekstra incitament til at komme i gang og gøre sig umage! ;-)
Sød og sjov grafik gør app'en lækker at bruge, og der er naturtro baggrundslyde til de forskellige discipliner. Og så skulle den efter sigende også køre rigtig godt på iPhone eller iPod Touch!

App'en koster KUN 13,- kr. hvilket - efter min mening - er rigtig billigt for søde og medgørlige børn!! Og så er den på dansk (og oveni købet produceret i Danmark)! Bonus! :-)

Minus er, som sagt, at man skal have flere enheder for at kunne køre den sideløbende for flere børn - alternativt overvejer jeg at børnene skiftes til at have 'sin' dag med app'en, og håbe på at den anden følger med! Og så er det (endnu) ikke muligt at oprette sine egne discipliner, hvilket efter min mening kunne være rigtig fedt!

* På app'ens hjemmeside foreslår skaberne at præmierne f.eks. kunne være følgende:

–En tur i skoven
–En overraskelse i madpakken
–Morgenmad på sengen
–Blive i nattøj en hel dag
–Besøge mormor
–En stafet

19. mar. 2013

Ses vi i Slaraffenland?!

Jeg har netop booket en 'shop' i Slaraffenland d. 13.-14. april (og søndag kommer Emilie med!)!


SES VI!??  :-)

15. mar. 2013

Ugens App!

I denne uge er ugens app til de yngste! Begge mine drenge, på hhv. 3 og 5 har længe været vilde med
- en sjov og sød lille app om hygiejne! Vi faldt over den ved et tilfælde, og jeg var nem at lokke til at investere i tilføjelserne, da det jo var en oplagt indgang til snak og læring omkring emner som bad, håndvask og toiletbesøg!

Bonus er, at man kan afprøve Lite-versionen gratis, og derudfra beslutte om man har lyst til at udvidde spillet med yderligere 2 baner. For mit vedkommende var det som sagt nemt, og jeg synes at man får masser af underholdning for pengene, hvis man vælger at købe den fulde version.

Appen indeholder både vask af beskidt tøj - uden løftede pegefingre over at være møgbeskidt - bad med hårvask, sæbe, bobler, frisering, tandbørstning, håndvask og negleklipning plus læssevis af andre hverdagssituationer. Man kan vælge mellem en drenge- eller en pigehovedperson. Animationerne er simple men alligevel helt vildt søde og charmerende, og letgenkendelige. De taler engelsk, men der bruges kun få ord, og den kan sagtens forstås af danske børn. Og ellers kan man jo som forældre lige forklare hvad der bliver sagt!

Eneste minusser er at personerne i spillet smider toiletpapiret i en spand i stedet for i WC'et og så kan man godt blive liiiidt træt af baggrundsmusikken som kører i loop (sidstnævnte kan man jo heldigvis slukke for!)!

Men alt i alt en lækker app, som de yngste nok skal få det sjovt med ... og endda risikere at lære noget om at børste tænder, vaske hænder og sidde på WC! ;-)

7. mar. 2013

Ugens App

Denne uges app hentede jeg faktisk først i fredags, men jeg er allerede den STØRSTE fan!

App'en hedder
og indeholder en bred vifte af hypnoser
 for alle tænkelige ting (og et par utænkelige)!



Selve app'en er gratis, men det koster lidt at hente de forskellige hypnosesessions ned (fra 7,- til 99,- kr.). Min alleryndlings er på nuværende tidspunkt en hypnose mod sukkerafhængighed. Jeg har brugt den 2 gange siden fredag, og har ikke haft den mindste lyst til sukker. Har en enkelt gang prøvet at smage på yngstemandens kage, der lå på bordet, men det havde absolut ingen interesse, så jeg lod naturligvis være med at sluge den råt, hvilket jeg bestemt havde gjort tidligere!

Der findes også gratis hypnoser, bl.a. én for afslappet søvn, indre ro og afstressning. De er ganske udemærkede, selv om jeg dog synes at der er en forskel på intensiteten af disse og dém, man betaler for. Måske handler det bare om, om det man vil opnå, og hvor personligt problemet er!

Jeg har tidligere været i hypnose hos rigtige hypnotisører bl.a. for at styrke mit selvværd, for at tabe mig og for at fjerne mit psoriasis, og jeg vil til enhver tid anbefale et levende menneske frem for en app, men hvis man ikke kender til hypnose, som jeg ikke har penge nok til en fast månedlig aftale med en hypnotisør eller måske bare er lidt skeptisk, så vil jeg klart anbefale at man prøver denne app!

Skulle nogle af jer finde på at prøve, så vil jeg rigtig gerne have en tilbagemelding (særligt hvis den er positiv), så jeg kan skrive lidt mere om det, ligesom jeg lover selv at skrive lidt mere om sukkerafvænningen senere!

28. nov. 2012

Weekendens julemarkeder

Jeg er meget ked af at jeg ikke selv kommer til at udstille (aktivt) i år, for der ER altså noget særligt ved julemarkeder!

Imidlertid har jeg lige sendt en kasse varer over til skønne Christina, som i weekenden har mine ting med på Roskilde Julemarked! Hér kan du - hvis du kigger forbi - finde julekort og nisse-softies fra Brilletings julekollektion 2012 (hehe)! PLUS (naturligvis) alle de tonsvis af lækre ting som Christina og de øvrige udstillere har med!




Selv skal jeg ud og opleve hele 2 julemarkeder!

Horsens byder endnu engang på julemarked. Denne gang med Stormsalen bag et - med garanti - lækker arrangement kaldet Designcellerne. Dét går i al sin enkelhed ud på at forskellige designere har udsmykket hver deres fængselscelle i Fængslet, hvorfra de sælger deres varer! Derudover er der musik og børneworkshop!



Og så går turen til Trapholt som, vanen tro, afholder lækkert design-julemarked! Hér skal jeg ned og hilse på fantastiske Helle, som jeg har en lille bytte-aftale med! Hun har været min 'partner-in-crime' i forbindelse med udviklingen af mit hemmelige juleprojekt, som nu snart ser dagens lys, og jeg glæder mig SÅ meget til at se hvad hun har med af lækker-heder!

Et eksempel på Helles finurlige og helt specielle keramik!  Det er sgu da fantastisk!!

... og det er jo kun toppen af isbjerget! Der er SÅ mange fantastiske markeder rundt om i det ganske, danske land, og jeg håber at I, ligesom jeg, får tid til at checke et par af dem ud!

Rigtig glædelig julemarked!!

17. nov. 2012

MALBOGEN & Red Barnet

Se lige hér!! Den tyske blog, MALBOGEN, som jeg har været så heldig at være bidragyder til, udgiver nu lækre, trykte udgaver af en masse af de smukke illustrationer man kan finde på siden. Illustrationerne er trykt i rødt på tykt karton, og kan med fordel hænges op i smukke rammer og pryde væggen på såvel børneværelset som i ethvert andet rum der trænger til lidt ekstra skønhed!



MALBOGEN er trykt i 3 forskellige udgaver:
et hæfte i A4 med 24 sider til 20 €
 en mappe med 12 løsark i A4 til 35€
og en mappe med 12 løsark i A3 til 45€



Når man køber MALBOGEN via DETTE LINK
så støtter man Red Barnets tyske udgave "Save The Children" 
(du kan læse mere om deres hjælpearbejde lige HÉR
med 100% af prisen på bogen, 
da det er non-profit for både trykkeri og illustratorer!


Og fik jeg mon liiiiige nævnt at JEG også 
er repræsenteret i MALBOGENs trykte version!! ;-)

Håber at I kunne have lyst til at støtte det gode formål!???



16. maj 2012

Nye visitkort



Jeg er ved at lave en ny omgang visitkort, så der er noget at dele ud af til markedet om 1½ uge.
De bliver trykt på min egen printer, og jeg er SÅ tilfreds med resultatet at jeg har lyst til at videregive et tip. Hvis du gerne vil have mulighed for at lave dine egne, hjemmedesignede visitkort, og lave mange forskellige, så kan jeg varmt anbefale Inkclub.com. Her kan du bestille visitkort-papir i god kvalitet (280 g. med mat overflade og uden perforerings-huller). 10 A4 ark (ialt 100 visitkort) for kun 69,- kr.




Dette er IKKE et sponoreret indlæg - jeg er bare så glad og tilfreds med deres priser og service at jeg har lyst til at anbefale!

8. mar. 2012

Mere påskepynts-inspiration!

Min lille opfordring forleden til at dele inspiration til påskepynt bragte mig en tur til Sverige! Ej, ok - ikke fysisk, men jeg fik et link til denne svenske blog med et skønt koncept: En påske-og forårs-kunsthåndværks-stafet! (på svensk: "Pysselstafetten - Påsk och vårlängtan")

Billedet er lånt hér!

Det hele går - i al sin enkelhed - ud på at forskellige bloggere har meldt sig. Så får de et skema om hvornår de er 'på' og den pågældende dag skal de poste en DIY, og så linkes der og lægges billeder på "hjemme-bloggen".
D.v.s. masser af eksponering af sin blog og sine fantastiske idéer, og samtidig kan man finde en skøn samling af idéer i samme genre! Det er da genialt at man kan gå ind og blive spammet af påske- og forårsidéer 1 sted!! (som ikke nødvendigvis er Pinterest ... kremt, host!!)

Dette er nr. 6 i rækken af Pysselstafetter og jeg synes det er alletiders idé! Måske noget som nogen havde lyst til at tage op her i Danmark?!!

7. mar. 2012

Påskepynt!

Jeg er så småt begyndt at lave pynt til mit store træ i stuen, og i den forbindelse har jeg kigget lidt rundt på Pinterest og nettet generelt for at få nogle idéer!

Billedet er lånt herfra!
Jeg er (igen, igen) endt hos "Easy makes me happy" (sådan har jeg det iøvrigt også), hvor der er en gratis opskrift på nogle rigtig fine hæklede påskeæg, og desuden en fiks idé om at nålefilte dekorationer derpå!

Billedet er lånt herfra!


Det må prøves!!

Har du også fundet noget sjovt/anderledes/festligt/cool påskepynt på nettet?!! (hvis du har en blog, så skriv endelig et inspirerende indlæg om det ... pleeeeeease!! ;-)

6. mar. 2012

Malbogen!

Nye læsere ved det måske ikke og 'gamle' læsere ved det sikkert godt, men har måske glemt det!??



Jeg er af og til 'gæsteillustrator' på den tyske/internationale blog "Malbogen", som er en blog hvor illustratorer fra hele verden (dog mest fra Tyskland og sådan) lægger tegninger ind som børn og barnlige shjæle kan printe ud og farvelægge. Jeg er i rigtig fint selskab og er meget smigret over at de har lyst til at vise mine streger, for der er virkelig enormt mange superfantastiske tegninger!
... og fik jeg lige sagt at de var gratis!??

Igår blev endnu en af mine tegninger publiceret. Denne gang en lille (eller faktisk temmelig stor af sin alder!) påskehare med gulerod og påskeægs-mønstrede underbukser!

Dermed ingen undskyldning for at finde farver og/eller tuscher frem og komme i påskestemning!

Glædelig farvning!

20. feb. 2012

Hækler i en god sags tjeneste!

Ja, ok ... undskyldninger er der vel altid nok af når man får lyst til at hækle, men min er RIGTIG go'! Jeg hjælper nemlig - som før nævnt - Trine fra Meraki og Hverdagsjunkie + andre dejlige mennesker (med strikkepinde & hæklenåle) med at gøre Horsens extra smuk til Giro d'Italia-start i maj.

Jeg fordrev en del af min søndag med denne oversize oldemorfirkant, og det bliver med garanti ikke den sidste.


Jeg kan desværre ikke linke fra telefonen, men vil gerne (igen) slå et slag for gruppen "horsensknitters" på Facebook, og lave lidt reklame for superlækkert og uhyre billigt garn fra garnudsalg.dk. Så er det virkelig extra svært at lægge sit hækletøj fra sig!


Ha' en dejlig mandag, allesammen!


Published with Blogger-droid v2.0.4
Related Posts with Thumbnails