Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten bogmærker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bogmærker. Vis alle opslag

9. okt. 2010

Gør-det-selv-Give Away!

SÅ er der dælen-dyt'me gang i endnu en Give Away hos Brilleting!!!

Denne gang skal gevinsten være noget som jeg holder rigtig meget af - nemlig æstetik og akvarel!

Dette er en krea-blog med alt hvad dertil hører - bl.a. en glad skare af kreative læsere. Min Give Away handler derfor om at vinderen får lov til at kaste sig ud i kunst og kreativitet.

Derfor har jeg produceret basis-tegningerne til en vaskeægte, og helt og aldeles unik Brilletings-puslespils-ugle i A4 format som udloddes sammen med en æske akvarelfarver samt 3 lækre pensler - begge dele fra Søstrene Grene.
Jeg kunne ønske mig at vinderen (hvis hun/han har lyst) sender et billede af resultatet! Det er imidlertid ikke noget krav - bare denne blogskribents ydmyge ønske!)

Jeg har tidligerer lavet 2 puslespilsugler - de kan ses hér og hér!

Reglerne i min gør-det-selv-Give Away er følgende:

Man får 1 lod for en kommentar!
Man får 2 lodder for en kommentar + tilmelding som fast læser!
Man får 3 lodder for en kommentar + tilmelding som fast læser + linke fra egen blog til min Give Away!
og endelig får man HELE 4 LODDER for en kommentar + tilmelding som fast læser + linke til min Give Away + sætter min blog på din Blog-roll og/eller skriver et indlæg om min Give Away!

Det gælder naturligvis også hvis man er fast læser i forvejen! Håber at reglerne er gennemskuelige??

For at det skal blive lidt ekstra spændende lægger jeg disse 4 Brilletings-bogmærker ind i kampen som side-gevinster! D.v.s. de går til de læsere som skriver indlæg umiddelbart før og umiddelbart efter dén, som bliver trukket som vinder! Der er altså HELE 4 læsere der er så heldig at blive begavet med et af disse 4 bogmærker. Tilfældighederne vil derefter bestemme hvem af de 4 der vinder hvilket bogmærke!


Hele herligheden udtrækkes onsdag d. 17. november!!

Vel mødt & go' kamp! ;-)

2. sep. 2010

Bagage-garage-tøm-min-kælder-halløj!

Vil lige bruge et par minutter at denne herlige torsdag aften (begge unger sover ... ahhhh!) på at gøre lidt reklame, eller hvad jeg nu skal kalde det!
Næste søndag - det være sig søndag d. 12/9-10 - er jeg, og mere eller mindre af den nærmeste familie, at finde på Rådhusparkeringspladsen (i Horsens, red.) fra kl. 9 til kl. 16, godt udstyret med masser af fund (læs: fantastiske ting, som vi ikke længere har plads til i vores alt for små huse!), samt et småt men godt udvalg af mine hjemmegjorte ting (Lidt sten, bogmærker, sanse- og nulreposer samt et par billeder eller 3).

Håber at se dig til min første offentlige fremvisning af Brilletings små kreative finurligheder, samt masser af andet godt som du slet ikke kan leve uden!!  (Hmmm, jeg skulle vist have været sælger i stedet for dagplejer?!)



Altså! Hvis det nu skulle ske at himmel og jord står i ét (læs: det pisseregner!), så er vi simpelthen så vatnissede (/-pikkede!) at vi ikke tør! (Jeg er SÅ sød, og lavet af sukker, så jeg smelter i regnen! SÅ véd I det!!)
I så fald kommer vi ikke, og I må vente med at købe vores genbrugsguld til næste år, hvor vi vender frygteligt tilbage!

15. aug. 2010

Sommerferie-afstressnings-krea-syssel. Eller: hvis du er kørt lidt død i den bog du er ved at læse, så lav dog et bogmærke!

Da jeg her i ferien nød et par dage nord for fjorden i mine forældres hus,
manglede jeg i dén grad en syssel som var passende.
Der var ALT for varmt til at hækle (svedigt hækletøj - adder!), jeg var endnu ikke kommer igang med sten-uglerne og kunne ikke helt finde ud af hvad jeg skulle male, hvis jeg skulle finde akvarellen frem.
Jeg gav mig derfor til at læse - "Hypnotisøren" (en efter min mening desværre lidt skuffende krimi-ting) - men kunne bare ikke holde mig igang i mere end en 10-minutters tid før jeg fald i søvn (ups!).
Til min store irritation havde jeg ikke noget ordentligt bogmærke - brugte en kleenex (ren!),
men den var hele tiden væk eller krøllet når jeg skulle lægge den i bogen igen. SÅ ... derfor startede jeg det, som endte med at være "Projekt Bogmærke".
Lå vågen i over 1 time den ene nat (øv,når man har ferie!)
for at hitte på snedige bogmærke-slogans, som var passende!
Her er resultatet:




Jeg tror der gemmer sig flere bogmærker inden i mig - der gemmer sig vist
i det hele taget en masse underlige ting - men vi må se om det bliver til
flere bogmærker.

Jeg besluttede mig for at jeg enormt gerne vil kunne dele ud af dem, men nænner
ikke helt at skille mig af med dem. Fandt til min store glæde ud af at man
snildt kunne farve-kopiere dem, for derefter at laminere og tilføje et lille fint
silkebånd øverst oppe, så det er nemt at finde i den spændende bog, man er
i gang med! :-)


Related Posts with Thumbnails