Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten malebog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten malebog. Vis alle opslag

15. apr. 2014

Påskeunderholdning til børnene!

... og male-/klippeglade voksne!

For SÅ er der påske-maleark under fanebladet: MALEBOG og klippark under fanebladet ... KLIPPEARK (hehe)!



Rigtig god fornøjelse!

26. mar. 2013

Påskeklippeark 2013 - farv selv!

Jeg er kommet i påskestemning og har igen i år lavet et påskeklippe og -maleark! Idag får I første version som I selv kan farvelægge, og senere følger min farvelagte version. Lige til at klippe ud og sætte op!




Du finder klippearket HÉR! Hvis du planlægger at hænge tegningerne op efter udklip kan jeg varmt anbefale at du printer på hvidt karton!

Rigtig glædelig påskeferie lige om lidt! :-)

Sidste års klippeark kan naturligvis stadig bruges, og  hvis du ikke allerede har hentet dem, så findes de lige HÉR og HÉR!

6. dec. 2012

Altså - JAAAAAH!

Utroligt som ting kan vende, og gå fra at være øv til at være totalt WOW! Sådan er min dag lidt idag! Hør bare hér:


  • Min halsbetændelse er (ENDELIG) på retur, og jeg kan raskmelde mig til i morgen! Jeg SAVNER mine skønne dagplejeunger, og glæder mig til at julehygge med dem og deres forældre i morgen eftermiddag!
  • Skønne, søde og enormt dygtige Emilie - min "partner in crime" - er blevet færdig med sin del af vores bog (altså, dén som Emilie har skrevet, og jeg har fået lov (!) til at lave tegninger til!)! Jeg har haft fornøjelsen af at læse den igennem inden den røg til forlaget igår, og hvis du er dansklærer på mellemtrinnet kan du godt begynde at glæde dig til Emilies TONSVIS af geniale tilgange til grammatikindlæring! (Tillykke med endt knokling, dejlige Emilie!!)
  • Jeg har nu 500 ... ja, du læste rigtigt: 500 læsere! Hele 500 mennesker som - på ét eller andet tidspunkt - har tænkt, at de havde lyst til at læse med på hvad jeg skrev! Det er FOR VILDT! Jeg har derfor planlagt et bloglotteri, som slutter engang i januar ... men da jeg ikke har fået fingre i præmien endnu, så må I jo vente ...
  • ... EJ, pjat! Jeg laver da bare et andet bloglotteri mens vi venter på præmien! Skal vi ikke sige at jeg starter et JULE-bloglotteri op hér i weekenden?!! Hæng på, så kommer der mere info på lørdag!!
  • Jeg fylder idag varer i blogshoppen, så nu kan du endelig se hele min jule-kollektion 2012! ;-)
  • Og de næste dage kommer der et par farvestrålende indlæg med skønheder som jeg købte på sidste weekends julemarkeder!
  • Og så blev jeg SÅ glad da jeg faldt over nogle nisser, som jeg har tegnet sidst jeg var på Livsstilscenteret - det kunne måske være at de snart kommer på bloggen som maleark! De dejlige børn derude skal da ha' noget at få ventetiden op til jul til at gå med! ;-)

HA' EN LÆKKER DAG!

15. mar. 2012

Påskeklippeark #1

Jeg har hygget mig med at lave et påske-klippeark!
Der kommer hele 2 udgaver af klippearket - 1 med farver, og 1 man selv kan farvelægge (måske sammen med husets yngste?!).

Jeg vil anbefale at man printer på hvidt karton, så man kan lime billederne sammen, og hænge dem op - enten på en gren med friske knopper eller som et langt ophæng.

Hjerterne kan man bruge til at lime på harene og kyllingerne, eller man kan sætte dem fast med 'elefantsnot' på ting (eller folk) der hvor der mangler lidt påskestemning!

Idag får I udgaven uden farver, og i morgen får I en udgave med farver - lige til at printe, klippe & klistre. Lidt for enhver smag! :-)

Du finder link til klippearket lige HÉR
Rigtig god påske-fornøjelse!

♥

6. mar. 2012

Malbogen!

Nye læsere ved det måske ikke og 'gamle' læsere ved det sikkert godt, men har måske glemt det!??



Jeg er af og til 'gæsteillustrator' på den tyske/internationale blog "Malbogen", som er en blog hvor illustratorer fra hele verden (dog mest fra Tyskland og sådan) lægger tegninger ind som børn og barnlige shjæle kan printe ud og farvelægge. Jeg er i rigtig fint selskab og er meget smigret over at de har lyst til at vise mine streger, for der er virkelig enormt mange superfantastiske tegninger!
... og fik jeg lige sagt at de var gratis!??

Igår blev endnu en af mine tegninger publiceret. Denne gang en lille (eller faktisk temmelig stor af sin alder!) påskehare med gulerod og påskeægs-mønstrede underbukser!

Dermed ingen undskyldning for at finde farver og/eller tuscher frem og komme i påskestemning!

Glædelig farvning!

8. dec. 2011

Før-jule-børneunderholdning!

I anledning af travlhed, jul og en masse efter-markeds-ordrer så smider jeg lige en lille genudsendelse.
Jeg har jo fået rasende mange læsere siden sidste december, så mon ikke der er et par stykker af jer der læser med, som ikke har set mine julekreationer fra sidste år.

Sidste jul lavede jeg en malebogs-julekalender, som der sikkert er nogle forældre - til julespændte, rastløse børn - der godt kan bruge!


Rigtig glædelig torsdag! ♥


26. nov. 2011

Kalendertal - til mine dejlige læsere!

For et stykke tid siden blev jeg inspireret/opfordret til at lave tal, som man kunne sætte på kalendergaver: Meget gerne som man selv kunne farvelægge!

Derfor fik jeg tegnet disse tal, men af én eller anden grund (måske fordi der kom et julemarked i vejen?!) gik mit projekt lidt i glemmebogen!

De første 6 af mine kalender-tal!


Igår fandt jeg så tegningerne igen, fik dem finpudset og har nu smidt dem i 3 forskellige PDF'er: LILLE (med alle tal på et A4 ark), MELLEM (med alle tal på 2 A4 ark) og STOR (med alle tal på 4 A4 ark).

Jeg har valgt at arkene skal være til fri afbenyttelse, og håber at I - trods det fremskredne tidspunkt - kan nå/finde på at bruge dem til ét eller andet! Og jeg vil rigtig gerne se bud på brugen af tallene, så jeg kan smide inspirationen videre!

Du finder PDF'erne lige her:





Og husk nu:

Verden bliver et MEGET smukkere sted når vi tilføjer den lidt farve!

13. jul. 2011

Havfrue!

Her i sommerferie-regnvejret kan man vel ikke få gratis underholdning nok til ungerne?! Og har du allerede printet og farvelagt ALLE mine illustrationer under fanebladet "Malebog", så kan du jo passende hente min nyeste tegning på MALBOGEN!


Der er også et par andre af mine tegninger  PLUS læssevis af andre fantastiske illustrationer fra børnebogsillustratorer fra andre lande!

Sommeren behøver ikke at være kedelig bare fordi vejret er det!

20. maj 2011

I fint selskab!

Hvis jeg selv skal sige det, så er der altså ét eller andet fedt ved at stå lige over Joel Henriques (ham med "Made by Joel") på en liste ... og det gør jeg altså nu!!

Jeg har nemlig fået lov til at bidrage med tegninger til den tyske/internationale malebogs-blog som hedder "Malbogen"! Hér er der illustrationer fra en helt masse superdygtige børnebogsillustratorer, og nu også Jane Agesen fra Danmark, som godtnok ikke har illustreret nogle børnebøger endnu, men det kommer måske en dag!

De første 2 af mine tegninger der er blevet offentliggjort er elefanten og papegøjen, som for ganske nyligt lå til fri afbenyttelse for børn (i alle aldre) på Fyns Fedeste Forårsmarked i Børnezonen, og nu har muligheden for farvelægning så bredt sig. Synes simpelthen det var en skam at de ikke kom længere, når jeg så hvor stor begejstring de vakte på markedet!

Judith, som er ansvarlig for siden, vil gerne have flere af mine illustrationer til siden, så der kommer nok mere!
Indtil da, så behøver I aldrig mere at investere i malebøger til ungerne (eller jer selv) for - ER DU RÅDDEN - hvor er der bare rigtig mange top-lækre umalede billeder på den side, lige klar til at blive smurt ind i farver!!!

Ha' en superfed fredagsaften, Blogland!
Kram fra en ret stolt Brilleting

30. jan. 2011

Nu går det da helt i fisk!!

På den FEDE måde, altså! Jeg har gang i et lille fiske-projekt - eller flere faktisk - som fik mig til at kaste mig ud i en god gang 'proces' igår. Jeg tegnede 12 stk. cirkler, og dem skulle jeg så trylle om til fisk!

Hér er resultatet:


Processen gik ud på at arbejde med fyld/mønstre som 'pynt' på mine fisk, og jeg synes selv det er blevet et temmelig vellykket resultat. Det er bestemt langt fra alle fiskene jeg vil arbejde videre med, men nu er jeg kommet nærmere en idé om hvad jeg synes der virker og hvad der ikke gør.

For at mine tegne-anstrengelser ikke har været helt forgæves, vil jeg da lige dele dem med jer - så er der maleark til ungerne eller måske dig selv?! :-) Jeg påstår jo gentagne gange at sådan en gang farvelægning kan redde de fleste dage!!

Link til maleark er lige HÈR!

Superskøn solbeskinnet søndag til HELE blogland fra Brilleland! :-p

31. dec. 2010

Nytårs-malebogs-indlæg og godt nytår, Blogland!

Også lige en lille nytårshilsen fra mig, til jer - venner, læsere, blog-kontakter og hvem der ellers måtte kigge med.

I dagens anledning har jeg - med hjælp fra min fantastiske nye tegneplade - fabrikeret dette nytårs-maleark til jer!



PDF'en til print ligger lige HER!

Mange tak for jeres måde at byde mig velkommen på, her i Blogland, for de mange søde beskeder og den fantastiske videns-deling og kommunikation der har været, siden jeg startede hér i august!
Glæder mig allerede til at se hvad 2011 byder på her på bloggen (der er allerede en del gode ting oppe min mine ærmer, kan jeg godt afsløre!!)

23. dec. 2010

Julekalender-fernisering & Glædelig jul herfra!

Inden jeg går på blog-juleferie, vil jeg lige dele mine julekalender-tegninger med de af jer, som ikke har haft tid til at gå ind og kigge hver dag - der har og også været ret meget at følge med i her i blogland, så I er helt og aldeles undskyldt! ;-)







Og så vil jeg benytte lejligheden til at ønske alle en rigtig glædelig jul! Håber at også de, som ikke kan nå deres ønskede destination pga. naturens luner, også kan finde lidt julestemning frem!

HUSK, at alle tegningerne kan hentes og printes i min julekalender lige hér! Så kan du sætte børnene til at farvelægge, og VUPTI, så er de underholdt i nogle af de mange, lange timer inden juleaften!!

21. dec. 2010

Nye sider!

Brugte lige lidt tid idag på at lave et nemt og tilgængeligt system for de af mine læsere, som måtte have lyst til at finde hurtigt frem til malebogs-ark, klippe-ark & DIY'er!

Og så kan jeg da anbefale at man printer malebogs-ark eller klippe-ark, så de mindre børn og unge mennesker kan aktiveres i feriedagene. Der skulle gerne være lidt for enhver smag.
Nu er det i hvert fald nemt at finde rundt i de gratis glæder her i bloggen.

Og HUSK, at der også ligger gavemærker, hvis du stadig mangler sådan nogle i 11. time!

11. dec. 2010

Den kreative pakkekalender ...

Idag var det så min tur til at pakke gave op ... jeg har ventet på posten hele ugen, men desværre er der IKKE kommet nogen pakke til mig. :-(
Jeg kan mærke at jeg faktisk er noget skuffet - nok mest fordi jeg selv synes at jeg lagde tanke og kærlighed i den gave jeg sendte for snart ½ måned siden, men sådan er det nu engang.


På trods af manglende gave vil jeg SÅ gerne takke Karina for sit helt utroligt store arbejde med at få det hele til at 'klappe'. Det er bare den bedste idé, og jeg kan sagtens se lignende change-aways i blogland for mig i fremtiden - det behøver vel ikke være jul for at man får gaver, vel ;-)


Og lad mig så lige benytte lejligheden til at gøre lidt (mere) reklame for min Malebogs-Julekalender, hvor jeg så småt har vovet mig ud i tegninger til større børn/voksne (og så forsøger jeg lige at glemme at jeg ikke har tegnet til de næste 13 dage og vist hellere må komme i sving!!)


Ha' en rigtig lækker dag i blogland!! :-)


... og husk min Advents Give Away i morgen - der brygges på en GENIAL gave til d. 4 søndag i advent, eftersom vi har rundet de 40 deltagende!! KOM og vær med!!


UPDATE: Jeg har fået besked om at pakken så småt er på vej, og lover at poste indlæg så snart den dukker op!! :-D Oh, glæde! Oh, fryd!! (og bonus er at jeg må åbne den lige så snart den kommer!!!)

17. nov. 2010

Brilletings malebogs-julekalender!


Velkommen til
Brilletings Julekalender!

 Bag hvert af tallene findes et link til dagens tegning.
Linket aktiveres den pågældende dag.



1            2           3           4 


 5           6         7         8           9



10       11       12       13        14 




15        16       17       18       19



20       21       22       23       24


Rigtig glædelig jule-male-fornøjelse!!



Forslag til aktiviteter ifb. med farvelægning af tegningerne sammen med børn - kvalitetstid når det er bedst:

  • snak om hvad nissen hedder og hvorfor (find gerne på et rigtig fjollet nisse-navn)
  • fortæl en lille historie om nissen på tegningen, eller få større børn til at finde på en historie om nissen
  • hvordan holder nissen jul
  • hvad ønsker den sig i gave
(Har du flere gode idéer til aktiviteter når man farvelægger med børn, så modtages de med kyshånd!)

13. nov. 2010

Oh, at være en blæksprutte!!

Hmmm, måske blæksprutten bliver mit nye yndlings-dyr! Tænk sig alle de ting man kunne få 'fra hånden' hvis man havde 8!!!

Jeg vil nu gå i mit nye, skønne krea-rum og klippe i mit Spoonflowerstof - mere senere - men syntes lige at Hr. Blæksprutte fortjener en Frue, så han ikke bliver ensom!


11. nov. 2010

Juleforberedelser for alvor i gang.

Mange tak for jeres kommentarer til min opinionsmåling af, hvad I synes der skal ske her på bloggen i december.
Jeg er jo sådan set blevet godt bekræftet i, at mine idéer var acceptable, så jeg har gjort klar til både julekalender og Give Away.

Julekalenderen kommer til at bestå af 24 tegninger. Jeg laver én side med 24 tal (lægger selve siden ind én af de nærmeste dage) og hver dag tilføjer jeg et link til dagens tal - man kan altså derfor ikke åbne tegning nr. 15 d. 10. december!

Det er muligt at der kommer lidt tekst med til billederne, men kan ikke love nogen fortløbende historie, da jeg allerde har lidt (hemmelig, naturligvis) idé om, hvad tegningerne skal forestille.

Til de, der ikke har hørt om min fortløbende malebog, og idéen bag, kan jeg fortælle at jeg har besluttet mig for at lægge maleark ind, som både børn og voksne kan hygge sig med at farvelægge, fordi jeg selv ELSKER at male og farvelægge. Tanken om at man kan tage noget sort/hvidt og en pakke farver/en æske akvarel/tusser kan få så meget liv og glæde frem - det er sgu da intet mindre end fantastisk!! Dét vil jeg gerne dele med jer, så I ligesom mig kan få lov til at lege med farver, og blive glade!!

Jeg har lavet dette billede, som I meget gerne må lægge på jeres blog, og linke til kalenderen, når jeg får den lagt på (eller måske i første omgang linke til dette indlæg) - det vil jeg blive superglad for!!



Advents Give Away'en bliver én samlet lodtrækning - jeg trækker hver søndag fra 1 stor pulje, hvor man får 1 lod pr. deltager, men tilgengæld er med i alle 4 lodtrækninger. Hvis man vinder, er man dog ikke med mere.
Man kan lige straks tilmelde sig - jeg laver et Give Away indlæg - men kan også tilmelde sig i løbet af december - så går man jo desværre bare glip af en trækning eller 2.

Gevinsterne er, som jeg allerede har løftet sløret for, nogle af de tegninger jeg har lavet som maleark - nu bare i min originale, unikke og farvelagte udgave!

Jeg har lavet dette link til Give Away'en. Det må man også meget gerne bruge, og linke når jeg opretter indlæg eller linke til dette. Det giver dog ikke ekstra vinderchancer - kun en meget glad Brilleting, der måske kunne finde på at smide lidt ekstra i gaveposen den sidste søndag, hvis der er rigtig mange deltagere! :-)




8. nov. 2010

Malebogs-indslag midt i al juleriet.

Jeg juler, og juler og juler ... og laver hemmeligheder, og udtænker gave- og madplaner ... og glæder mig, som så mange andre her i blogland til at det for alvor bliver jul, og vi kan tillade os at SKRÅLE med på julesangene, uden at familie og venner rynker på næsen og minder os om at det faktisk bare er november.

Jeg har jo lovet at der kommer mere juleri her på bloggen, men idag vil jeg dele en lidt sjov og hyggelig tegning med jer, som I selv kan hygge jer med at farvelægge, give den til ungerne når I har brug for lidt ro eller bare kigge på den, hvis det er det I har lyst til, søde læsere.

Tegningen udsprang af min mors kommentar om at jeg da osse tegnede ugler hele tiden ... og det synes jeg ikke kunne være rigtigt (eller burde, om du vil), så jeg tegnede denne:


 Malearket findes hér! Hyg jer monster-meget med farvelægningen!

27. okt. 2010

Leger med stoffer!

Jeg har slet ikke haft tid til at blogge de sidste par dage. Jeg har brugt store dele af den tid jeg ellers ville have brugt hér på at lege med tekstildesign.
PÅ websiden Spoonflower kan man designe sine egne tekstilmønstre og derefter bestille det selv.


Jeg går og venter, og venter ... og venter på at mit første vellykkede design skal dumpe ind af brevsprækken, og NU må det altså gerne snart komme!


Jeg har indtil videre fået lavet et par designs som jeg synes er lækre, men har dog kun bestilt det ene. Jeg er nemlig lidt spændt på om der løber en pokkers masse told og afgifter oveni den, ellers ok, pris på ca. 12$ for 54x45cm. bomuldsstof.
Hvis det viser sig at være 'affordable' så kan I godt regne med at jeg går AMOK i at designe og shoppe hos Spoonflower, for det er altså bare genialt!!

Skulle du have lyst til at se hvad jeg roder med
derinde, kan du søge efter Brilleting, så kan du se mine
 få, men - hvis jeg selv skal sige det - ganske vellykkede designs.Den opmærksomme læser vil genkende mine billeder i
disse designs fra denne blog ... bare med farver!


Og a propos farver, så skal jeg da lige dele et maleark med jer. Jeg har i en lang periode nydt at tegne huse, og dagens tegneark er derfor et højt ét af slagsen!
Hyg jer monstermeget med at farvelægge
dette højhus!


Related Posts with Thumbnails