Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børn. Vis alle opslag

26. okt. 2014

Hyggelig uhygge til børn og barnlige sjæle - fra mig til dig!

Jeg er helt og aldeles røget med på Halloween-bølgen, 
og har i den forbindelse lavet to maleark til lejligheden!


De findes øverst på siden under fanebladet "Maleark",
hvor de gratis kan hentes og printes.

Rigtig dejlig hyggelig 
og uhyggelig Halloween derude! ;-)

21. jul. 2013

Skal du med på marked!??

Nu skal I bare høre, allesammen!

2hand-universet - en skøn webside for mødre - arrangerer i september et BRAG af et marked i Sønderbro Kulturhus i Horsens!
Der står ALT man har brug for at vide på denne Facebookside, men jeg fortæller lige lidt af det jeg synes er vigtigst hér!

Slaraffenland i Horsens
Lørdag d. 14. september 10-16
Søndag d. 15. september 10-15

Hér kan man (for 250,- kr. 3x3m. stand eller for 300,- 3x4m. stand for hele weekenden (inden for hvilken man helt selv kan indrette sig som man ønsker)) leje en bod til salg af alt fra hjemmelavet til brugte ting til børn og deres mødre! (... og så er der mindre stande til 150,- i Sal B til salg af brugt legetøj!)

Udover de mange stande er der også større firmaer, der kommer og sælger deres lækre varer (heriblandt Danefæ, Freds World og Little Juno), der er modeshow, stort legeland for børn, trylleshow, børnefotograferings-stand, infostande om bl.a. Mødrehjælpen, brug af slynger, Foreningen Forældre og Fødsel, Husmoderen.dk og meget mere!!

OG så er det ganske gratis at komme ind som besøgende!!

Jeg har hørt at der stadig er nogle ledige stande, men kontakt hurtigst muligt 2hand hvis du er interesseret! Jeg personligt synes det kunne være überfedt med masser af bloggere til markedet - ikke mindst for at kunne netværke en helt masse!!

Brilleting kommer - som du nok har opfanget ;-) - og jeg håber at der kommer MANGE flere kreative stande!!
Ses vi!??

P.s.: Jeg var selv med ved sidste arrangement i foråret! Hér var det allerførste gang Slaraffenland blev afholdt, og stemningen var supergod. Jeg fik solgt ok, men tænker at det hjælper hvis der kommer store mængder af lækre hjemmelavede varer, så kunderne ikke kun har lyst til at købe hos de store firmaer og hos de stande der kun sælger 2.hand varer!! Så igen - kom og støt op med dine lækre hjemmegjorte ting, og ikke mindst - kom og få en ultrahyggelig weekend!!

24. jun. 2013

Så skete det vist alligevel!

Instagram har for en stund vundet over min blog! Jeg satser bestemt ikke på at det skal være permanent, særligt fordi jeg stadig har spændende blogindlæg på 'tungen', men til de små hyggelige ting lige nu passer Instagrams øjeblikkelighed (!) rigtig godt!

Hvis du ikke allerede følger mig dér, og savner at se hvad jeg render og laver så er du mere end velkommen. Mit brugernavn er (SURPRISE): brilleting!

4. jun. 2013

Sådan en forældre - del 2!

Igår var jeg til møde på Davids skole! Det var fantastisk!

Fra at være sådan en forældre der var bekymret, bange på mit barns vegne og pessimistisk er jeg nu sådan en RIGTIG STOLT forældre, der lige har fået at vide hvor godt han klarer det - ældstebarnet!

Han er rykket helt vildt meget siden han startede i 00. klasse i starten af maj, og min frygt for at han i værste fald skulle tilbage til børnehaven er gjort til skamme! Vist er der stadig noget at arbejde på, men han har overrasket på så mange punkter at der ikke længere er grund til den vilde bekymring!

Han er fantastisk, den (lille!) store fyr, og jeg kan næsten ikke være i min krop af bare stolthed!!!

13. maj 2013

Ugens App - nu med tema!

I denne og de næste 2 uger er temaet for "Ugens App" broderi! Som udgangspunkt korssting, men de udvalgte apps kan også sagtens bruges til andre typer broderi og design af f.eks. HAMA-perlemønstre.

Jeg starter i den lette ende, og kan godt allerede nu afsløre at min klare favorit blandt de 3 apps er den, jeg sidst skriver om! Det betyder bestemt IKKE at de andre er dårlige, men bare at jeg godt ved hvad jeg ville foretrække, så kast jer endelig ud i de 2 første også! Man må aldrig gå ned på apps! (eller hvordan det nu var med den sang!! Hehe!)
Denne uges app hedder
og findes i en lite-version, så man kan teste den,
 før man beslutter sig til at kaste penge efter den! 
Det kan jeg altid godt lide! :-)

Denne app kan både bruges af broderiinteresserede børn og ditto voksne, da den både indeholder en legedel og en designdel.
Legedelen går i al sin enkelhed ud på at man skal udfylde felterne på broderi'stoffet' med de rigtige sting i de rigtige farver - lidt "paint-by-numbers"-agtigt. En rigtig god måde at blive introduceret til broderi på, og også en god måde at lære at læse en broderiopskrift på for børn eller helt nybegyndere! Der er ialt 20 forskellige 'match'-mønstre at gå i krig med, og de er faktisk meget søde og sjove! Meget tiltalende for børn, tænker jeg!


I designdelen kan man så tegne sit eget mønster. Der er ialt 82 forskellige farvenuancer at designe med, men desværre kun 24x30 tern at tegne på, hvilket naturligvis begrænser størrelsen af ens design.


Til gengæld er det meget brugervenligt, og man kan nemt rette fejl, skifte mellem ialt 7 forskellige stingtyper PLUS dele sit fine design på Facebook, Twitter eller sende det som mail til sine venner! ;-)


Jeg synes faktisk at det er en meget sjov måde at lave en broderi-app på, og den har helt klart mange fordele! Håber at den kan sætte gang i nogle sjove/anderledes designs derude i Blogland!

Og så lover jeg ellers at jeg i næste uge har leget lidt med Ugens App og har et par godter i ærmet! :-) Glæd jer!

4. apr. 2013

Sådan en forældre!

Én af den slags jeg selv har mødt så mange gange i mine jobs som lærer og dagplejer! Dén slags forældre som slås, kæmper og regerer for at få deres vilje! For at få dét som de ønsker for deres allerkæreste!

Sådan én har jeg været i næsten 1 år, hvor jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne! Prøvet at få ældstedrengen til at blive i børnehaven 1 år mere, så han havde mulighed for at indhente den manglende modenhed (med alt hvad det indebærer)!

MEN jeg tabte desværre kampen! :-/

Nu skal jeg så være én af de forældre som insisterende bliver ved med at rende efter de ansatte og holde dem op på deres løfte - at de vil give min søn de allerbedste muligheder for at fungere i dét, som jeg ikke lige nu tror på at han kan leve op til!

Håber at jeg er én af den slags forældre der er bekymret uden grund!!

27. mar. 2013

Ugens App!

I denne uge vil jeg gerne anbefale en rigtig lækker app til børn i "klar-parat-skolestart"-alderen!

App'en hedder
og går i al sin enkelhed ud på at barnet
 øver sig i at skrive bogstaver (både store og små), tal, former og enkle ord!
 Det er der så mange apps der kan, tænker du måske?!
 MEN denne udmærker sig, efter min mening, på mange måder!


Først og fremmest er app'en på engelsk, MEN indeholder en helt igennem GENIAL funktion der gør at man simpelthen kan gå ind og indtale alle ord selv på det ønskede sprog! Supersmart hvis man f.eks. har 2-sprogede børn/elever!

Og udover at kunne indtale på sit eget sprog kan man sgu (!) også selv tilføje æ, ø, å (eller hvilke andre bogstaver man nu måtte bruge udover a-z) OG nye ord og billeder (f.eks. billeder af egen familie eller ting fra eget hjem)! WOW!

Dernæst viser app'en skriveretningen (som stemmer helt overens med den de danske børn lærer i skolen!) mens man skriver bogstaver/tal, og man skal skrive indenfor linjerne, ellers skal man starte forfra med det pågældende form.

Når man skriver ord kan man - efter man har skrevet ordet - se sine egne bogstaver under billedet af ordet.

Vi har herhjemme både skrevet med finger og øvet 'rigtig' skrivning med stylus! Og begge dele fungerer godt!

Og sidst, men ikke mindst, synes mine unger at det er SÅ sjovt at det er mig, der har indtalt lyden!

Jeg er vildt begejstret for denne app - hvis du kulle være i tvivl - og vil varmt anbefale den til alle førskolebørn og børn i de første klasser i skolen!

21. mar. 2013

Ugens App!

Denne uges app er helt ny for mig! Jeg hentede den i forgårs og vi er faktisk stadig i test-fasen herhjemme!

App'en hedder
og er en slags konkurrence mellem et eller flere børn 
om at klare morgenrutinerne så gnidningsfrit som muligt!

Grunden til at jeg fortæller om den allerede inden jeg selv har nået at lære den helt at kende er, at jeg mener at den har et super potentiale som ALLE fortjener at høre om! For min klare fornemmelse er at der er andre familier som min, der HVER morgen kæmper en kamp for at få de kære små til at makke ret når de skal igennem morgenmad, tandbørstning, påklædning og lignende!

Hvis det lyder bare lidt genkendeligt, så vil jeg på det varmeste anbefale denne app! Man kan oprette én eller flere profiler, som man kan bruge hver for sig (desværre ikke samtidig, så det kræver flere enheder, hvis bror og søster skal kæmpe mod hinanden - øv!) og så vælge hvilke discipliner de skal igennem og i hvilken rækkefølge!

Opgaverne/disciplinerne (som nemt kan vælges til og fra) er: toilet, tage tøj på, morgenmad, børste tænder, vaskes, tage creme på, vaske hænder, rede hår, rede seng, pakke skoletaske!

Billedet er lånt hér!

Ekstra bonus for både dig og børnene er, at man kan (hvis man vil) vælge præmie* for gennemførte dage (fra 1-30 dage)! Så er der ekstra incitament til at komme i gang og gøre sig umage! ;-)
Sød og sjov grafik gør app'en lækker at bruge, og der er naturtro baggrundslyde til de forskellige discipliner. Og så skulle den efter sigende også køre rigtig godt på iPhone eller iPod Touch!

App'en koster KUN 13,- kr. hvilket - efter min mening - er rigtig billigt for søde og medgørlige børn!! Og så er den på dansk (og oveni købet produceret i Danmark)! Bonus! :-)

Minus er, som sagt, at man skal have flere enheder for at kunne køre den sideløbende for flere børn - alternativt overvejer jeg at børnene skiftes til at have 'sin' dag med app'en, og håbe på at den anden følger med! Og så er det (endnu) ikke muligt at oprette sine egne discipliner, hvilket efter min mening kunne være rigtig fedt!

* På app'ens hjemmeside foreslår skaberne at præmierne f.eks. kunne være følgende:

–En tur i skoven
–En overraskelse i madpakken
–Morgenmad på sengen
–Blive i nattøj en hel dag
–Besøge mormor
–En stafet

15. mar. 2013

Ugens App!

I denne uge er ugens app til de yngste! Begge mine drenge, på hhv. 3 og 5 har længe været vilde med
- en sjov og sød lille app om hygiejne! Vi faldt over den ved et tilfælde, og jeg var nem at lokke til at investere i tilføjelserne, da det jo var en oplagt indgang til snak og læring omkring emner som bad, håndvask og toiletbesøg!

Bonus er, at man kan afprøve Lite-versionen gratis, og derudfra beslutte om man har lyst til at udvidde spillet med yderligere 2 baner. For mit vedkommende var det som sagt nemt, og jeg synes at man får masser af underholdning for pengene, hvis man vælger at købe den fulde version.

Appen indeholder både vask af beskidt tøj - uden løftede pegefingre over at være møgbeskidt - bad med hårvask, sæbe, bobler, frisering, tandbørstning, håndvask og negleklipning plus læssevis af andre hverdagssituationer. Man kan vælge mellem en drenge- eller en pigehovedperson. Animationerne er simple men alligevel helt vildt søde og charmerende, og letgenkendelige. De taler engelsk, men der bruges kun få ord, og den kan sagtens forstås af danske børn. Og ellers kan man jo som forældre lige forklare hvad der bliver sagt!

Eneste minusser er at personerne i spillet smider toiletpapiret i en spand i stedet for i WC'et og så kan man godt blive liiiidt træt af baggrundsmusikken som kører i loop (sidstnævnte kan man jo heldigvis slukke for!)!

Men alt i alt en lækker app, som de yngste nok skal få det sjovt med ... og endda risikere at lære noget om at børste tænder, vaske hænder og sidde på WC! ;-)

27. feb. 2013

Ugens App!

Ugens app er for børn! Faktisk var det én af de allerførste apps jeg fandt til David og Adam, og både de og jeg elskede den fra allerførste minut!

Appen hedder
og indeholder en masse sjove læringsopgaver til børn fra 2-3 år og nogle år frem. 

Appen har den lækreste grafik som er understøttet af skøn og rolig musik, de sødeste bille-stemmer og sjove lyde!

Opgaverne handler både om matematik, bogstaver, reaktionsevne, finmotorik og farvekendskab, og der er god variation i opgaverne.

Som en ekstra bonus er spillet oversat til dansk!

Billedet er lånt fra iTunes.

App'en koster 19,- kr. og efter min mening er de godt givet ud. Der er mange timers leg og læring i denne fantastiske app!

En lille demo af spillet fra DailyAppShow!

Siden vi i sin tid investerede i Bugs and Buttons er der kommet yderligere 2 Bugs-apps til: 
 &
De minder meget om den første, men har masser af nye, skønne læringsspil og også hér er der kælet for den æstetiske oplevelse. Disse kan også varmt anbefales når man trænger til noget nyt! :-)

20. feb. 2013

Ugens App!

Jeg ELSKER min iPad, og jeg ELSKER at rode rundt i iTunes og Appstore for at finde de allerbedste apps! I al beskedenhed er jeg ret så god til at finde de lækre apps, og når jeg nu alligevel sidder og bruger min kostbare tid på det, så kan jeg da lige så godt dele mine fund med jer! 

Derfor indfører jeg - fra NU af - ugens app! Mine anbefalinger og anmeldelser af mine alleryndlingsapps! Der vil være lidt både til børn og voksne og der vil både være gratis- og betalingsapps!

Jeg bliver til gengæld ikke betalt for reklamen for de forskellige apps - jeg kan simpelthen bare ikke lade være med at synes noget ... højt! ;-)


Den første app, jeg vil præsentere jer for, er en sjov lille tegneapp, som hedder:
Den koster lidt at hente, og der er en smule tillægsbetaling, men det er, efter min mening, ikke nødvendigt at betale for de ekstra dimser. Man kan i hvert fald godt undvære! 

En lille "før-påske-kylling", som jeg kreerede på et lille kvarters tid i morges!
Hurtigt, sjovt og nemt! :-) (bonus, bonus, bonus!!!)

Der er masser af muligheder for at bruge mønstre, der giver tegningerne et lækkert look, og de indbyggede stempler og stickers gør det nemt for børn (og voksne) at få lidt til at se ud af rigtig meget! 

Det er også muligt at tilføje nye farver til den oprindelige palet, og det er nemt at skifte mellem farver og værktøjer.

For børnene (og de barnlige voksne) er der en supersjov feature, hvor man kan lave talende monstre. Man klistrer bare mund og øjne på sin tegning, og VUPTI, så snakker den! En lille smule skræmmende og overraskende første gang, men et sjovt og anderledes 'twist' i en tegneapp!

Desuden har app'en en indbygget konkurrence, hvor man kan 'poste' sine tegninger. Det eneste man kan vinde er dog æren, men den er jo heller ikke at kimse af! ;-)

Eneste ting JEG mangler, er muligheden for at zoome (jeg har i hvert fald ikke været i stand til at finde den), for det er nogen gange liiiidt svært at styre hvor man sætter stregerne med sin finger/stylus!


Billedet er lånt fra iTunes!

Men alt i alt en lækker tegneapp, som KLART kan anbefales til både voksne og børn der elsker farver!

11. feb. 2013

Lege-kogebog

Indenfor de næste par dage ryger denne lege-kogebog i posten til hende, som har bestilt den! Den har efterhånden været længe undervejs, for jeg skulle liiiige regne ud hvordan jeg bedst lavede bogen! Den indeholder 'opskrift' (må IKKE bruges til at bage kager efter, da det IKKE er en rigtig opskrift!) på cupcakes, og skal bo i et legekøkken!



Tegningerne er - naturligvis - mine egne, og jeg håber rigtig meget at den lever op til modtagerens ønsker!

Der kommer helt sikkert lege-kogebøger og andre legebøger til salg, men hvornår, i hvilke formater og med hvilket indhold kan jeg ikke sige lige nu ... jeg ville bare lige vise jer frugten af mange timers arbejde og produktudvikling, som jeg ærligt talt er ret så stolt af!

14. jan. 2013

Mariehønen Evigglad - sangkuffert til dagplejebørnene.

Min julegave til dagplejebørnene var i år en sangkuffert med Mariehønen Evigglad. Jeg har før set noget lignende i børnehaven og på biblioteket, og syntes at det var en god måde at lege med musikken og historien på, som samtidig er nem at opbevare og også kan bruges i andre sammenhænge (både kuffert og dukker).


Kufferten er købt i Søstrene Grene, og derpå har jeg malet mariehønen med akrylmaling. Jeg har lamineret sangteksten, og syet små softies med Evigglad og Søren Snegl, samt et blad med knitre-effekt (2 stykker stof syet sammen med applikationssting omkring et stykke cellofan).

Jeg tænker at man sagtens kan lave noget tilsvarende til andre børnesange - eller måske lave en kuffert hvor indholdet kan skiftes ud efter årstid/tema/behov, så den passer til modtager(-gruppe). Det var et supersjovt projekt at lave, og jeg fornemmede at børnene blev glade for deres sangkuffert!


1. okt. 2012

Se lige ham hér!!

Sådan ser man ud når man er på vej i børnehave før ALLERFØRSTE gang! Og mindst lige så glad - omend lidt mere træt - ser man ud når man bliver hentet igen, hele 5½ time senere!!


Min dejlige Adam er nemlig tilsyneladende et naturtalent som børnehavebarn, og moderens hjertebanken og bekymring dagen igennem er på smukkeste vist gjort til skamme!

Hvor er jeg stolt og glad!

2. maj 2012

Sangbog - 2. udgave

For ret længe siden lavede jeg en sangbog til mine dagplejebørn. Den så Roses mor, og fik den dejlige idé at jeg kunne lave en sangbog til Rose.

Det gjorde jeg, og lille Rose blev rigtig glad for sin sangbog.
Jeg lavede på samme tidspunkt en ny udgave af sangbogen til dagplejebørnene med nye, friske tegninger. Desværre ligger  alle de glade tegninger nu og samler støv(!) på min harddisc, og det synes jeg faktisk er lidt synd. Derfor har jeg besluttet mig for at dele dem med jer.

Jeg har sorteret lidt i sangene, og lavet en samling af de mest almindelige. Du er naturligvis velkommen til selv at sortere videre, og kun bruge de sange du kender.

På forsiden kan du evt. tilføje navnet på dén som sangbogen skal tilhøre, og så folde siderne og lægge dem i A5 lommer. Og du kan også selv lave en indholdsfortegnelse på 1. side. Bind A5-lommerne sammen med farvestrålende gavebånd eller garn, og så har du en fin lille sangbog. Hvis du taper toppen af plasticlommerne sammen er den også utrolig holdbar ift. små pilfingre, savl og den slags! ;-)

Du kan downloade & printe sangbogen lige HÉR!

Rigtig god fornøjelse med sangbogen, og ha' en lækker onsdag!

26. mar. 2012

Dagplejepåskepynt!

Idag har vi lavet påskepynt i min dagpleje.
Hvert barn tegnede på et stort gult stykke karton (A4) og et lille stykke i "deres" farve. Herefter klippede jeg hhv. fugle/kyllinger ud af det gule og små æg ud af det farvede.
Så er de sat sammen så der under hver fugl hænger 4 små æg - 1 fra alle 4 børn i dagplejen.
Jeg synes faktisk - i al beskedenhed - at det er en superfed idé, og resultatet er da også ret æstetisk.
Og så er jeg top-stolt af ungerne, som fik lavet nogle skønne streger!

:-)

Glædelig mandag!


22. mar. 2012

Følelser for de yngste

Hvis du, som jeg, arbejder med børn under børnehavealderen eller har dine egne, så synes du måske - som jeg - at det kan være svært at få dem til at forstå det dér med følelser. Jeg blev derfor vildt glad og inspireret da jeg i weekenden så Art Attack på Disney Channel med mine børn.

Hér var nemlig et sjovt, nemt og ovenikøbet flot projekt, som kunne gøre snakken med de yngste om følelser lidt nemmere/let tilgængeligt.

Jeg gik derfor igang med saks, papir og farver, og fik et resultat som (selvom det er lidt skævt - som mig) er brugbart og endda så godt at jeg har lyst til at dele det med jer!

Du kan printe mit klippeark lige HÉR!


Mit klippeark er altså temmeligt meget inspireret af Art Attacks, men jeg har dog ændret lidt på ansigterne (jeg har valgt følelserne: glad, trist, vred/sur og ked af det/ulykkelig), og så har jeg (naturligvis) malet mit 'følelses-hjul' med akvarel i stedet for akrylmaling.

Skulle du selv have lyst til at kaste dig ud i at lave din egen 'følelses-cirkel' så er der her et link til Art Attack-siden med grundig vejledning og masser af billeder.

Rigtig god fornøjelse!



21. mar. 2012

LÆKKERT med SUPERFLOT på!

SE lige hvad posten kom med idag!!!

2 HELT vidunderlige pudebetræk, 1 hækleetui 
og en surprise, bestående af en frugtpose!
Er det ikke bare LÆKKERT!??

Forsider af puderne!


Bagsider af de smukke puder!


Hækleetuiet!!
SÅ fint med de søde dyretryk!

Godt med plads til mine hæklenåle og det nødvendige grej!

Og verdens sejeste frugtpose!!
... bagpå! Det lækreste retrostof!
  Søde Christina har indvilliget i at sy disse fine ting for mig , og har brugt det fantastisk smukke stof jeg vandt hos Junette (som hun jo selv har designet!). Det er for mig essensen af Blogland - at vi kan SÅ meget forskelligt, og at alle som selv byder ind med noget også får tilbage i store mængder!

Jeg er - som det vist godt kan fornemmes - ovenud glad for mine fine nye ting. I denne uge har jeg ferie, så jeg glæder mig til at se hvad dagplejebørnene siger til de fantastiske puder, og så glæder jeg mig til at kunne finde mine hæklenåle (!) og ovenikøbet transportere dem med stil når jeg skal 'ud og være kreativ'!!
Og nu har jeg jeg så også fået min helt egen frugtpose - alle de andre i huset tilhører nemlig drengene eller dagplejebørnene ... men denneher er min! Måske den endda er for fin til frugt, og i stedet er opbevaring til mine farveblyanter eller andet?? Hmm - det må vist overvejes, men det vigtigste er at det er min, og at jeg bliver glad hver gang jeg ser på den!

:-)
TUSIND tak, dejlige Christina, fordi du tryllede med 
Junettes smukke stof, og fordi du lige kunne mærke
 hvad det var jeg ønskede mig!!


14. mar. 2012

Påskeharer & familiecafé!

Igår var jeg med mine børn og husbonden til 'familiecafé' i Davids børnehave. Det er et tilbagevendende arrangement (ca. hver 3. uge) hvor børn og deres forældre mødes, laver mad sammen og hygger!
Det er helt igennem genialt og ungerne ELSKER det! (ligesom undertegnede!♥)

Som noget ret nyt er vi begyndt at klippe-klistre med ungerne mens maden bliver færdig, og igår stod den på påskepynt. Der var imidlertid ikke nogen skabelon af en hare, så jeg blev lokket til at lave en. 

Her er resultatet - klippet, klistret og pyntet af én af børnehavebørnene: 

Glimmer kan altså ét og andet!! ;-)

Børn er jo som bekendt MEGET kreative, og der kom en del forskellige udgaver af haren.
Se for eksempel dette resultat af et (tæt) samarbejde mellem sønnike og 'moi':


Eller skønne Naomi, 4 år, som har lavet denne dejlige multifarvede har med masser af glimmer og fjer - ikke til at stå for:



Tusind tak til voksne og børn for en dejlig aften igår,
til de søde ansatte for gang på gang at møde op for at hygge med os 
- og til mændene for at stå i køkkenet, så vi andre havde ekstra god tid til at klippe-klistre! :-)



16. jan. 2012

Bukke Bruse softies

Jeg har - efter en del forespørgsler - besluttet mig for at lave softies med de 3 Bukke Bruse, og sætte dem til salg. 
Det har i noget tid været muligt at købe en PDF-fil med 'dukkerne' (så man kunne lave dem selv enten i stof eller pap), men noget siger mig at det nok kan være mere interessant at købe færdige softies, så de bliver sat til salg snarest.
Jeg venter med at gå i gang med produktionen til jeg har en fornemmelse for hvor stor interessen er, men kan allerede nu røbe at jeg har fri i næste uge, og der er det jo oplagt at hygge ved symaskinen!





Du kan imidlertid allerede nu sikre dig et sæt ved at sende en bestilling til mig på mail:

jane.agesen(snabela)gmail.com

Prisen for et sæt er 150,- kr. + porto

(NB: Billederne af dukkerne ovenfor er af min egen prototype. 
Dukkerne til salg vil komme til at indeholde bamsefyld, og afsluttes med håndsyet lukning!!)


Related Posts with Thumbnails