Short-cuts til mine sider:

3. okt. 2010

Legeværelset og en lille lynhurtig DIY!

Jeg blev overvældet i nat - af masser af gode idéer! Tænkte - mens jeg ikke kunne sove - at jeg da burde dele nogle af mine (ufatteligt mange) idéer med jer.
Som mor til 2 børn under 3 + dagplejer er legeværelset ét af de vigtigste rum i huset, hvorfor jeg også har brugt temmeligt meget tid på at få det til at 'virke'.
Prioriteterne for mig ift. legeværelsets indhold og udseende har været: æstetik, praktisk-hed, tilgængelighed, inspiration til leg og fantasi samt samhørighed med naturen! Wow - det lød sgu flot, hva'?!! Hehe! Ja, ord kan jeg masser af - I kan talk the talk, but can I walk the walk??
Det vil jeg lade alle jer som læser med være med til at vurdere.
Nu vil jeg i hvert fald præsentere jer for en sindsoprivende føljeton - inkluderet en DIY eller flere - som handler om hvad man kan gøre for, med ikke alt for mange midler, at gøre ungernes legeplads spændende og indbydende for såvel dem som os!

Idag handler så lidt om at tage det hele lidt oppefra og ned ... eller rettere - at starte med loftet! I mit hus har vi almindelige - lidt kedelige - trælofter, og vi har desforuden ikke fået fjernet rebene og skiftet ud med trælister i legerummet! Suk! MEN, det skulle da ikke slå mig af hesten da jeg lavede legeværelse!
Derfor tog jeg udgangspunkt i IKEA-solen, som vi satte op midt i rummet, og lavede skyer hele vejen rundt om.


Skyerne er lavet således:

  1. Find et stykke A4 eller A3 papir - helt hvidt - alt efter hvor stor skyen skal være.
  2. Tegn en sky på papiret og klip den ud eller klip i frihånd - store, bløde buer. Det er ganske nemt, når man har prøvet et par gange.
  3. Laminér papiret - mange lamineringsmaskiner kan godt tage A3.
  4. Klip rundt om skyen - ca. 1 cm. fra skyens kant.
  5. Sæt skyen op i loftet med klæbemasse/lærertyggegummi/elefantsnot!
Jeg blev vildt overrasket over hvilken fin effekt det gav, da jeg en dag smed mig på ryggen og kiggede op. Måske ser det lidt kedeligt ud på billederne, og måske havde det været fedt hvis loftet var blåt ... men alle disse hvis'er betyder heldigvis ingenting - for der er dejligt højt til loftet i mit legeværelse, ungerne (og jeg selv) elsker de fine skyer, og solen skinner - også selv om det regner udenfor!

1 kommentar:

  1. Smart, nemt og billigt....og samtidig et projekt, der er til at overse....det kan ikke være bedre. Smadder god idé!
    Kh Karen

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails