Short-cuts til mine sider:

24. jan. 2011

Se lige hvad jeg har vundet ...

... over de sidste par måneder!!

Jeg beklager at jeg ikke har fået opdateret mine give away gevinster (ja - i flertal!) fra engang i november til nu, men der skete bare for meget i december og her i januar har det hele handlet om sygdom, så bedre sent end aldrig!!
Det skal i hvert fald ikke være tvivl om at jeg er ovenud lykkelig for de mange fine ting der er dumpet ind af brevsprækken, og nu vil jeg gerne dele min begejstring med jer!!


Først vandt jeg disse 3 smukke stofhjerter hos "Demselv". Lækre farver og skønne perler - de gjorde sig godt på mit træ i stuen i julemåneden!

Dernæst vandt jeg denne hyggelige julebog hos "Stjernedrys" - fik desværre ikke læst så meget i den i december, som jeg i første omgang håbede, men den tager revanche næste år, for den ser faktisk rigtig dejlig ud!


Så vandt jeg disse 2 maskinbroderede (!) juletræer hos "Kys en frø" - jeg er simpelthen SÅ imponeret over at man kan lave noget så fint og lækkert på en symaskine. LÆKKER og anderledes julepynt!


 Hos "Pia Søegaard" vandt jeg disse 2 flotte, håndsyede julehjerter. De er bare rigtig søde!



Hos "Krudtuglens Mor" vandt jeg denne überlækre body til Adam fra firmaet Mykidoo.dk. Den er ekstra genial (udover at være sej!) fordi den kan gøres længere i kroppen! Nice!!



Denne rigtig skønne uro/svamperanke af retrotapeter vandt jeg hos "Fluesvampen". Jeg er kæmpe-glad for den, og nyder synet af den hver dag. Den er så også skyld i at Adam i en alder af lidt over 1 år kan sige "svampe". Håber ikke de undrer sig for meget over det i dagplejen?!! ;-)


Og sidst, men ikke mindst, har jeg lige idag opdaget at jeg har vundet en af "Pillowcaze"s skønne ugler!! Jamen, altså!! Hvor heldig har man lige lov til at være!??

Tusind tak, endnu engang til jer alle for de smukke ting I har udloddet og lavet! 

Lad mig lige i samme åndedrag sige, at jeg ikke har glemt at jeg har lovet jer en give away her hos mig, og det skal jo også fejres at jeg har rundet de 100 læsere (+ lidt til). Jeg er lige nu ved at brygge på hvad jeg vil give væk. Hvis nogle af jer ligger inde med en idé om hvad I kunne ha' lyst til at vinde, så sig endelig til - det kunne jo være at I havde bedre idéer end mig!! ;-)

Ha' alletiders dag!!

6 kommentarer:

  1. Du er da vist det man kalder en heldig kartoffel!! Sikke herligheder - lækkert. Det er altså bare så hyggeligt at modtage små og store fine gaver fra nær og fjern :-) Vi må jo også bidrage til at posten stadig har noget at lave.

    Uhh - kunne jo skrive en liste så lang over de ting af dine, som jeg har lyst til at vinde! Fine hæklede sten, uglesten, malerier, et eksemplar af din børnesangbog og dit vende/huskespil, en af dine dukker ... og og og og ... konklusion - det hele :-)

    Hav en super dag!

    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Du har da godt nok haft heldet med dig hva ? Det er super skønt at få små overraskelser med posten og jeg kan godt forstå at du er glad for alle de fine gevinster du har modtaget. Sikke en masse dejlige ting som bliver lavet rundt omkring. Ha en rigtig dejlig mandag.

    Kh Mette

    SvarSlet
  3. Ren gaveregn!

    Det er så hyggeligt med give aways - jeg skal bare huske at deltage i dem.

    SvarSlet
  4. Dit heldige asen ;) Jeg har stadig den oplevelse til gode at vinde min første Give away!
    Hvordan laver du den der liste over hvem der følger dig på facebook??
    Hej fra Mig.

    SvarSlet
  5. Ja, jeg har altså også været tilmeldt mange give aways, men derfor synes jeg alligevel det har været vildt at vinde så meget!!

    @Rikke - du skal tilmelde dig "Networked blogs" på Facebook, derefter tilmelde din blog til dét! Så skal du godkendes som 'forfatter' af bloggen (noget med nogle venner der skal godkende, eller noget i den stil), hvorefter du får en html-kode som skal indtastet på bloggen, og vupti - eller noget!
    Håber det var bare lidt hjælp!

    SvarSlet
  6. Nøøøj, hvor har du været heldig, og sikke lækre ting du har vundet.
    Jeg holder øje med din GiveAway, for der er mange af dine ting som skal være noget så velkomne hos mig.
    Glæder mig til at se hvad du finder på :-)

    Kh. Irene

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails