Short-cuts til mine sider:

8. mar. 2012

Mere påskepynts-inspiration!

Min lille opfordring forleden til at dele inspiration til påskepynt bragte mig en tur til Sverige! Ej, ok - ikke fysisk, men jeg fik et link til denne svenske blog med et skønt koncept: En påske-og forårs-kunsthåndværks-stafet! (på svensk: "Pysselstafetten - Påsk och vårlängtan")

Billedet er lånt hér!

Det hele går - i al sin enkelhed - ud på at forskellige bloggere har meldt sig. Så får de et skema om hvornår de er 'på' og den pågældende dag skal de poste en DIY, og så linkes der og lægges billeder på "hjemme-bloggen".
D.v.s. masser af eksponering af sin blog og sine fantastiske idéer, og samtidig kan man finde en skøn samling af idéer i samme genre! Det er da genialt at man kan gå ind og blive spammet af påske- og forårsidéer 1 sted!! (som ikke nødvendigvis er Pinterest ... kremt, host!!)

Dette er nr. 6 i rækken af Pysselstafetter og jeg synes det er alletiders idé! Måske noget som nogen havde lyst til at tage op her i Danmark?!!

Aaaaaaargh!

Postvæsnet ødelagde mit - ellers så gode - humør igår!

Jeg fik nemlig et "det-er-vi-godtnok-kede-af"-brev fra dem, med de sønderrevne rester af mit brev til Line (Xoeinding)!

I brevet har der været (!) stofprøver fra Stoff'n som jeg fik sendt med en af mine ordrer derfra!

ØV, SGU! ...og sorry, Line!

P.s. Hvordan f***** kan et brev gå SÅ meget i stykker?


7. mar. 2012

Påskepynt!

Jeg er så småt begyndt at lave pynt til mit store træ i stuen, og i den forbindelse har jeg kigget lidt rundt på Pinterest og nettet generelt for at få nogle idéer!

Billedet er lånt herfra!
Jeg er (igen, igen) endt hos "Easy makes me happy" (sådan har jeg det iøvrigt også), hvor der er en gratis opskrift på nogle rigtig fine hæklede påskeæg, og desuden en fiks idé om at nålefilte dekorationer derpå!

Billedet er lånt herfra!


Det må prøves!!

Har du også fundet noget sjovt/anderledes/festligt/cool påskepynt på nettet?!! (hvis du har en blog, så skriv endelig et inspirerende indlæg om det ... pleeeeeease!! ;-)

6. mar. 2012

Malbogen!

Nye læsere ved det måske ikke og 'gamle' læsere ved det sikkert godt, men har måske glemt det!??



Jeg er af og til 'gæsteillustrator' på den tyske/internationale blog "Malbogen", som er en blog hvor illustratorer fra hele verden (dog mest fra Tyskland og sådan) lægger tegninger ind som børn og barnlige shjæle kan printe ud og farvelægge. Jeg er i rigtig fint selskab og er meget smigret over at de har lyst til at vise mine streger, for der er virkelig enormt mange superfantastiske tegninger!
... og fik jeg lige sagt at de var gratis!??

Igår blev endnu en af mine tegninger publiceret. Denne gang en lille (eller faktisk temmelig stor af sin alder!) påskehare med gulerod og påskeægs-mønstrede underbukser!

Dermed ingen undskyldning for at finde farver og/eller tuscher frem og komme i påskestemning!

Glædelig farvning!

5. mar. 2012

Mens jeg venter ...

på min egen Ipad, har jeg fået lov til at befamle (!) min søsters for at lave dette Ipad-cover!



Hun er rigtig glad for det!

Så er jeg også glad!!

Ha' en fantastisk mandag, allesammen!

4. mar. 2012

Og vinderne er ...

Stort tillykke til følgende 4 heldige vindere af 100,- kr. til min blogbiks:


♥

Skynd jer at skrive en mail til mig med jeres adresser, og hvad I gerne vil bruge pengene til.

Tak til alle jer der har deltaget, og tak for alle de søde ord i forbindelse med fejringen af mine mange dejlige læsere!


Random.org har været så elskværdig at hjælpe med udtrækningen!







3. mar. 2012

HUSK min give away i morgen!

Ja! Nemlig!
Link findes i lige ude til højre i sidepanelet!

:-)

Ha' en dejlig lørdag aften derude!

2. mar. 2012

Skønne opgaver!

Jeg ELSKER bare når jeg får den slags bestillinger som tænder min fantasi og får mig til at lave ting jeg ikke anede jeg kunne! Den slags har jeg en 3 stykker af lige nu, og oven i det hygger jeg mig med navnedukkerne, som langsomt bliver til i mine ledige stunder!

I anledning af at kalenderen siger forår (!) får I denne malebogstegning! Go' farvning!!
Nu er det weekend, vejret lover sol (i hvert fald idag) og min kreative energi er i top, så mon ikke der er et par af opgaverne der bliver afsluttet lige straks!??



Skal du være kreativ i weekenden!!??

29. feb. 2012

Næste skridt: symaskinen!

Nu er jeg efterhånden godt på vej med Roses navnedukke, som jo også er prototypen.
Det er et sjovt projekt, og jeg er så spændt på det endelige resultat.
Og fik jeg liiiiige sagt at jeg elsker den kreative proces?



28. feb. 2012

Krea-dag i Århus - nu med links og lidt fotos!

Nu har jeg endelig haft mulighed for at lægge mine fotos af de fine ting fra Kreadagen ind på min computer og derfor kan jeg nu dele dem med jer!

Først og fremmest fik jeg et par fine gaver. Se bare hér!

Flot lille stjerne og en mønstervægt fra Christine! 
Dejlig juledug som nok skal få det godt her hos mig i december - den scorede jeg fra dejlige Stine!

Og så ver der jo en pakkeleg! Jeg ELSKER pakkelege, og fik heldigvis lov til at slå et ekstra slag hver omgang for Emilie, som desværre måtte gå før tid, da hun skulle til fødselsdagstamtam!
Hun og jeg skal derfor dele de nedenstående lækkerier ... jeg foreslår at vi finder raflebægeret frem og spiller videre!! ;-)
Fint penalhus fra Mette - LÆKRE farver!


Hæklet etui til bind - lige til at lægge i sin smarte lille clutch! Fra Lene!

Smukke øreringe - giver ukendt !!

Dejlige doilies - giver ukendt !!


Stofstykker fra Line!


... og så gik jeg lidt amok med noget krympeplast. Faktisk kom jeg til (!) at give størstedelen af mine kreationer væk (til nogle yderst glade modtagere, må man nok sige), men disse 2 nåede hele vejen med hjem til Horsens. Kan ikke helt beslutte om de skal på min blogshop eller i mit smykkeskrin?!!




IGEN IGEN tak for en dejlig dag! 
Den kan jeg godt få ondt i kinderne af at tænke på i meeeeeeget lang tid!!


26. feb. 2012

Krea-dag i Århus

Min computer driller så jeg hverken kan linke, lægge billeder ind eller noget som helst ...
MEN jeg kan poste en KÆMPE tak hér fra min telefon!
Tak for:
- et gennemført arrangement
- massevis af smukke kreaprojekter, som inspirerede og imponerede
- lækre gevinster i pakkespil
- fantastiske kager
- højt humør, smil & dejlige kram
Og sidst ... Tak for ubeskriveligt dejligt selskab, både til jer jeg kendte og til de mange nye ansigter!

Så dejligt!

Jeg fik også taget disse to billeder på min telefon af min produktudvikling. Man kan ikke lige se det, men det er altså en lille oval "softie" som jeg har bemalet!
Jeg tænker straks: sikke muligheder!
Det kan kun blive godt!

Flere billeder, ord og links følger én af dagene!



24. feb. 2012

En heldig lille pige!

Først og fremmest tusind tak for jeres søde beskeder og positive feedback på mine navnedukker!

Jeg har fået lidt hjælp af Random Org. og vinderen af min pige-prototype er fundet.



Derfor et STORT tillykke til Birgitte og lille Rose!

Hvis du er sød at sende mig en mail med jeres adresse, Birgitte, så sender jeg dukken når den er færdigsyet og jeg har fået tage det nødvendige billeder til reklame! :-)

Og endnu engang tak til jer alle for deltagelsen!

"Danger Bill"

Årets sidste fastelavnsfest ... Så må det vist også snart være nok med det pjat!


23. feb. 2012

Graziela-inspirerede navneskilte

Da jeg stod og manglede nye navneskilte til mine dagplejebørn ville jeg gerne genskabe det udtryk der var på garderobeskiltene da jeg selv var barn og gik i børnehave. Da havde hvert barn sit eget billede - et hus, en bil, en blomst osv. - og billederne havde det skønneste naive udtryk med dejlige klare farver.
Derfor var det jo oplagt at lade sig inspirere af Grazielas smukke tryk, som for mig rummer essensen af den tid og samtidig har det helt rigtige udtryk.
Jeg har valgt 4 billeder som passer til børnenes 'farver' og har tegnet dem op med farveblyanter.
Herefter har jeg skrevet navn på og lamineret dem.
Farveblyanterne gør billederne lidt mere hverdags/hjemmelavede og det synes jeg er hyggeligst ift. bare at sætte færdigtrykte og købte skilte op.



22. feb. 2012

LYN-konkurrence (til små piger)

Jeg har længe rodet med tanken om at lave nye dukker a la "Rikke & Rune", men denne gang med et mere personligt islæt ift. til køberen/modtageren.

Derfor har jeg produktudviklet til den store guldmedalje, og er næsten færdig til at sy prototyper.
Den færdige dukke bliver ca. 30 cm. høj og barnets navn samt fødselsoplysninger indgår i designet.


Ansigterne til mine navnedukker. 

Lige nu mangler jeg dog en pige som gerne vil modtage en navnedukke, så jeg kan lave pigeudgaven af mine navnedukker - drengen har jeg selv, så I der har drenge må desværre vente til jeg bliver færdig med at kunne erhverve jer én!


Derfor skyder jeg nu en LYN-konkurrence igang!


For at deltage skal du skrive en besked med navn og fødsesoplysninger (tidspunkt, vægt, længde, dato) på den pige som skal modtage navnedukken. 


Jeg trækker lod fredag d. 24/2 ved Disneysjov-tid!


P.s. Der kommer også snart nye navnebilleder -  tryk på lækkert kunstpapir i A4, helt enkle med valgfrit motiv (heriblandt nogle af mine 'ældre' illustrationer). Du er allerede nu velkommen til at smide en kommentar/forudbestilling på min mail hvis det har interesse. Prisen bliver 100,- kr. + porto, og der kommer snart eksempler på min blogbiks!





20. feb. 2012

Hækler i en god sags tjeneste!

Ja, ok ... undskyldninger er der vel altid nok af når man får lyst til at hækle, men min er RIGTIG go'! Jeg hjælper nemlig - som før nævnt - Trine fra Meraki og Hverdagsjunkie + andre dejlige mennesker (med strikkepinde & hæklenåle) med at gøre Horsens extra smuk til Giro d'Italia-start i maj.

Jeg fordrev en del af min søndag med denne oversize oldemorfirkant, og det bliver med garanti ikke den sidste.


Jeg kan desværre ikke linke fra telefonen, men vil gerne (igen) slå et slag for gruppen "horsensknitters" på Facebook, og lave lidt reklame for superlækkert og uhyre billigt garn fra garnudsalg.dk. Så er det virkelig extra svært at lægge sit hækletøj fra sig!


Ha' en dejlig mandag, allesammen!


Published with Blogger-droid v2.0.4

19. feb. 2012

Skønne præmier!

Jeg har indenfor ganske kort tid været så usandsynligt heldig at vinde HELE 2 Give Aways!



Den ene hos Junette med bloggen Pattern Like by Bay, hvor jeg vandt det skønneste stykke Spoonflower-stof med Junettes eget - helt unikke og superfantastiske - design. Jeg er SÅ glad for stoffet, og det bliver lige straks sendt videre til en anden dygtig og dejlig blogger som skal trylle det om til skønheder til mit hjem! Så nu er det en slags dobbel-gevinst! Jeg føler mig i hvert fald heldig!



Den anden var hos Minimotion, gennem Mia med bloggen Mamma Mias Verden. Her vandt jeg en stor, flot og yderst brugbar træningsbold. Den er lavet uden phthalater, og kan derfor også med god samvittighed bruges til børnene - både mine egne og dagpleje-ditto!

Fantastisk fede præmier, som jeg er überglad for! Tusind tak, alle I skønne kvinder!

♥

17. feb. 2012

Ååååååååååh, min Luigi!

Som lovet får I et par billeder af min dejlige "Luigi"! Helt klar til fastelavnfest i børnehaven i næste uge!


Opskriften til kasketten har jeg fundet på Etsy lige HÉR, og den fine mustache kan du selv hækle efter en gratis opskrift, som kan hentes lige HÉR!
Derudover har jeg fundet et par rigtig fine cowboy-overalls til 50,- kr. på DBA, og trøjen fandt vi i bunken af brugt tøj.
Alt i alt et overkommeligt gør-det-selv-kostume - både mht. til pris og arbejde!


Og er han ikke bare lækker, min Luigi!??
♥

16. feb. 2012

Fastelavnskostumet, del 2!

Dagens hint er at jeg har hæklet noget til dét, I så igår!

Det, som jeg har hæklet, er hæklet i græsgrønt  BIG cotton 8/8 fra Yarnfreak, og der er brugt 4 nøgler på hæklenål nr. 6!

Kom frisk!!

(i morgen kommer et billede af en David i færdigt kostume!)

15. feb. 2012

Fastelavnskostumet!

Jeg er i disse dage ved at lægge sidste hånd på Davids kostume til fastelavn!


Kan du mon gætte hvad/hvem han skal være?  (Hints følger de næste dage!)


Published with Blogger-droid v2.0.4

12. feb. 2012

Nye brocher

I fredags gik der også 'krymp' i krea-aftenen, og jeg hyggede mig med at lave et par nye brocher.




De er lige lagt i biksen.

11. feb. 2012

Årh, ja!!

Kender du mon det?! At noget bare føles helt rigtigt!?
Sådan har jeg det med noget af det jeg sad og nørklede med igår aftes til krea-hygge med mine kolleger.

Tuschen har lavet en flok streger på papiret ... og er fortsat idag hvor den slap igår.
Jeg er netop færdig med at scanne det sorte og hvide ind, så det ligger på computeren - helt klar til at blive sat sammen, vendt og drejet!
Og så venter akvarelfarverne, som skal tilføje magi og masser af glæde!

Jeg glæder mig! Glæder mig til at se det færdige resultat (jeg ved jo aldrig helt hvordan det ender før det er endt!) og glæder mig til at vise jer hvad det er jeg pusler med!

Men det føles sgu rigtigt!!


6. feb. 2012

Store krea-drømme!

Ja, ok ... det lyder godtnok flot, men man kan faktisk nå at drømme om rigtig mange spændende ting, når man ligger på sin sofa og fordriver tiden mellem toiletbesøgene (ok - lidt for mange detaljer, Jane!! Tsk tsk!!)

Jeg er nemlig så uheldig at være blevet smittet af yngstemanden med en led omgang maveinfluenza, og nu ligger jeg så hér. Med cola og chips! Forhåbentlig på vej mod bedring!

Drømmene, som jeg lige nævnte før, handler om alle de kreative ting jeg gerne vil lave. Der er SÅ meget der presser sig på:

  • tegninger (der er SÅ mange fjollede, glade, farvestrålende ting der bare vil UD!!)
  • dekoration af keramik (vil rigtig gerne arbejde videre med mit grafiske udtryk, som jeg afprøvede på flødekanden - men har ingen anelse om hvad det ender med!)
  • flere ærtepose-dukketeaterdukker (massevis af eventyr der er brugbare ift. dramatisering for de yngste, og det er en dejlig udfordring til mig selv! (+ også genialt til mine dagplejebørn))
  • hækling (har en plan om at bringe foråret ind i mit hjem i kraft af 100000000 hæklede blomster og blade (sådan cirka))
  • og så alt det løse (keramik, strik, papir-tamtam, smykker ... und so weiter)
Mit hoved er ved at boble over med idéer og jeg glæder mig som en sindssyg til at få tid og overskud til at komme igang!!

Ser rigtig meget frem til fredag, hvor den står på KREA-aften med mine fantastiske kolleger. Mon ikke det lykkes mig at få gang i bare et par af de mange forestående projekter?!!


1. feb. 2012

Mit keramik-kald!

Jeg har fundet mit 'kald' ift. keramik og leg med ler i det hele taget!


Jeg skal da lave dukker! Det har jeg ALTID gerne villet!


Hér er ét billede af første forsøg .. tror sgu at det bliver godt!


Published with Blogger-droid v2.0.3

27. jan. 2012

Give-away!

Hvorfor: 
Fordi jeg har verdens bedste læsere ... og nu hele 400 af slagsen! WOW!

Hvad kan du vinde:
Jeg udlodder hele 4 gavekort á 100,- kr. til min Blogbiks. De kan bruges til både tegnede, syede, hæklede ting og som noget nyt også til design af logo eller header (prisliste kommer snart på biksen). 

Hvonår:
Jeg trækker de heldige vindere søndag d. 4/3 ved sen eftermiddag/aften


Hvordan:
Alt du skal gøre for at vinde er at skrive en lille glad kommetar. Da det er en give-away kræver jeg ikke mere af jer, men er du ny her, må du naturligvis gerne melde dig som læser og jeg bliver SÅ glad hvis du har lyst til at dele det glade budskab på din blog eller på Facebook (og brug gerne mit billede) - men det er som sagt ikke noget krav!





Ha' en helt vild lækker dag!
♥ 


22. jan. 2012

400!

Jeg har lige opdaget at jeg nu har rundet de 400 faste læsere!

Lige nu er jeg rigtig, RIGTIG glad , og faktisk lidt mundlam!

Svøber mig i glæden og stoltheden, og bruger lidt tid 
på at hitte på en give away - som tak til alle jer som har lyst til 
at læse med igen og igen!


TAK!
♥

19. jan. 2012

Med briller på ...

Brillerne, som jeg havde tegnet under min mælkekande med mønster, er vist endt med at blive mit logo til mine keramik- og porcelænsting.
Det var i hvert fald dem der prydede bunden på min vase, som jeg igår satte til tørring og efterfølgende brænding.




Keramik styrer, og jeg er glad for at jeg fik mig selv sparket ud af døren, trods kaldende sofa!



P.s. Både jeg og de andre savnede dig, Emilie! :-)

16. jan. 2012

Bukke Bruse softies

Jeg har - efter en del forespørgsler - besluttet mig for at lave softies med de 3 Bukke Bruse, og sætte dem til salg. 
Det har i noget tid været muligt at købe en PDF-fil med 'dukkerne' (så man kunne lave dem selv enten i stof eller pap), men noget siger mig at det nok kan være mere interessant at købe færdige softies, så de bliver sat til salg snarest.
Jeg venter med at gå i gang med produktionen til jeg har en fornemmelse for hvor stor interessen er, men kan allerede nu røbe at jeg har fri i næste uge, og der er det jo oplagt at hygge ved symaskinen!





Du kan imidlertid allerede nu sikre dig et sæt ved at sende en bestilling til mig på mail:

jane.agesen(snabela)gmail.com

Prisen for et sæt er 150,- kr. + porto

(NB: Billederne af dukkerne ovenfor er af min egen prototype. 
Dukkerne til salg vil komme til at indeholde bamsefyld, og afsluttes med håndsyet lukning!!)


15. jan. 2012

Eventyrligt!

Jeg har - inden for de sidste par måneder - haft den STORE fornøjelse af, at lave illustrationer til Mia!
Hun har netop startet sit eget lille firma, og hvis du ikke allerede har set hvad hun kan tilbyde, så kan jeg på det varmeste anbefale at du kigger forbi:





Det har været alletiders samarbejde, og jeg synes at hendes idé fortjener en masse reklame og opmærksomhed!!


HEP HEP, søde Mia, og tillykke med den nyåbnede 'gesjæft'!



(Til Mia: Jeg har lånt dit logo i reklamens navn - sig endelig til, hvis du gerne vil have at jeg fjerner det!)

12. jan. 2012

Leg med ler!

Jeg er så småt gået i gang med at udvide mit repertoire! 
Det er nemlig ikke spor dårligt at være tusindkunstner, siger Emilie! 

Det er også hende der slæbte mig med (det var ikke svært!) til K E R A M I K igår i Vestbyens Beboerhus i Horsens!

Billedet er lånt herfra - jeg er gået i gang med et omfattende keramik-inspirations-board på Pinterest.
En del af de andre elever på keramikkurset har tidligere lavet huse. Måske jeg skulle lade mig inspirere af disse til mine helt egne?!.


Det var FANTASTISK, og jeg glæder mig allerede til næste onsdag.

Min spand med rester af det hvide ler fra igår står og venter, sammen med vasen som skal finpudses og dekoreres!

Det styrer!! 

TAK Emilie, fordi du fik mig overtalt (heller ikke svært!!)!

10. jan. 2012

Ka' du strik'?! Eller hækl'?!

SÅ har Trine & Horsens brug for DIG!!!




I *KNIT* Horsens er nemlig bare et regulært KINDERÆG!


WHAT?? tænker du måske!??

Jo - det er HELE 3 ting på én gang:


  1. Håndarbejde/krea/strikke/hælke/leg med perler und so weiter
  2. Yarn Bombing af Horsens i stor stil om et par måneder (sådan cirka!)
  3. TOTAL meget hygge med snak, kaffe (og nogle gange kage!), skidegod stemning og ALTID plads til flere!

Faktisk er der plads til mange flere, for vi er (endnu ikke) så mange!
Skynd dig at kigge ind på I *knit* Horsens' Facebookside og bliv meget klogere!




Og som mit lille reklameindslag antyder så behøver man hverken at kunne strikke eller hækle. Der er dog rig mulighed for at lære det, hvis man har lyst, og ellers er der masser af andre sjove ting man kan kaste sig over.
Jeg er også sikker på, at man rigtig gerne må spørge forgangskvinden - Trine - hvis man vil vide endnu mere!

7. jan. 2012

6. jan. 2012

Hovedet i baljen!

HALLOOOOO!!!
Når mine skønne læsere begynder at skrive til mig af andre kanaler, for at høre om jeg er ok, siden jeg ikke har skrevet i SÅ lang tid, så er det altså på tide at vågne op ... og så glæde sig over at man er savnet! ♥

Jeg har sgu også savnet jer - mine dejlige, fantastiske og helt igennem vidunderlige læsere, det blogiske netværk og al den kreativitet der summer om ørerne herinde!

Og rigtig glædeligt nytår til jer alle! 
Min juleferie har været dejlig - helt og aldeles helliget min familie, og jeg har NYDT det! 

Min fritid er - efter jul - gået med en hel masse streger på papir. Skønne og glade tegninger til bestillinger og samarbejde med andre bloggere. Noget er nu afsluttet og andet først påbegyndt.

Jeg kan mærke at jeg har brug for at gøre disse ting helt færdige før jeg igen kan rette fokus mod mine forestående krea-projekter. Der er nemlig rigtig mange tanker i mit hoved, og det ligger i blød i næsten alle døgnets timer - både de vågne og når jeg sover.

Der er mange, anderledes, sjove, farvestrålende, grafiske, barnlige, kunstneriske og ikke mindst uafprøvede idéer i mit hoved, og når det ligger i blød, så bobler de og og venter på at sprænges!

Jeg er SIKKER på at 2012 bliver et spændende år, og håber at jeg får mulighed for at prøve en masse af idéerne af og at der kommer til at ske en masse fantastisk hér i vores allesammens blogiske netværk!

Hvis (!) jeg ejede sådan en fætter af en opvaskebalje,
så kunne jeg lægge hovedet i blød på en
ualmindelig stilet måde!!
Billedet er lånt hér, hvor man også kan erhverve
sig denne smukke opvaskebalje!!

Nu vil jeg nyde de sørgelige rester af min frokostpause og lægge hovedet lidt mere i blød. Jeg skal nemlig lige udtænke detaljer til en kær blog-søsters projekt!
Related Posts with Thumbnails