Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten link. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten link. Vis alle opslag

6. mar. 2012

Malbogen!

Nye læsere ved det måske ikke og 'gamle' læsere ved det sikkert godt, men har måske glemt det!??



Jeg er af og til 'gæsteillustrator' på den tyske/internationale blog "Malbogen", som er en blog hvor illustratorer fra hele verden (dog mest fra Tyskland og sådan) lægger tegninger ind som børn og barnlige shjæle kan printe ud og farvelægge. Jeg er i rigtig fint selskab og er meget smigret over at de har lyst til at vise mine streger, for der er virkelig enormt mange superfantastiske tegninger!
... og fik jeg lige sagt at de var gratis!??

Igår blev endnu en af mine tegninger publiceret. Denne gang en lille (eller faktisk temmelig stor af sin alder!) påskehare med gulerod og påskeægs-mønstrede underbukser!

Dermed ingen undskyldning for at finde farver og/eller tuscher frem og komme i påskestemning!

Glædelig farvning!

17. feb. 2012

Ååååååååååh, min Luigi!

Som lovet får I et par billeder af min dejlige "Luigi"! Helt klar til fastelavnfest i børnehaven i næste uge!


Opskriften til kasketten har jeg fundet på Etsy lige HÉR, og den fine mustache kan du selv hækle efter en gratis opskrift, som kan hentes lige HÉR!
Derudover har jeg fundet et par rigtig fine cowboy-overalls til 50,- kr. på DBA, og trøjen fandt vi i bunken af brugt tøj.
Alt i alt et overkommeligt gør-det-selv-kostume - både mht. til pris og arbejde!


Og er han ikke bare lækker, min Luigi!??

23. okt. 2011

Halloween klippe-klistre-sjov!

David har om Halloween i børnehaven, og efterlyser derfor noget uhygge herhjemme! Hmmm, what to do!? Jo - jeg driblede da lige på Google og kiggede efter noget 'papercraft' som jeg kunne kaste mig ud i. Og fik jeg lige sagt GRATIS (yndlingspris!)!

Synes lige jeg ville dele nogle af de tonsvis af lækre links jeg fandt:

Massevis af klip-&-saml Halloween-sjov

De sødeste 'vippe-spøgelser'

Nuttede Trick-or-treat'ers & ditto

Mange forskellige Halloween-lækkerheder - f.eks. et Halloween-træ!

Totalt simple, men ret så seje trick-or-treat'ers

Og så er der ham hér, som bare har nogle fede papir-figurer og flotte illustrationer! Me Like!



Jeg lover at vende tilbage med billeder når jeg på et tidspunkt får lavet noget færdigt, og så slutter dagen lige med mit eget link:

Halloween-påklædningsdukken Dolly, som jeg lavede sidste år! 



ENJOY & herlig (!) Halloween!


23. sep. 2010

Til ALLE der har små børn!

I skylder jer selv at slå en smut forbi Joels blog! Så kan man ALDRIG mangle idéer til hyggeligt og underholdende samvær med ungerne!
Manden er SÅ kreativ at man ikke fatter det! ... Tror næsten faktisk at jeg er helt mundlam over hans tsunami af idéer ... ja ... check det ud!

22. sep. 2010

En ugle om dagen holder lægen fra døren!

... eller hvordan det nu var med det ordsprog!
Efter en LANG møg-dag med "knæk&bræk" + rigtig mange toiletbesøg (synes selv at jeg er diskret i min beskrivelse - sorry, hvis det er klamt!) har jeg fået SVIP af at ligge i sengen, så nu er jeg gået på ugle-jagt! Tror på at ugler er LIGE hvad jeg har brug for, hvis jeg snart skal blive frisk igen - og dét er lige hvad jeg skal! Gider NOT at være syg!

Men nok om det - ugler, er hvad jeg kom fra, og jeg skal LIGE love for at jeg fandt ugler.
Check lige denne side, som er ALT hvad en ugleelskende krea-glad kvinde som undertegnede har brug for! Her er ugler i ALLE tænkelige (og utænkelige) afskygninger.

Billederne hér er lånt fra siden:

Lækre ugler - lige til at shoppe. Disse er fra "Robin & Mould" (Etsy).
Der er ovenikøbet en DIY til denne skønne ugle-uro!
Gratis Freebies hver fredag - f.eks. dette lækre wallpaper.

Har det desværre ikke meget bedre efter en omgang ugler, men humøret steg lige med et par grader!
Dynen kalder - ha' en lækker aften!

11. sep. 2010

Piiiiiip!!! (Griner stadig!!)

JAMEN ALTSÅ!! Sad lige og surfede lidt rundt - mest for at få tiden til at gå til der (måske) kom noget spændende i kik-kassen - da jeg faldt over denne skønne og latter-igang-sættende hjemmeside, som jeg simpelthen bare MÅTTE dele med alle der kommer her forbi.

Nanibird-hjemmesiden kan man printe de mest fantastiske skabeloner til - ja - Nanibirds ... Hér er et par eksempler på hvordan en sådan kan se ud (billederne er fra hjemmesiden):



Sidder stadig og griner, med billederne af de skønne og meget forskellige fugle på hjernen ... véd HELT klart godt hvad jeg skal få min tid til at gå med i morgen, skulle det (utænkelige) ske at jeg kedede mig!! Er sikker på at jeg nok godt kunne klemme en Nani-pipfugl eller 7 ind de mest utænkelige steder i mit hjem! Det ville vel nok være prydeligt!



... endelig kunne man jo hygge sig lidt ekstra meget med at designe sine egne Nanibirds!! Faktisk kan man indsende sit design, og måske kommer med som illustrator på det næste 'kuld'! Masser af underholdning til de kolde og mørke vinteraftner!
Related Posts with Thumbnails