Short-cuts til mine sider:

Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bøger. Vis alle opslag

11. feb. 2013

Lege-kogebog

Indenfor de næste par dage ryger denne lege-kogebog i posten til hende, som har bestilt den! Den har efterhånden været længe undervejs, for jeg skulle liiiige regne ud hvordan jeg bedst lavede bogen! Den indeholder 'opskrift' (må IKKE bruges til at bage kager efter, da det IKKE er en rigtig opskrift!) på cupcakes, og skal bo i et legekøkken!



Tegningerne er - naturligvis - mine egne, og jeg håber rigtig meget at den lever op til modtagerens ønsker!

Der kommer helt sikkert lege-kogebøger og andre legebøger til salg, men hvornår, i hvilke formater og med hvilket indhold kan jeg ikke sige lige nu ... jeg ville bare lige vise jer frugten af mange timers arbejde og produktudvikling, som jeg ærligt talt er ret så stolt af!

5. aug. 2012

Vi søger frivillige dansklærere på mellemtrinnet!

I forbindelse med vores bogudgivelse (!) søger vi (Emilie og undertegnede) dansklærere på mellemtrinnet til at afprøve nogle af de forskellige afsnit i elevhæftet.

Der er følgende temaer som skal afprøves:
- ordklasser
- sætninger
- tegnsætning
- punktummer
- kommaer (grammatisk komma)

Da fokus er på at tilføje grammatikken aktive øvelser, skal du være opmærksom på at der til hvert område vil være 2-3 aktiviteter, der kan tage lidt tid.

Da vi snart har deadline (1. september) er det nødvendigt, at du har mulighed for at arbejde med materialet fra starten af skoleåret (afprøve det i uge 33 - 34) samt at du hurtigst muligt vender tilbage til Emilie med kommentarer)

Hvis du er interesseret, så skriv din mailadresse i en kommentar og Emilie skriver tilbage!

Vi håber rigtig meget, at der er nogen derude som gerne vil hjælpe, så vi får mulighed for at rette materialet til efter jeres tilbagemeldiger.

26. jun. 2012

Vi skal lave bøger ...

... og det er en af årsagerne til at jeg har været temmelig meget fraværende her på bloggen - både fysisk og mentalt!
Overskriften på dette indlæg er helt nøjagtig magen til overskriften på den mail som Emilie og jeg fik fra det forlag, som netop har godkendt hendes synopsis og mine skitser til vores første bog (forhåbentlig ud af mange)!

Jeg har været overvældet, nervøs og indtil flere gange i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet var god nok, men heldigvis har skønne Emilie (som jeg er evigt taknemmelig for overhovedet at have fået muligheden) og jeg kunnet være nervøse sammen og klappe hinanden på skuldrene og er derved komme helskindede igennem både den første omgang 'kreativ proces' og den grusomme ventetid.

Og nu er det så besluttet - vi er blevet godkendte og skal lave et undervisningsmateriale om grammatik, og jeg GLÆDER mig til at kaste mig ud i projektet ... Især sammen med Emilie! Det kan KUN blive godt!

2. apr. 2012

Smuk nostalgi

Jeg fandt, for lidt tid siden, denne vidunderlige bog i en genbrugsbutik: "Det forunderlige træ" af Ulf Löfgren.
Bogen er fra 1969, og jeg må have lånt den på biblioteket mange gange, for vi har aldrig haft den hjemme, og alligevel er alle tegningerne meget bekendte.

Det er virkelig en urolig smuk og dejlig bog, fyldt med lækre illustrationer og en dejlig historie af den slags, man aldrig bliver for gammel til.

I får lige et par stemningsbilleder fra bogen:




27. jan. 2011

Jeg produkt-udvikler, og se anorakken!!! :-)

Jeg udvikler og udvikler hvad der forhåbentlig skal ende med at blive en masse lækre ting, der skal sælges på marked til maj!
Der bliver hæklet, tegnet og lavet computer-grafik til den store guldmedalje, og jeg er vist efterhånden ved at nå dertil hvor jeg skal have andre øjne på tingene for at se om de er lige så fantastiske som jeg selv synes.

Dagens 'sneak peek' er denne fisk:


Hvad siger I - kunne den blive til noget sjovt, måske? (Har masser af vilde idéer!!)

Og så bliver jeg bare nødt til at vise jer den fantastiske anorak, som Berit har syet til Adam!!
I en lækker svampe-æske lå den fine anorak, med motiv-lommen opad ... og den lille pilfinger kunne allerede ikke holde snitterene fra den!! Forståeligt nok!! ;-)

Den er jo lige til at savle over/på!!

Er den ikke bare fabelagtig!!

Jeg er SÅ begejstret, at jeg har sat Berit igang med at sy én til David også! Det er da vist nødvendigt!!


Derudover skal jeg lige vise jeg, hvad jeg - lykkens pamjulefis - faldt over forleden. En NICE lille genbrugs-bog-biks, med ALLE disse fantastiske hobby-bøger ... for 100,-kr.!! Jamen, altså!!

28. sep. 2010

Så skal der fanden fis'me hækles!!

Sidder i en himmelsk velduft af nybagte rosinboller og pæretærte (til forældrekaffe i
morgen eftermiddag - SÅ nice!) og nyder synet af mine nye, fine hæklebøger!
Jeg har efterhånden en del (indrømmet!) men nogle ting kan man bare ikke undvære - som disse:



Begge bøger er langt bedre end jeg havde turdet håbe,  og nu sætter kun fantasien grænser for hvad jeg kan hitte på at bruge de mange geometriske former og blomster-ting til! Det kan KUN blive spændende!

Synes selv at bøgerne er helt geniale, fordi jeg tit lige mangler et eller andet mini-projekt at kaste mig over, og hvis jeg nu ikke lige gider at sidde og tegne eller finde symaskinen frem (DAMN, det bliver fedt med det arbejdsværelse!!) så er det sgu da bonus at kunne hækle sig en lille cirkel, påskelilje eller måske en stjerne!

Prøv det, prøv det ... Tjaaaeh, hvad skal jeg sige ... ;-)
Related Posts with Thumbnails