Short-cuts til mine sider:

28. nov. 2010

Klippeark med julekort

Jeg plejer at være sådan én som allerede i september enten har lavet julekort selv eller som er i gang med at tage billeder af unger med nissehuer på længe før posthuset gør julemærker klar (OK, overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen!)
MEEEEN ... for det første er "Hr. Plejer" så vidt jeg ved afgået ved døden for nyligt, og for det andet så er der ingen paragraffer i den store danske lovgivning om at man skal klippe-klistre julekort selv i sit ansigts fodsved, ej heller sende billeder af børn med nissehuer rundt til hele familie- og vennekredsen!!

Jeg er kommet til at sende nogle af de dersens jeg lavede for nyligt ud til andre ting og sager (hemmeligheder og sådan) så dem har jeg snart ikke flere af, så når jeg snart skal sende en hilsen eller 5 til de nærmeste, så har jeg ingen julekort!

DAMN - gode dyr er rådne!! Hvad gør man så?! Man bruger en lille times tid med et skidesjovt program som kan lege med ord (jeg fandt programmet Tagxedo samt mange andre fantastiske leg-med-ord-grafik-programmer lige HER) og vupti-dupti; så har man 4 fine julekort!



Og for ikke at være en Kedelig-Kaj, så deler jeg naturligvis. Julekortene kan du hente HER!
De er bare 1-lags, og printes på alm. hvidt karton eller kan printes på alm. papir og derefter limes (helst med dobbeltklæbende tape) på et foldet stykke karton i én eller anden lækker farve!)

Håber at have hjulpet bare én stakkels, fortravlet husmor, med behov for at sende en lille varm julehilsen til en ligesindet ;-)

4 kommentarer:

  1. Hold nu op! De er da lidt for fede... skal da straks igang med printeren og spamme julekort til alle og enhver. TAK!

    Håber du har haft en god weekend.... og ps. ... hvis det først er onsdag jeg får din pakke, er det fordi jeg tager nogle dage i sommerhus i morgen tidlig. Den sidste uge på barsel skal jo nydes!

    SvarSlet
  2. Taaark! :-) De var osse rigtig sjove at lave, og jeg gætter på at det ikke er sidste gang jeg skal lege med det program.
    Kan da godt forstå at du vil nyde den sidste uge på barsel (WOW, det må være lidt vildt for sådan en 1. gangs mor, hva' ;-) ), men så skal du huske at åbne pakken når du kommer hjem FØR du læser de andre 'modtageres' blogge!! :-)
    Ha' en fantastisk tur i sommerhus.
    Kh. Jane

    SvarSlet
  3. Sejt! Tak for link og for kort. Det er alletiders :-)

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails