Short-cuts til mine sider:

30. jul. 2012

Så er det vist på tide at finde nogle heldige vindere!

I min give away med Frodige forårs frøkener var der hele 70 deltagere.

1. præmie, som er en Frodig Forårs Frøken lavet ud fra vinderens 4 nøgleord til mig går til:

STJERNEGOIDE! Stort tillykke! Skynd dig at sende mig en mail med dine 4 nøgleord til dukkens design, samt din adresse, så går jeg igang med din præmie!

2. og 3. præmierne, som består af en lille goodie-bag med Brilletings-lækkerier går til:

TANKESTATIONEN  &  Anonym/Trine! Også stort tillykke til jer! Send mig snarest muligt en adresse, som jeg kan sende jeres gevinster til!


I min Boys' Month give away, hvor gevinsten var et sæt Bukke Bruse dukketeater-dukker, er vinderen:
AJNAT (Mads på 3 år)!
 STORT tillykke til dig, Mads! Sig til din mor, at hun fluks skal sende mig din adresse, så Bukke Brusene kan komme hjem til dig!

Derudover har mit billede af give away'en fået nogle af jer til at tro at det var en illustration man kunne vinde ... og det blev jeg faktisk rigtig glad for, for så har jeg en undskyldning for at trække et par ekstra præmier. Jeg har derfor besluttet at hele 2 heldige børn (og deres voksne) vinder en Bukke Bruse illustration! Og vinderne er:
GODMORGENFRUE (Venindens søn Andreas som er helt nyfødt
 - eller måske hendes egen 2 årige pige?!)

Frk.TURKIS (Magnus på 5 år)

Også STORT tillykke til jer og drengene! Hvis I sender mig jeres adresser, så sender jeg illustrationerne snarest!

25. jul. 2012

Kun en lille uge endnu ...

til du kan vinde en af mine 2 give aways.

Hvis du har eller kender en lille dreng, der kunne tænke sig et sæt "Bukke Bruse"-dukketeaterdukker, så kan den lille fyr vinde et sæt på mandag, d. 30. juli. Alt hvad du skal gøre er at skrive drengens navn og alder i en kommentar ved DETTE indlæg!

Og du kan selv vinde én af mine "frodige forårs frøkener" - jeg trækker en vinder på søndag, d. 29. juli. Skriv en glad lille kommentar  ved DETTE indlæg.

23. jul. 2012

En skøn overraskelse!

Jeg er, for et par dage siden, kommet hjem fra en fantastisk uge på camping! Da jeg kom hjem lå der en pakke til mig - og jeg havde jo ellers ikke bestilt noget eller havde noget til gode, så jeg blev meget overrasket!
Pakken var fra søde Janni*, som jeg for nyligt havde fornøjelsen af at hilse på, da jeg var på marked i Odense. Janni havde sendt mig en lækker pakke som tak for et kort som jeg laved for/til hende, da hendes søn, Oliver, blev konfirmeret i foråret. Jeg havde altså ikke forventet at få noget for kortet, skønne Janni, så TUSIND tak for de mange fine ting!
*Janni blogger af og til med på "Skomagerhuset" sammen med sin mor! En superhyggelig blog, med masser af dejlige idéer!


Smukt hjemmelavet papir/kort

Lækkert hæfte, som er perfekt til skitser og idéer

Smuk fugl, der nok skal tage sig godt ud på mit træ i stuen!

Flotte ugleøreringe!

... Og selv gavebåndet var smukt og hjemmegjort, og kan bruges som hårbånd! Så fint!

Selv 1000 tak, søde Janni ... Jeg blev SÅ glad - både for pakken, dens indhold og den søde tanke!
- Posted using BlogPress from my iPad

3. jul. 2012

Boys Month + Give away

Juli er drengens måned her i Blogland. Jeg har naturligvis tilmeldt mig frk. Turkis' BM 2012, og har valgt at fejre begivenheden med en give away.

Min drøm var vist lidt at jeg kunne nå at finde på en masse nye drengeillustrationer og -produkter, men en føromtalt glædelig nyhed har lagt lidt beslag på min tid, så derfor er præmien en ældre sag i mit repertoire ...

De 3 Bukke Bruse-dukker til dramatisering og leg.



For at deltage skal du skrive en besked ved dette indlæg med navn og alder på den dreng som du synes skal vinde. (det er desværre ikke muligt for små piger at deltage i denne omgang)

Brug gerne billedet til at linke alle tænkelige steder - f.eks. facebook, din blog eller på opslagstavlen i den lokale Netto - men det giver ikke flere lodder ... Kun læssevis af god karma!

... Og hvis der er rigtig mange deltagere (over 50), så smider jeg et par sidegevinster i puljen!

Jeg trækker den heldige vinder tirsdag d. 31. juli

Og som lidt inspiration til hvad den heldige vinder har i vente, så genudsender jeg lige en lille David (med Adam (og undertegnede) i baggrunden, som snakker med) der fortæller "De 3 Bukke Bruse"! Enjoy!


... og skulle jeg få tid til en lille ny drengetegning eller 2, så skal jeg naturligvis nok flashe, dele og hvad jeg ellers kan finde på! ;-)

HUSK desuden min anden give away som trækkes d. 28. juli (se mit sidepanel!)

HA' EN FANTASTISK SOLSKINSDAG!

26. jun. 2012

Vi skal lave bøger ...

... og det er en af årsagerne til at jeg har været temmelig meget fraværende her på bloggen - både fysisk og mentalt!
Overskriften på dette indlæg er helt nøjagtig magen til overskriften på den mail som Emilie og jeg fik fra det forlag, som netop har godkendt hendes synopsis og mine skitser til vores første bog (forhåbentlig ud af mange)!

Jeg har været overvældet, nervøs og indtil flere gange i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet var god nok, men heldigvis har skønne Emilie (som jeg er evigt taknemmelig for overhovedet at have fået muligheden) og jeg kunnet være nervøse sammen og klappe hinanden på skuldrene og er derved komme helskindede igennem både den første omgang 'kreativ proces' og den grusomme ventetid.

Og nu er det så besluttet - vi er blevet godkendte og skal lave et undervisningsmateriale om grammatik, og jeg GLÆDER mig til at kaste mig ud i projektet ... Især sammen med Emilie! Det kan KUN blive godt!

21. jun. 2012

At glæde andre!

Dette indlæg handler om at glæde andre ... om nogle som har glædet mig og om muligheden for at sprede lidt kærlighed ud til dem, som kunne have brug for lidt ekstra.

Først og fremmest er der dumpet 2 überlækre pakker ind ad min dør. Det er 2 pakker fra pakkelegen, fra hhv. Camilla og Pernille ... og DAMN, hvor blev jeg glad!!!

Camillas gave havde jeg faktisk set før jeg fik den. Hun havde nemlig blogget om den vildt fantastiske make-up-pung et par dage før jeg fik den, men jeg vidste jo ikke om det var mig der var den heldige modtager. Det VAR det jo heldigvis, og for dælen, hvor er den lækker! Jeg elsker farven, designet og at den er SÅ flot syet! TUSIND tak, søde Camilla ... også for det dejlige kort og de søde ord! ;-)


Pernilles gaver bestod af 2 af hendes LÆKRE dåser, som jeg længe har kigget sukkende efter ... og de har bare de skønneste farver, som passer fint ind på mit spisebord! Her har jeg nemlig - i den ene ende - et organiseret krea-rod, hvor dåserne med sikkerhed kan hjælpe mig med at få styr på de mindre nødvendigheder som målebånd, sekundlim, limstift og små neonmaling-tuber! Man kan ALDRIG få for mange smukke opbevarings-genstande! Og så var der også 3 rigtig søde og skønne fyrfadsstager - hæklet i lilla og hvid. Uhmmmmm! Jeg glæder mig allerede til at tænde dem en lun sommeraften på terrassen! TUSIND skide tak, skønne Pernille ... dejlige gaver!





Og så har jeg fået et tip fra søde Helle! Hun har sat sig for at indsamle bidrag i form af gaver til projekt "GLÆD BØRNENE" og du kan læse meget mere om Helles indsamling af gaver og selve projektet lige HÉR!
Til og med d. 8/7 kan du sende gaver som egner sig til børn mellem 0 og 17 år. Hvis du er interesseret i at hjælpe, så send en mail til Helle, og hun sender sin adresse til dig.

altmann1982(snabela)gmail(punktum)com


Vi plejer at kunne så urimeligt meget sammen her i Blogland
 - håber at vi også denne gang kan få delt ud af vores kreativitet og kærlighed!
 ♥

14. jun. 2012

*Nydelyd*

Det er bare SÅ lækkert - det smukke, varme, farvestrålende og hjemmegjorte sjal/tørklæde som jeg modtog for lidt tid siden af min dejlige veninde, Emilie!


Man kan ikke lade være med at lave nydelyde når man føler på det, ser på det eller binder det om halsen. Det er liiige før man næsten glæder sig til efterår og en rigtig grund til at bruge det ... andet end at man ikke kan holde fingrene fra det!


TUSIND tak, skønne Emilie!
For tørklædet, for kaffeinvitationen og alt det andet! ;-)
♥ 

11. jun. 2012

Overspringshandlinger

... laver man kun når man har travlt! Og det har jeg faktisk lige for tiden.

Min yndlingsoverspringshandling lige nu er de skønne kaktuskits fra Yarnfreak!
Hvis du ikke allerede kender til butikken - og er sådan én der godt kan li' garn - så fortjener den bestemt din opmærksomhed. Yarnfreak er desværre lige blevet en ansat fattigere, men dejlige og dygtige Camilla driver heldigvis biksen videre så hæklegale som jeg kan shoppe videre.



Jeg er igang med alle 3 kaktuskits, men har desværre ikke fundet potterne til dem, og er derfor gået liiiidt i stå. Det er superfine opskrifter, som er dejligt nemme at gå til!
Skal nok vise billeder når jeg finder potter og får tid til at blive færdig!


... og så ellers pøj pøj til både Puk og Camilla!!
♥

4. jun. 2012

Give Away - vind din helt egen frøken!


JA, sgu!!

I har været så søde til at kommentere og været så begejstrede for mine frøkner,og (blandt andet) derfor har jeg besluttet at det skal give lidt bonus til et par heldige læsere!

Der er mulighed for at vinde 1 stk. frøken efter dine helt egne ønsker. Vinderen får mulighed for at give mig op til 5 nøgleord som jeg indarbejder i designet af dukken, så der er derfor god mulighed for at sætte personligt præg på sin frøken.

Derudover er der 2 ekstra-gevinster, som hver består af 1 stk. Brilleting-goodiebag med blandede lækkerier fra min hånd!



Det ABSOLUT eneste du behøver at gøre for at deltage, er at skrive en glad lille kommentar ved dette indlæg ... men for søren, hvor bliver jeg glad hvis du skulle få lyst til at melde dig som læser og/eller gøre lidt reklame for denne konkurrence. Det giver ikke ekstra lodder, men til gengæld en rigtig glad Jane! (brug i så fald gerne billedet herover)

Jeg trækker vinderen når min sommerferie lakker mod enden, nemlig lørdag d. 28 juli!

3. jun. 2012

Frodige forårs frøkner

SÅ - nu vil jeg altså vise og fortælle jer lidt om mine frodige forårs frøkner! De har jo været undervejs i flere versioner, og jeg har kun fået vist jer småting af mine overvejelser og min produktudvikling. Derfor har jeg taget nogle billeder (og lånt et enkelt!)
Dukkerne er stadig under udvikling, og lige nu ved ingen - slet ikke jeg - hvor min leg med bomuldslærred, pudefyld, selvtørrende ler og akrylmaling ender. Men det betyder jo heller ikke så meget, bare vejen derhen er undreholdende!!

Dette billede er en af frøknerne fra det første 'kuld'. Jeg har lånt billedet hos søde
Camilla, som fik dukken i gaven fra pakkelegen, da jeg
ikke selv fik taget ordentlige billeder, før jeg sendte dukkerne!
 (sig endelig til, hvis du ikke har lyst til at jeg låner det!)


Hér er et billede af mine nye frøkner, inden de for alvor blev pyntet på.
Billedet er taget omkring kl. 10 på markedet i Odense, pinselørdag.

De kommende billeder viser så hvordan de frodige frøkner nu tager sig ud. Stadig ikke færdige, men alligevel ret godt på vej. Jeg har iøvrigt ikke arbejdet videre på dem siden jeg kom hjem fra marked, så forandringen fra billedet før og til nu er altsammen sket på markedsdagen. Det var iøvrigt SÅ fedt at have 'arbejdende værksted' og LÆKKERT med interesse og komplimenter fra de søde besøgende!




Dukkerne er som sagt ikke færdige, men som et svar på nylig forespørgsel om hvorvidt de kommer til salg er svaret naturligvis JA! Jeg er ikke helt sikker på prisen endnu, men lover at vende tilbage når jeg har bestemt mig. Og hvis du allerede nu tænker at du godt kunne tænke dig en sådan, så er du velkommen til at kontakte mig. Så kan du evt. også selv være med til at vælge de sidste detaljer og finesser!



Og sidst - men bestemt ikke mindst - har jeg laven denne frøken til min yndlings-hausfrau, i anledning af en vis bogudgivelse! Det har været SÅ sjovt at lave den, og hun blev heldigvis rigtig glad for den!
Så det er garanteret ikke sidste gang jeg kaster mig ud i de mere personlige frøkner!

2. jun. 2012

Stjerner ...

... sådan nogle kender jeg! Et par skønne stjerner, som for nyligt har sendt mig et par af samme slags!
Nogle af jer genkender dem måske - dem til ørerne altså - og hvis ikke, så kan jeg afsløre at de kommer fra bloglands dejligste søstre: Oh Deer!

Disse dejlige neonstjerner dumpede forleden i min postkasse. Med dem fulgte det sødeste kort, hvis indhold jeg sikkert snart kan løfter sløret for.

I er altså bare så dejlige, Tina & Heidi, og jeg er rigtig glad for at jeg har lært jer at kende!
TUSIND tak for de smukke øreringe og det fantastiske brev!!

31. maj 2012

Jaaaaah, gaver!!!

Jeg har hér i weekenden modtaget én af de gaver jeg har haft til gode i pakkelegen. Denne var fra Karen Elisabeth, som har sendt mig følgende skønheder:

Supersmukt kort med påfugl! Lækre farver og SÅ flotte mønstre!

Rigtig sød hæklet doily i sart rosa

LÆKKER nålepude

Fine stjerneperler
Ballerinaophæng, som nok skal få det godt på mit træ i stuen - superelegant!



Tusind tak for de smukke gaver, Karen Elisabeth
 - de er bare rigtig lækre!

30. maj 2012

MARKED!

Som jeg lige har skrevet på FB, så hober blogindlæggene sig op efter min pinseferie. Jeg er mæt og glad af både dejlig mad, samvær med dejlige mennesker - både venner og familie - og jeg har så mange oplevelser i bagagen som jeg gerne vil dele med jer!

Først og fremmest har jeg jo været på marked ... og jeg elskede det! Det blev til en enkelt dag på Kunstfabrikkens 3 dages marked i forbindelse med Odense havnekulturfestival.
Og selv om jeg kun var der en dag, så kom der masser af lækre ting, oplevelser og bekendtskaber med hjem.
Hér er et udpluk af hvad jeg købte/byttede mig til.


Denne - på én gang - smukke og rå ring fra Kjær & Schmeling

SKØN marguerit-broche fra POI - prikkenoveriet

Denne broche kunne jeg da ikke leve uden - så den fik jeg af Maja ... min alleryndlings-superskurk

Den sjoveste lille broche med mål  fra Duddelutte
FEDT kort med fluer af Anni Gamborg - og så fik jeg endda en fluesmækker med!! 
Det var bare alletiders dag! 
TAK til alle der var med til at gøre den SUPER!
♥

24. maj 2012

Uhmmm, cupcakes!

Jeg har tilbragt en helt vildt hyggelig times tid idag i Århus - nærmere betegnet i Cupcakefabrikken.
Julia fejrede nemlig udgivelsen af sin bog og butikkens 1 års fødselsdag.
Vejret var ufatteligt smukt, jeg fik hyggesludret med indtil flere dejlige bloggere (ingen nævnt, ingen glemt!) og Julias cupcakes var naturligvis urimeligt lækre.
Tillykke igen, søde Julia, og hvor var det bare dejligt at kigge forbi.

På billedet ses 2 meget tilfredse drenge der nyder nogle af de par (jysk underdrivelse!) cupcakes som Julia gav mig med til dem! (Jeg skulle hilse og sige TAK!)


16. maj 2012

Nye visitkort



Jeg er ved at lave en ny omgang visitkort, så der er noget at dele ud af til markedet om 1½ uge.
De bliver trykt på min egen printer, og jeg er SÅ tilfreds med resultatet at jeg har lyst til at videregive et tip. Hvis du gerne vil have mulighed for at lave dine egne, hjemmedesignede visitkort, og lave mange forskellige, så kan jeg varmt anbefale Inkclub.com. Her kan du bestille visitkort-papir i god kvalitet (280 g. med mat overflade og uden perforerings-huller). 10 A4 ark (ialt 100 visitkort) for kun 69,- kr.




Dette er IKKE et sponoreret indlæg - jeg er bare så glad og tilfreds med deres priser og service at jeg har lyst til at anbefale!

15. maj 2012

Mere solskin!

Solen skinner udenfor, og den skinner på min lille familie. Min mand har nemlig fået job som sommerferieafløser på det lokale slagteri efter næsten 4 år uden fast arbejde! Det er noget af det bedste der længe er sket, og vi håber at det måske kan ende ud i fast arbejde på den anden side af de 3 måneder.

Jeg har også brugt meget tid på det seneste på at tegne solskin - måske fordi jeg syntes vi trængte til det!
Hér er nogle små solskins-kort jeg har lavet. De kommer - sammen med nogle af mine andre kort og en masse andet (softies, tryk og brocher) - med til marked i Odense d. 26/5.


Ha' en fantastisk solbeskinnet dag, allesammen!
♥

14. maj 2012

Hvad vil jeg!?

I fredags blev mine tanker om min kreativitet udfordret. Det var spændende, tankevækkende men samtidig ret så forvirrende.

Så lige nu sidder jeg og overvejer hvor jeg er på vej hen! Hvad jeg egentlig vil med mine streger!?!
Jeg tror at jeg indtil nu har været glad for at kunne få smilet frem på folks læber, men er det nok?! Og - ikke mindst - er jeg selv tilfreds med det?!

Så nu har jeg besluttet mig for at udfordre mig selv! Jeg har ingen anelse om hvad det ender med og hvordan jeg vil bære mig ad, men noget skal der ske!

Ha' en ualmindelig lækker mandag, derude i virkeligheden!

11. maj 2012

Hvis du ikke lige skal giftes pinselørdag ...

... eller har én eller anden helt vildt vigtig aftale, SÅ synes jeg du skal smutte en tur forbi havnen i Odense, og få en krammer af mig og få mulighed for at shoppe nogle af mine medbragte 'streger'! :-)

Brilleting har nemlig været så heldig at få lov til at være med 1 enkelt dag på Kunstfabrikkens marked ved Havnefestivalen - og jeg GLÆDER mig!


Du kan læse mere om markedet på Kunstfabrikkens side på Facebook, og i programmet fra Havnefestivalen (markedet er beskrevet på bagsiden) - hvor der også sker masser af andre spændende ting for hele familien!

SES VI!??
♥


7. maj 2012

Solskin

Solen skinner lige nu på Horsens. Idag er der cykelløb, og idag er der sorg.
En underlig blandet fornemmelse af alt det gode og alt dét, som man næsten ikke kan bære at tænke på.

I får lige en sol af mig idag, som kan skinne på jer - ligemeget hvor i Danmark/verden I befinder jer!



2. maj 2012

Sangbog - 2. udgave

For ret længe siden lavede jeg en sangbog til mine dagplejebørn. Den så Roses mor, og fik den dejlige idé at jeg kunne lave en sangbog til Rose.

Det gjorde jeg, og lille Rose blev rigtig glad for sin sangbog.
Jeg lavede på samme tidspunkt en ny udgave af sangbogen til dagplejebørnene med nye, friske tegninger. Desværre ligger  alle de glade tegninger nu og samler støv(!) på min harddisc, og det synes jeg faktisk er lidt synd. Derfor har jeg besluttet mig for at dele dem med jer.

Jeg har sorteret lidt i sangene, og lavet en samling af de mest almindelige. Du er naturligvis velkommen til selv at sortere videre, og kun bruge de sange du kender.

På forsiden kan du evt. tilføje navnet på dén som sangbogen skal tilhøre, og så folde siderne og lægge dem i A5 lommer. Og du kan også selv lave en indholdsfortegnelse på 1. side. Bind A5-lommerne sammen med farvestrålende gavebånd eller garn, og så har du en fin lille sangbog. Hvis du taper toppen af plasticlommerne sammen er den også utrolig holdbar ift. små pilfingre, savl og den slags! ;-)

Du kan downloade & printe sangbogen lige HÉR!

Rigtig god fornøjelse med sangbogen, og ha' en lækker onsdag!
Related Posts with Thumbnails