Short-cuts til mine sider:

6. apr. 2014

Genoplivning!

Jeg har lige opdaget at mit sidste indlæg var i oktober sidste år ... men samtidig at der faktisk har været rigtig mange forbi min blog hver dag (!) og at der stadig dumper kommentarer til mine - efterhånden mange - indlæg.
Jeg savner faktisk lidt at blogge, og har tænkt mig at forsøge at genoplive den, efterhånden, halvdøde Brilleting-blog og forhåbentlig også af den vej få genoplivet min kreative gnist!

Netop nu har jeg siddet og scannet de farvelagte illustrationer til årets påskeklippeark, og jeg tænkte at det var et godt springbræt. Der er nemlig masser af ting der ligger og roder i mit hoved, og mange af dem vil jeg gerne dele, have feedback på og ha' ud i den virkelige verden - jeg tror nemlig ikke helt at der er plads på "øverste etage" mere! ;-)

I min dødvande-periode har jeg ikke fået så meget fra hånden, men haft masser af idéer, og har bl.a. brugt Pinterest - både til at få mere inspiration, men også bare til at mine mig selv om at de ting jeg hár lavet stadig "virker".

Og så har jeg lavet overspringshandlinger i MASSEVIS! Nogle af de værste, og også temmelig tidskrævende er, at jeg har set serier! MASSEVIS af serier! Og det er måske også meget godt ... men hvad nu hvis det betyder at jeg glemmer at gøre de sjove ting - f.eks. at finde papir og blyant frem og tegne!?!

Når jeg - lige om lidt - er færdig med at scanne, redigere og lægge sidste hånd på klippearkene, så vil jeg "installere" blok og blyant ved siden af min sofa, hvor jeg sikkert ender i aften. Og så vil jeg tegne!!

Jeg glæder mig faktisk allerede lidt ... selv om jeg ikke har den fjerneste idé om hvorvidt der kommer noget godt - eller noget overhovedet - ud af min plan!

Men - for at vende tilbage til begyndelsen - når der nu stadig (mange måneder efter jeg er stoppet med at skrive) stadig er folk der kan bruge min blog til noget, så SKAL der sgu da mere til!!! Det kunne jeg i hvert fald godt tænke mig!

Håber at min genoplivningsproces lykkes!

(forhåbentlig) More to come! Ha' en fantastisk søndag aften!

17 kommentarer:

  1. HURRA! :) Dejligt at du er tilbage på bloggen :) Knus!

    SvarSlet
  2. Åååårh, hvor er du sød, Tina!! Med sådan en kommentar er det jo dobbelt lækkert at være tilbage! ♡

    SvarSlet
  3. Dejligt at læse at du forsøger igen. Jeg var lige ved at tro at jeg snart er den sidste i denne her blogverden. Men jeg opgiver ikke så let.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ih, hvor kan jeg godt forstå at du har den følelse, for i laaaaang tid har jeg også følt at blogverdenen var ved at gå i opløsning, men jeg håber at jeg kan blive revet med igen ... også gennem dét at følge andre og læse med! ;-)

      Slet
  4. Kære Jane, hvor er det dejligt at se dig tilbage på bloggen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde Anne-Mette! :-D

      Slet
  5. Velkommen tilbage.. :o) Håber at resten af blogverden incl. mig kan være med til genoplivningen af brilleting.. :o) Du laver nogle skønne tegninger og ideer.. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså ... tusind tak! Og det betyder helt sikkert meget at der er opbakning til genoplivningen! Det er, trods alt, lidt sjovere at blogge når nogen læser med! :-)

      Slet
  6. Yay du er tilbage! ! Bruger et af dine bogmærker dagligt. . Det er den med en lille bog som synger. . :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe ... tusind tak for de søde ord, Lea! Og FEDT at der stadig er nogen der glædes over ét af Brilletings allerførste kreative projekter! ;-)

      Slet
  7. Yey dejligt du er tilbage, du er savnet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ååååårh, tusind tak, søde Helena! Det varmer! :-D

      Slet
  8. Yubbie. Dejligt Jane at have dig tilbage;-) kram

    SvarSlet
    Svar
    1. Taaaaaaak, søde Jonna! Dejligt at være tilbage! :-)

      Slet
  9. Du har været savnet, Jane - og ja, dine kreationer ligeledes:-)

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, kære Anna! :-D Håber - med alle disse dejlige kommentarer - at kunne leve op til de (ret høje) forventninger! ;-)

      Slet
  10. Hvor er det bare dejligt - glæder mig allerede til at følge med i alt det nye.

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails