Short-cuts til mine sider:

21. mar. 2013

Ugens App!

Denne uges app er helt ny for mig! Jeg hentede den i forgårs og vi er faktisk stadig i test-fasen herhjemme!

App'en hedder
og er en slags konkurrence mellem et eller flere børn 
om at klare morgenrutinerne så gnidningsfrit som muligt!

Grunden til at jeg fortæller om den allerede inden jeg selv har nået at lære den helt at kende er, at jeg mener at den har et super potentiale som ALLE fortjener at høre om! For min klare fornemmelse er at der er andre familier som min, der HVER morgen kæmper en kamp for at få de kære små til at makke ret når de skal igennem morgenmad, tandbørstning, påklædning og lignende!

Hvis det lyder bare lidt genkendeligt, så vil jeg på det varmeste anbefale denne app! Man kan oprette én eller flere profiler, som man kan bruge hver for sig (desværre ikke samtidig, så det kræver flere enheder, hvis bror og søster skal kæmpe mod hinanden - øv!) og så vælge hvilke discipliner de skal igennem og i hvilken rækkefølge!

Opgaverne/disciplinerne (som nemt kan vælges til og fra) er: toilet, tage tøj på, morgenmad, børste tænder, vaskes, tage creme på, vaske hænder, rede hår, rede seng, pakke skoletaske!

Billedet er lånt hér!

Ekstra bonus for både dig og børnene er, at man kan (hvis man vil) vælge præmie* for gennemførte dage (fra 1-30 dage)! Så er der ekstra incitament til at komme i gang og gøre sig umage! ;-)
Sød og sjov grafik gør app'en lækker at bruge, og der er naturtro baggrundslyde til de forskellige discipliner. Og så skulle den efter sigende også køre rigtig godt på iPhone eller iPod Touch!

App'en koster KUN 13,- kr. hvilket - efter min mening - er rigtig billigt for søde og medgørlige børn!! Og så er den på dansk (og oveni købet produceret i Danmark)! Bonus! :-)

Minus er, som sagt, at man skal have flere enheder for at kunne køre den sideløbende for flere børn - alternativt overvejer jeg at børnene skiftes til at have 'sin' dag med app'en, og håbe på at den anden følger med! Og så er det (endnu) ikke muligt at oprette sine egne discipliner, hvilket efter min mening kunne være rigtig fedt!

* På app'ens hjemmeside foreslår skaberne at præmierne f.eks. kunne være følgende:

–En tur i skoven
–En overraskelse i madpakken
–Morgenmad på sengen
–Blive i nattøj en hel dag
–Besøge mormor
–En stafet

4 kommentarer:

  1. Ah, det lyder potentielt som en super app!
    Klart en app der vil opfylde et behov her hos os ;-).
    Min eneste bekymring er konkurrenceelementet. Eller du skriver "en slags konkurrence". Hvad vil det mon sige? For jeg ser den hyggelige morgenstund blive ødelagt af man har gjort sig umage - men "taber" til sin søster/bror. Så er vi vist lige vidt herhjemme ;).

    SvarSlet
    Svar
    1. Kan faktisk godt forstå din bekymring, Maj, men jeg tænker faktisk at man mest konkurrerer med sig selv! For så længe man klarer sine opgaver, så vinder man, så får man et antal stjerner/point for hurtighed. Jeg har ikke helt luret hvad det betyder, men så vidt jeg kan se, så skal man bare bruge app'en de dage forældrene har bestemt, og så udløser det præmien! I så fald er det jo helt op til forældrene hvor meget man gør ud af point-systemet!
      Men jeg er jo som sagt selv nybegynder, så jeg prøver mig lidt frem, og så må vi se om det virker på sigt - der er i hvert fald meget positive tilbagemeldinger på App Store og app'ens hjemmeside! :-)

      MEN vend gerne tilbage med din mening hvis du prøver app'en ... jeg laver gerne opdateringer på Ugens App! ;-)

      Slet
    2. Der er vist ikke andet for end at prøve!
      Jeg vender tilbage med en "anmeldelse" :).

      Slet
    3. Bonus! Glæder mig til at høre hvad du synes! :-)

      Slet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails