Short-cuts til mine sider:

30. jul. 2014

Upcomers - nu er det LIGE om lidt!

Så er der kun et par dage til lørdag, hvor vi (Emilie og undertegnede) afholder kreativ hækleworkshop til Upcomers i Vejle!
Vi afholder 2 workshops på hver 2 timer, hhv. kl. 11 og kl. 14, og nedenfor kan du se en beskrivelse af hvad man kan lave. Vi ser frem til et par spændende workshops, hvor der forhåbentlig også bliver masser at tid til hygge mens vi inspirerer til kreative udfoldelser indenfor hæklingen. Vi forventer at alle får noget med derfra - udover en god oplevelse! ;-)


WORKSHOP I KREATIV HÆKLING - for alle!

Der bliver mulighed for at lave små hæklerier til fint pynt, der kan laves på kort tid. Udgangspunktet for workshoppen er, at man efter et par timer kan få lavet en færdig ting - også selv om man er nybegynder med en hæklenål.

Vi har garn i både uld og bomuld og masser af ideer til at få lavet flotte ting, så som: vimpler, små farverige knapper, sløjfer, blomster, opbevaring ud af genbrugte dåser og syltetøjsglas.

Pris pr. deltager: 50,- (prisen er incl. alle materialer samt kaffe/the)

Lidt af hvad vi skal lave - opbevaringsglas eller en smuk vase ... eller måske en mandalasten til pynt og glæde!
(Billedet er venligst udlånt af @haandlavetkarma på IG.)



14. jul. 2014

Upcomers.dk

Har du mon hørt om Upcomers.dk !?? 
Ellers check linket, og sørg for at holde første weekend i august fri!! ;-)

... Der er nemlig LÆKKERT marked/event i Vejle med masser af dygtige kunsthåndværkere/iværksættere og masser af mulighed for at se og købe fantastiske ting fra "upcomers"!

... og JEG kommer naturligvis også! Sammen med min yndlings partner-in-crime, Emilie, laver vi en workshop med hækling. Vi skal lige have lidt mere praktisk på plads før jeg tør afsløre en masse, men det bliver hyggeligt og sjovt, og deltagerne vil gå derfra med mindst 1 færdigt produkt! Skønne  Garnpusher.dk har sponsoreret en masse små garnnøgler som man frit kan benytte i workshoppen - DEJLIGT!! 

(billedet lånt fra @haandlavetkarma på Instagram)


Men MEGET mere senere! Glæder mig!!!


6. jul. 2014

Sommer, kærlighed og fødselsdag!

Idag skal jeg hen og fejre min far ... og min mor! Min far har nemlig snart fødselsdag, og i denne måned har mine forældre været gift i 40 år!!! KÆMPE tillykke til jer - det er jo helt fantastisk at elske hinanden SÅ længe!



Jeg har netop kigget en masse billeder igennem, fordi jeg lige skulle lave et kort til min far, og jeg fandt dette: et billede af min far og jeg selv da jeg var barn - på camping! Intet er mere sommer-agtigt for mig end erindringerne om vores årlige campingtur i den gamle blå-hvide Adria (tror jeg nok!) med det lækre  rød/grønne fortelt med de brune gardiner!


For et par år siden lavede jeg et par nostalgi-indlæg - de kan varmt anbefales, hvis du har glemt hvordan tingene så ud i 70'erne og 80'erne! ;-)

Se med hér og hér og hér!
Related Posts with Thumbnails