Short-cuts til mine sider:

13. okt. 2013

Jul?!

Ja ... ok! Jeg véd godt at vi kun er i starten af oktober måned, men pludselig går det op for mig at der faktisk ikke er SÅ længe til det dersens julehalløj starter!
Særligt fordi jeg d. 24. november skal deltage i Hjerteformet Julemarked i Skjold mellem Horsens og Juelsminde! Så der er slet ikke så længe til julestemning, hygge og masser af færdige juleprodukter ... måske endda nogle nye!!


Jeg har desuden haft en drøm i årets løb om at afholde en stjerne-workshop, hvor jeg ville undervise i foldning/samling af diverse stjerner i papir (ca. 5-6 forskellige varianter), men går lige nu og overvejer om der er tid og overskud til det i en november som også skal rumme hele 2 børnefødselsdage og så liiiiige mit job og tidlige juleforberedelser.

Men hvis der er stemning for det - hvis DU sidder og tænker at du godt kunne tænke dig sådan en workshop, så skriv det lige i en kommentar, så jeg har lidt fornemmelse af om det er "noget".

Jeg juler viderer i hovedet, og i den kommende uge med ferie kommer der nok også et par juleprodukter på kreabordet! Kun få planer, men helt sikkert masser af tests og forsøg ... jeg er spændt på at se hvad det ender ud i!

11. okt. 2013

Lækkert blogtræf i weekenden!

Sidste weekend tilbragte jeg det meste af lørdagen i fortræffeligt selskab på en skole i Hjortshøj ved Århus. Træffet var arrangeret af dejlige Jonna og Rikke, og de havde planlagt en superhyggelig dag med masser af god mad, så få deltagere at der var mulighed for at samtale med hele bordet på en gang, kreahygge og et überfedt pakkespil med både hjemmelavede gaver og sponsorguf!

Der er masser af dejlige billeder fra dagen på Instagram #blogtræf5102013

I bedste "god-karma"-stil foregik pakkespillet således at ALLE fik lige mange gaver! Jeg scorede mig derved en SKØN pakke som Rikke havde lavet og medbragt. Den bestod af en smuk æske formet som et hus, 2 ruller piping-bånd (hjemmelavet af skønt retrostof), et smykkesæt med halskæde og øreringe, og 2 par superflotte dragonfly-øreringe! Tusind tak igen igen, skønne Rikke! Jeg er SÅ glad for de fine ting!!
Af sponsorgaver vandt jeg en masse lækkert porcelæn fra Aida, "Hold my hand" designet af Mette Ditmer: 8 termokrus, 2 små skåle og en større skål. Jeg vandt også bogen "Bryllupsnatten" af Sophie Kinsella fra Lindhardt og Ringhof og et hue-hæklekit "MyBoshi" fra Stof & Stuff.

Tak til alle der var med for hygge og kram (!)! Det var bare en superdejlig dag, som jeg kan leve højt på længe!


Og tak til sponsorene for de mange lækre præmier!








Related Posts with Thumbnails