Short-cuts til mine sider:

1. sep. 2011

Eventyr-projekt-udfordring : De 3 Bukke Bruse!

Det var helt klart for mig fra jeg meldte mig til udfordringen at jeg skulle arbejde med ”De 3 Bukke Bruse” da det er Davids (min ældste søn på 3½) yndlingseventyr. Samtidig arbejder jeg som dagplejer, og jeg havde ret hurtigt en plan om at jeg ville lave noget som jeg kunne bruge sammen med både mine egne - og dagplejebørnene.

Jeg kan godt lide tanken om at kunne dramatisere eventyr og historier, for det er en fantastisk måde at få de små børn med på, så det var jo helt oplagt at lave en slags dukketeater med figurerne fra eventyret. I Davids børnehave har de nogle rigtig flotte ’historie-kufferter’, der – i al sin enkelhed  - er en lille kuffert (som dem man kan købe i Søstrene Grene) med eventyret og nogle meget fine hånddukker i. Jeg vil dog gerne lave min egen udgave af dette som børnene også selv kan lege med, og som jeg kan producere flere af – f.eks. til mine kolleger eller veninder med små børn.

Jeg tænkte mig igennem en helt masse forskellige materiale- og teknikmuligheder.

Skulle det være:

·         Fingerdukker?
·         Hånddukker?
·         Dukke-teater-dukker?
·         Syet i stof?
·         Modelleret?
·         Lavet af genbrugsmaterialer?

 Og samtidig var der forskellige ting jeg skulle tage hensyn til;

·         børnene skal kunne røre/pille ved tingene og de må ikke være for små, for skrøbelige eller være lavet af  materialer der kan være skadelige for børnene
·          de skal kunne vaskes – helst  i vaskemaskine eller alternativt vaskes af med en våd klud
·          de skal være let genkendelige – altså ikke alt for kunstneriske
·          de skal kunne holde til gentagne kast/fald/bid mm. – man er vel realist?!

Nogle af valgene var ret nemme. Jeg har aldrig været en ørn med en symaskine, og hvis det skulle være noget der skulle masseproduceres, så skulle det ikke være alt for kompliceret, så dermed var håndsyede (og for den sags skyld også –hæklede og –strikkede) dukker udelukkede! Og hvis jeg skulle arbejde med genbrugsmaterialer eller modellerede dukker, så var det svært at lave noget som børnene kunne få lov til at røre ved.
Tilbage sad jeg med tanken om hvad der mon var nemt – ja, det er en totalt doven tilgang, men den virker for mig! (hehe) – og så var det jo åbenlyst at jeg skulle lave nogle illustrationer som jeg kunne arbejde videre med.

Og endelig har jeg jo på det seneste arbejdet en del med såvel strygemærker som stoftryk (hos bl.a. Spoonflower og Stoff’n) så mit projekt hér kunne måske bruges som prototype på noget stof som jeg s kan få trykt og som måske (!) efterfølgende bliver til sy-kits til  ”De 3 Bukke bruse”-lege/drama-sæt!

For at blive godt og grundigt inspireret til mine illustrationer gik jeg amok på Google og fandt en ordentlig ***-fuld billeder med illustrationer fra mange forskellige udgaver af Bukke Bruse/Billy Goats Gruff. Og så satte jeg mig ned med papir, blyant og viskelæder og det kom der følgende tegninger ud af (her sat sammen, så de ikke fylder så meget, og så I kan få en idé om størrelsesforhold tegningerne indbyrdes):


Derefter forsøgte jeg mig med farvelægning på computeren – jeg lavede mønstre og fyldte tegningerne ud – men jeg var bare ikke tilfreds. Det blev for sterilt, fladt og livløst, så jeg hev tegningerne ud af scanneren og vendte tilbage til min tryghedszone: mine akvarelfarver.

For at peppe det lidt mere op efterfølgende har jeg efterredigeret lidt på computeren, og er rigtig godt tilfreds med resultatet. Jeg kan godt lide de lidt dystre farver, for hvem har sagt at alt som børn stifter bekendtskab med skal være pastel eller fine, klare farver?!
Sidst, men ikke mindst, har jeg lavet tegningerne til strygemærker som jeg har strøget på små formsyede ’ærteposer’. Jeg har fyldt broen med pladevat og lagt små sten i bunden så den (næsten) kan stå selv. 


Den lillebitte Bukke Bruse!

Den mellemste Bukke Bruse!

Den STOOOOOORE Bukke Bruse!

Den helt urimeligt fæle trold!

Og en bro!

Trolden er en 3D-ærtepose med pladevat i og sten i bunden så den kan stå – og broen kan hvile på hovedet af den, så man har hænderne fri til at bevæge de 3 Bukke Bruse. Den mindste af disse er fyldt med vat (så børnene kan mærke at den både er lille og let), den mellemste er fyldt med hvedekerner (så den vejer lidt mere OG er større end den mindste) og den store er fyldt med lidt pladevat og mange sten (ja, du har nok gættet det: så børnene kan mærke at den ikke bare er stor men også meget tung!).

Jeg synes selv at disse dukker er supergode til en lille børneflok, fordi der er så meget at samtale om, og der er mulighed for at røre. Men da jeg skulle hen i legestuen og prøve mit lille teaterstykke for en stor gruppe, måtte jeg altså også lige lave et klassisk dukketeater-sæt, så det gjorde jeg!
De printede figurer er limet på karton og klistret fast på små grill-spyd!


... og broen har lige fået sig et par 'dimser' (fantastisk fagudtryk!) så den selv kan stå!

Dukketeater-sættet kan naturligvis ikke tåle at blive håndteret af dagplejebørn men er noget nemmere at fremstille hvis man ikke er gode venner med sin symaskine, og det kan jo være en fordel for nogle!


I skal naturligvis ikke snydes for stof-dukkerne i LIVE version, så jeg har lokket David til at fortælle det totalt spændende eventyr for jer! ENJOY!



Til dig, som har læst med til nu; klap dig selv på skulderen for din tålmodighed! (Hehe!)

Jeg har hygget mig top-meget med dette projekt, og er lidt spændt på om det vokser sig større/videre til et dukketeater måske og/eller til flere eventyr-dukker!

Og sidst men ikke mindst TAK til Mia, for det fantastiske initiativ!! Jeg er SÅ meget med næste gang!! ;-)

26 kommentarer:

  1. Skønt...De super gode og godt tænkt...

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt håndterbart til ungerne. Sikken optræden (måske det ved de større forestillinger er en god ide med tryk på begge sider, så David ikke skal tænke på sidevisningen ti hi) Og sikke mange hyggelige timer der kan blive med sættet !

    SvarSlet
  3. For filan da hvor er det en god ide med ærteposerne med tegninger på...Her hylder vi den korte version af Guldlok og de tre bjørne...den kunne jeg godt finde på at lave på samme måde...det skal jo som du selv antyder ikke være for kompliceret til de små...ellers taber de koncentrationen...Tak for tipset

    SvarSlet
  4. Super god ide! Fedt at børnene selv kan håndtere dem og er VILD med ideen om at de vejer forskelligt. Genialt. Ja måske tryk på begge sider som flet og sjov skriver. ;-) Og hvor er han god og sød til at fortælle. Dejligt. :-)

    SvarSlet
  5. Hvor er det dog genialt tænkt. Hold da op! :)

    SvarSlet
  6. De er blevet så fine - Skal helt klart forbi din blog senere på dagen og se det lille eventyr (har desværre ikke tid nu)

    SvarSlet
  7. De er rigtig fine. Det er en rigtig god ide med de der fortællekufferter. Og figurerne er rigtig fint udført.

    SvarSlet
  8. Hvor er det bare en supergod ide! Og hvor er David sød :)

    SvarSlet
  9. Så fedt og kreativt - men vende tilbage og nærlæse.

    OBS OSB: ny URL-adresse http://designlacamara.blogspot.com/2011/09/bloggen-har-ndret-navn-fr-httpmill.html

    SvarSlet
  10. Jane for hulan !! Det er dog fuldstændig fantastisk ! Så fedt altså !

    Og - hvor er din lille fortæller super dygtig!

    Jeg linker til dig med det vuns :-)

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  11. Hvor er de bare seje altså! Også din skøre knægt ;) Du er en sej mor.
    Knus

    SvarSlet
  12. Smadder god ide og sikke et dejligt eventyr fortalt af David. Kært....

    Kh Mette

    SvarSlet
  13. Sikke et flot arbejde og en rigtig god idé:-) Stoftrykket ser virkelig lækkert ud.

    SvarSlet
  14. Skønt, eventyrligt og fantastisk hvad du har lavet : )

    SvarSlet
  15. Ai...Hvor er det fedt :) Jeg har købt et bordteater med sådan nogle træfigurer til mine vuggestuetrutter, men det her er da SÅ meget federe - og blødere og dejligt at røre ved!!! Du er altså ret fantastisk :)

    SvarSlet
  16. Fantstisk. Hvor er din søn bare sød :-) og det fungerer jo rigtig fint når han leger og fortæller. Så det virker vist efter hensigten. Dine illustrationer er også rigtig fine. Kan godt lide måden hvorpå du har lavet troldens fødder. Den ser både ond men samtidig også lidt trist ud.

    SvarSlet
  17. Ihhh hvor er de fine.
    Og skuespilleren er da så sej.... der er da en fremtid foran et kamera for ham.
    Hilsen Heidi

    SvarSlet
  18. Hvor er det sejt fundet på. Synes de er megafine... Og så med liveoptræden. :-)

    SvarSlet
  19. Ej, altså - Hvor er I bare søde, skønne & helt igennem fantastiske. Sikken nogle dejlige beskeder!

    @Heidi O: Tusind tak - synes også selv lige jeg ramte plet!

    @Julie: Takker! :-)

    @Birgit: Tak! Giver rosen videre til David og skriver mig dét med billeder på begge sider bag øret! Kan godt se pointen! ;-)

    @Kirsten: Tak! Det fungerer i hvert fald rigtig godt til børn i dagplejealderen. Jeg har jo allerede overvejet flere eventyr, og da jeg brain-stormede med kollegerne forleden var Guldlok & de 3 bjørne faktisk ét af dem der kom på banen. Det kunne være lidt sjovt! ... og vis endelig frem når du selv får lavet en udgave.

    @Lea: Tusind tak - skal også nok give din fine ros videre til David (som vist ikke helt fatter at han er blevet 'berømt'!)

    @Stubba: Genialt er godtnok et flot ord (som er poppet op flere gange i denne sammenhæng!) .. så jeg siger mange tusind tak!

    @Dorthe: Rigtig mange tak - er jo også helt vild med dit projekt! Det er bare sådan en sjov måde at arbejde på!

    @Asli: Tusind tak - synes også selv jeg kom helt godt fra de tegninger!

    @denlangeneger: Tak - jeg er også David-fan!

    @DesignAlaCamara: Mange tak - ja, det blev til noget af en fristil jeg fik skrevet mig, men ville så gerne have alle overvejelserne med. Heldigvis kan man da nøjes med at 'læse' billeder og se film! ;-)

    @Mia: Tusind tak, søde Mia, og igen - tak for dit fantastiske initiativ! Jeg er vild med at arbejde procesorienteret og kan næsten ikke få nok, nu hvor jeg igen har taget mig tid til det!
    Er altså også helt pjattet med din fortæller-kåbe og hatten... SUK! Lige i øjet, og hvor ville jeg dog ønske at jeg var barn som fik lov til at opleve eventyr fortalt med det udstyr på!

    @Katrine: Taaaark! Vil straks føje 'sej mor' til mit CV! Hehe!

    @Helle: Mange tak! Der er jo nok altid ting man gerne ville have gjort bedre, men jeg er faktisk også rigtig godt tilfreds!

    @Mette: Tak - både fra David & mig!

    @Maja: Ja - trykket blev helt godt. Det er dog 'kun' strygemærker, men det kunne jo være sjovt at lave dem til tryk på stof så de også kan holde til lidt mere!

    @Sine: Tusind tak - så fedt at det bliver så vel modtaget!

    @Betine: Mange tak - det giver i hvert fald nogle andre muligheder end hårde dukker. Og ungerne elsker dem!

    @Alice: Tusind tak - jeg arbejdede faktisk også rigtig længe på at få trolden helt rigtig, og kan også selv godt lide at han sidder og er lidt 'klemt' under broen!

    @Heidi: Tusind tak - både fra undertegnede og skuespiller-spiren! ;-)

    @ffluwer: Mange tak - ja, vi syntes det var lidt sjovt at lave LIVE-teater i stedet for kun billeder!

    SvarSlet
  20. Da jeg var barn (det er mange år siden) fortalte min mor ofte de tre bukke bruse for mig, jeg elskede det, hun var specielt god til den store bukke bruse.
    Dine bukke bruse og trolden ser fuldstændig ud som jeg havde forestillet mig, de er helt vidunderlige!

    SvarSlet
  21. @Margit: Øj, hvor er det bare dejligt at høre - sikken en skøn besked - Hvor er du sød!

    @Helle: 1000 tak!

    SvarSlet
  22. Hvor er han herlig! Fantastisk at se det i aktion. Det er jeg da sikker på, der kan komme mange gode lege ud af:-)

    SvarSlet
  23. sikke en sød historie af et sødt barn :D Der ingen med i min givaway mon du kan gøre noget ved det http://dytbat.wordpress.com/2011/10/28/giv-away-november/ Her er den

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails