Short-cuts til mine sider:

10. okt. 2010

Hjælp til dårlig-dagplejer-hukommelse og nyt maleark!

Søndag er nu snart overstået, men det har heldigvis været en super én af slagsen, fyldt med socialt samvær, børn, og egen-tid ved symaskinen. Hér fik jeg kreeret noget, der skal lette mine hukommelseskvaler på arbejdet. Som dagplejer er det ofte nødvendigt for mig at pakke ungernes skiftetøj og medbringe det når vi skal i legestue/på tur. Jeg er en skovl til at huske hvis tøj der er hvis - særligt fordi mine unger lige nu er 75% drenge i samme størrelse, som iøvrigt også deler tøj-stil!
Derfor har jeg syet disse 5 'gymnastikposer' i ungernes farver; orange, rød, turkis/blå, grøn & en lilla til mine gæstebørn. (Farverne går igen i service, spisehagesmække, garderobeplads, navnebillede og alle andre steder hvor det giver mening!)



Jeg benyttede lejligheden til at lege med vliesofix, og WOW, siger jeg bare! For SILVAN da, hvor er det bare smart! Míne (meget enkle, men alligevel temmeligt prydelige, hvis jeg selv skal sige det) applikationer 'vulkede' slet ikke!! Anbefales klart, hvis man har ønsker om at sy noget stof ovenpå noget andet stof hvis man har et ønske om at det skal se godt ud!!! (Eller hvis man, som undertegnede, bare HADER knappenåle!)
Jeg ville først have applikeret ungerens navne på, men blev enig med mig selv om at det var smartest at lave dem tidløse, da jeg jo (desværre) har udskiftning af børn med jævne mellemrum!


Og, så hyggede jeg mig i går med at lave denne lille tegning, som jeg har valgt skal være maleark #2! Jeg fortsætter ufortrødent med himmellegemer.
Kom endelig gerne med forslag til hvad jeg skal tegne på malearkene - før eller siden skal jeg nok løbe tør for idéer!

Hér har I maleark #2!

God fornøjelse!

3 kommentarer:

  1. Skønne, skønne poser, du har kreeret dér! Absolut tyvstjæle-ide-værdig!!!

    Og din malebog ligeså - men hey! Du har vist stjålet stjerner fra Dora the Explorer ;)

    En lille design-kommentar skal du også have: det ville være smart at åbne malebogen i et nyt Explorer-vindue. Så slipper man for at gå tilbage når man skal læse din fantastiske blog.

    I dit link skal du indsætte følgende kode efter henvisningen (a href=....):
    target="_blank"
    Og vupti! Så åbner din malebog i et nyt vindue og jeg bliver glad ;)

    Mange knus fra Tine

    SvarSlet
  2. Jeg har faktisk fortrudt at jeg lød mindre begejstret for din give away. Jeg vil vildt gerne ha den ugle.
    Super poser du har lavet, det er lige før man kan få et behov for at efterligne.
    Knus fra Helle

    SvarSlet
  3. Hej Jane Ü
    Jeg sidder lige og kikker dine dagpleje-ideer - hvor er der mange gode! Jeg tror, jeg skal have nogle af dem med i min dagplejegruppe efter min barsel!
    Hvis du vil se, hvad jeg gav mine dagplejebørn i julegave sidste år, så kik forbi dalgaarden.blogspot.com...
    Hej fra Line

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!

Related Posts with Thumbnails