Vil lige bruge et par minutter at denne herlige torsdag aften (begge unger sover ... ahhhh!) på at gøre lidt reklame, eller hvad jeg nu skal kalde det!
Næste søndag - det være sig søndag d. 12/9-10 - er jeg, og mere eller mindre af den nærmeste familie, at finde på Rådhusparkeringspladsen (i Horsens, red.) fra kl. 9 til kl. 16, godt udstyret med masser af fund (læs: fantastiske ting, som vi ikke længere har plads til i vores alt for små huse!), samt et småt men godt udvalg af mine hjemmegjorte ting (Lidt sten, bogmærker, sanse- og nulreposer samt et par billeder eller 3).
Håber at se dig til min første offentlige fremvisning af Brilletings små kreative finurligheder, samt masser af andet godt som du slet ikke kan leve uden!! (Hmmm, jeg skulle vist have været sælger i stedet for dagplejer?!)
Altså! Hvis det nu skulle ske at himmel og jord står i ét (læs: det pisseregner!), så er vi simpelthen så vatnissede (/-pikkede!) at vi ikke tør! (Jeg er SÅ sød, og lavet af sukker, så jeg smelter i regnen! SÅ véd I det!!)
I så fald kommer vi ikke, og I må vente med at købe vores genbrugsguld til næste år, hvor vi vender frygteligt tilbage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!