Short-cuts til mine sider:

27. jun. 2013

Langeland styrer!

Jeg kan faktisk ikke huske hvornår jeg sidst har været på Langeland, men kommer du forbi i løbet af sommeren, så hør lige her!

Midt på gågaden i Rudkøbing ligger en SKØN butik! Den har haft åbent i lige knap en måned, og blandt de mange lækre varer og mærker i den meget alsidige butik findes også Brilleting!

Jeg er glad og stolt over at være blevet headhunted til at have varer i kommission i butikken, og har selv planlagt en tur ned forbi for at sige hej!

Butikken hedder BUTIK KNAG, og har endnu ikke egen hjemmeside, men du kan se og høre mere om butikken på Rikkes Blog, "Havgus", hvor der også er stemningsbilleder fra butikken!

Mange tak til Rikke og de andre ejere af butikken
for at give mig chancen for at være med i en helt ny del af landet!

24. jun. 2013

Så skete det vist alligevel!

Instagram har for en stund vundet over min blog! Jeg satser bestemt ikke på at det skal være permanent, særligt fordi jeg stadig har spændende blogindlæg på 'tungen', men til de små hyggelige ting lige nu passer Instagrams øjeblikkelighed (!) rigtig godt!

Hvis du ikke allerede følger mig dér, og savner at se hvad jeg render og laver så er du mere end velkommen. Mit brugernavn er (SURPRISE): brilleting!

9. jun. 2013

Ro!

Jeg er helt alene hjemme, nyder den næsten øredøvende ro, og sidder og prøver på at finde på noget at lave.

Men måske er fidusen netop at jeg ikke dkal noget, men bare nyde og være stille!?

Nu slukker jeg i hvert fald for telefonen for en stund og nyder den store RO!

8. jun. 2013

Wwkip2013

Idag og de næste dage er det Worldwide Knit In Public Day(s) . Det skal da fejres, så nu går jeg og veninden ud i verden og strikker - i fuld offentlighed!

Glædelig wwkip-dag!

4. jun. 2013

Sådan en forældre - del 2!

Igår var jeg til møde på Davids skole! Det var fantastisk!

Fra at være sådan en forældre der var bekymret, bange på mit barns vegne og pessimistisk er jeg nu sådan en RIGTIG STOLT forældre, der lige har fået at vide hvor godt han klarer det - ældstebarnet!

Han er rykket helt vildt meget siden han startede i 00. klasse i starten af maj, og min frygt for at han i værste fald skulle tilbage til børnehaven er gjort til skamme! Vist er der stadig noget at arbejde på, men han har overrasket på så mange punkter at der ikke længere er grund til den vilde bekymring!

Han er fantastisk, den (lille!) store fyr, og jeg kan næsten ikke være i min krop af bare stolthed!!!

2. jun. 2013

Ugens App!

Denne uges app bliver den sidste i rækken (i denne omgang) af broderiapps.

App'en hedder
og er, efter min mening, helt gennemført og uundværlig, hvis du selv designer broderi/mønstre i det hele taget!

Denne app kan simpelthen ALT, hvad jeg kunne forestille mig at man kunne få brug for, når man designer korssting, pixel art, perlesyning, HAMA perler, farvestrik/hønsestrik (!) eller strikkemønstre! Man starter med at vælge hvilken type diagram man skal bruge, og så er det ellers bare igang!


Og så kan man ellers tilpasse størrelse, baggrundsfarve og mønstertæthed, for naturligvis ikke at tale om farver!

Det er lige så nemt som at tegne, at lave mønstrene. Det er samtidig nemt at zoome ind og ud samt flytte rundt på mønsteret, og man kan med et par klik slette de tidligere par streger eller starte helt forfra!


Så kan man da også lige nemt ændre mønstret fra farver til symboler (samt vælge mellem forskellige symboltyper), vælge om man vil have hjælpelinier i baggrunden, ændre størrelsen undervejs på mønsteret eller redigere de allerede valgte farver.

Endeligt kan man lave sit færdige arbejde om til PDFfil, klar til deling eller salg!


Jeg har kun leget ganske lidt med denne app, og har langtfra undersøgt alle dens muligheder. Der er indbygget brugermanual, så det er bare med at kaste sig ud i det - med hjælp at hente kan det jo ikke gå helt galt!

Det er vist tydeligt at jeg er ret imponeret! Håber at I kan bruge anbefalingen, og at der kommer mange fede mønstre ud af det!

Ha' en skøn søndag!





I den kommende periode kaster jeg mig ud i nogle af de mange indlæg jeg har liggende, og derfor vil "Ugens App" holde en pause på ubestemt tid. Det er muligt at der kommer en "Når det lige passer ind-App" i ny og næ, hvis jeg ikke kan lade være!!