Én af den slags jeg selv har mødt så mange gange i mine jobs som lærer og dagplejer! Dén slags forældre som slås, kæmper og regerer for at få deres vilje! For at få dét som de ønsker for deres allerkæreste!
Sådan én har jeg været i næsten 1 år, hvor jeg har kæmpet alt hvad jeg kunne! Prøvet at få ældstedrengen til at blive i børnehaven 1 år mere, så han havde mulighed for at indhente den manglende modenhed (med alt hvad det indebærer)!
MEN jeg tabte desværre kampen! :-/
Nu skal jeg så være én af de forældre som insisterende bliver ved med at rende efter de ansatte og holde dem op på deres løfte - at de vil give min søn de allerbedste muligheder for at fungere i dét, som jeg ikke lige nu tror på at han kan leve op til!
Håber at jeg er én af den slags forældre der er bekymret uden grund!!
Verden bliver et meget smukkere sted, når vi tilføjer den lidt farve!
Hej
SvarSletJeg er også en af de forældre. Kampen var en anden - men den endte godt, da min ældste endelig i 1.kl. tilfældigt fik en FANTASTISK undeviser. Det løste virkelig meget.
Kram
Kære Jane
SvarSletHelt ærligt - hvor er vi henne, når vi som forældre ikke anses som de mest kompetente til at vurdere, om vores barn er skoleklar eller ej? Det gør mig vred, at staten skal bestemme over mit barn. Og det gør mig ligeledes vred, at staten nu vil putte mit barn i heldagsskole - endnu flere timer i institution, endnu mindre tid hjemme og endnu mindre fritid. Kæmp du så godt du kan - men hvor er det ærgerligt, at det er sådan, det skal være.
kh
Jeg holdt min søn i bh et år mere, fordi han har fødselsdag i november.. Men han kedede sig, og følte sig tilside sat, fordi han var jo den store og skulle klare sig selv... Da han så kom i skole, var han igen den ælste dog var der en mere, det er faktisk først her i de sidste 2 klasser 5 og 6 at han ikke mere føler sig helt som den store mere, selvom han var den første hvis stemme der gik i overgang... Han synes så nu at det er sjovt at de andres stemmer er begyndt at svigte og lyde sjovt nu... Men hold op jeg har fortrudt mit valg mange gange...
SvarSletpøj pøj
Hyggehygge
Marianne
Det er virklelig en beslutning jeg ikke kanforstå. Ikke fra din side!!!! Men som pædagog har jeg altid haft den holdning at hellere lade børnene lege et år ekstra, de skal nok nå det hele! Det er virkelig ikke sjovt at komme for tidligt afsted og opleve dagligt at man ikke "slå til" fagligt eller socialt. :-( Pt er jeg pæd på et Fritidshjem og er også med i skolen og det er virkelig ikke rart at skulle sige til et barn at de skal gå børnehaveklassen om. Men det er nødvendigt.
SvarSletFra institutionernes side så handler det jo DESVÆRRE også om at et vuggestue barn er "mere værd" krone-øre-mæssigt end et stort børnehavebarn.
Håber og krydser fingre for at i får en fantastisk lære som kan læse og forstå din dreng så han får en fantastisk start på skolelivet... :-)
Jeg syntes både som mor og som lærer at det er helt galt at det er blevet så svært at få lov til at vente med at starte i skole! Mine to er også lige startet i SFO i tirsdags og de virker begge klar til at forlade børnehavelivet. Men det er da dig som mor der er bedst til at vurdere det! Jeg har hørt rygter om en kommune hvor man laver aftaler om at være uenige i starten fordi man oplevede at blive afvist selvom børnehave og forældre var enige om at udsætte skolestart. Bizart!
SvarSletMen det er jo en del af hele regeringens "hurtigst muligt gennem uddannelse" ide.
Hmm... Ellers må du vel kæmpe for at han kan tage børnehaveklassen om (selv om det ikke er nær så fedt som hvis han bare havde fået lov at blive i børnehaven
SvarSletDet er en kamp at have børn som falder "imellem to stole". Det kan vi skrive under på.
SvarSletJeg tror på at det er utroligt vigtigt at man sørger for at høre forældrene og er helt sikker på at de føler sig trygge i de beslutninger som bliver truffet omkring deres børn.
Stol på dig selv og dine instinkter. Vi mødre har altså en helt unik evne til at "føle" vores børn, som ingen andre har.
Vi er alle én af de forældre, der kæmper for barnets tarv, af mere eller mindre selviske grunde og over sager, der betyder mest for os. Enhver kamp er begrundet og nødvendig, når man i sit hjerte kan mærke, at ens barn ikke trives optimalt. Min yngste på 3,5 flyttede børnehave og havde en "overgangsperiode" på 15 min. Min ældste på 5 er lige startet mini-SFO og har det stadig svært efter 1 en måned. Det er forældrene, der skal kunne leve med beslutningerne... Ikke stat, kommune og pædagoger! (er selv lærer - du ved, en af de slemme forældre!!!)
SvarSletTUSIND tak for jeres kommentarer der har varmet, sat flere tanker igang og trøstet midt i den svære beslutning (som desværre ikke var min at tage!)!
SvarSletJeg lover at vende tilbage hvis der sker ændringer ift. til skolens beslutning, og så begynder jeg ellers nu at (prøve at ) glæde mig til han skal starte! Han glæder sig heldigvis selv, og det er jo en stor del af det, så det trøster jeg mig med!
Ha' en lækker lørdag derude og tak for jeres egne historier og jeres deltagelse i min!
KRAM