Short-cuts til mine sider:

25. jan. 2013

Hjemme igen!

Så er jeg hjemme igen, efter det sidste af 3 ophold på Livsstilscenteret i Brædstrup! Målet - da jeg blev henvist - var, at jeg skulle tabe en masse kilo, så jeg ikke længere havde så stor risiko for at få diabetes (som jeg har haft begge gange jeg har været gravid)!

Nu er forløbet slut, og hvor jeg i starten var enormt fokuseret på at smide kilo og komme til at se godt ud igen (!), så er mit fokus i dén grad skiftet, og jeg er blevet (gjort) opmærksom på at det er et helt andet bjerg jeg skal bestige!

Mit nye mål er at finde frem til mig selv midt i alt rodet i mit hoved! For det er der urimelige mængder af! Derfor er jeg også SÅ glad for noget jeg lærte, at jeg bliver nødt til at dele det med jer!
Vi havde på centeret besøg af en læge som sagde:

DU SKAL IKKE TRO PÅ ALT HVAD DU TÆNKER!

... og hvor er det dog rigtig! For hvem siger at det, vi tænker, er sandt bare fordi vi tænker det?!! Så nu er jeg klar til at sortere i tankerne, og få ryddet ud og op i dem, så der bliver plads til alle de lækre, fede, skønne, og smukke ting!

Den nye fokus på mig selv, og i ret høj grad også arbejde på at passe på mig selv, skulle så rigtig gerne munde ud i vægttab, ene og alene fordi jeg har planlagt at fylde mit liv med gode og positive ting - så vidt muligt, naturligvis - og blive langt bedre end nu til at mærke efter før jeg roder mig ud i mere end jeg kan klare!
Udover de nye erkendelser bød de 4 dage på ufattelig lækker
 - og sund - mad, og fantastisk samvær med de dejligste mennesker! Ahhhhhhh! *nydesuk*


Syntes lige jeg ville dele mine nye erkendelser med jer - om ikke andet, så for at få sat ord på det igen igen igen for min egen skyld!

Herfra hvor jeg står er udsigten over fremtiden SÅ skøn og indbydende ... og nu vil jeg springe ud i det!

Ha' en overlækker dag derude!

10 kommentarer:

  1. Dejligt for dig at du er fyldt med gå på mod for fremtiden.

    SvarSlet
  2. Det er så sandt som det er sagt. Jeg kender den og bruger den i en lidt anden version - En tanke er blot en tanke, den bliver først virkelighed når du handler på den...Fedt med erkendelser og nye mål i livet. God arbejdsproces :)

    SvarSlet
  3. Det er så rigtigt! Held og lykke med tiden der kommer (:

    SvarSlet
  4. Kloge ord! Og sikke du sprudler af ny energi, dejligt :)

    SvarSlet
  5. Ja........ det er jo som regel i hoved at det hele ligger og trykker..... pøj pøj med "oprydningen"

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  6. Det er dog det klogeste jeg længe har læst!
    Jeg vil glæde mig over at gå weekenden i møde med ny, vigtig indsigt.
    Tak for det :)

    SvarSlet
  7. tror også det er tanker der styre både på det gode og onde ... håber du finder den rette vej og at du taber dig :)

    SvarSlet
  8. Et fedt 'saying'.
    Ha' selv en overlækker fremtid!

    Kirsten

    SvarSlet
  9. Åh hvor kan jeg nikke genkendende til ovenstående, har selv været igennem samme ophold og mit fokus har også flyttet sig og måske skal jeg ikke helt op på toppen af bjerget :)

    SvarSlet
  10. TUSIND tak, allesammen, for jeres dejlige kommentarer! <3

    SvarSlet

Tusind tak fordi du har tid og lyst til at lægge en kommentar! Det er bare SÅ dejligt med feedback!! :-)
Ha' en rigtig fantastisk dag!